Fjernes ghettoer gennem lavere kontanthjælp? Næppe

Når Berlingske mener, at ghettoproblemerne skal løses gennem stramninger i udlændingepolitikken og lavere sociale ydelser, er det ikke blot absurd, men også håbløst uambitiøst.
Åbenbart kan både dårlige konjunkturer, langtidsarbejdsløshed og nu også belastede boligområder viftes bort med ’flere incitamenter’.

Dagens citat. Lederskribenterne på Berlingske Tidende har for en gangs skyld valgt at skrive om andet en skattelettelser og lavere offentlige ydelser. I stedet har de kastet sig over ghettoproblematikken i dagens leder under den lidt deprimerende overskrift ’Ghettoer slipper man ikke af med’.

Det skal bestemt roses, at avisen endelig har fået øjnene op for de sociale problemer, der vokser i Danmark i disse år. Men desværre er lederskribenten ligeså enøjet som resten af den borgerlige lejr og fokuserer nærmest manisk på udlændingepolitikken:

I sidste ende er ghettoerne er produkt af årtiers socialdemokratiske og radikale udlændingepolitik. Løsningerne skal også findes i udlændingepolitikken og i de krav, som samfundet stiller som modydelse for sociale ydelser, og som kan presse kvinderne ud i det danske arbejdsmarked, og øge andelen af unge mænd med indvandrerbaggrund, som får en uddannelse. Afskaffelsen af kontanthjælpsloftet, starthjælp og en række andre lempelser var klare fejltagelser, der ikke medvirker til at åbne ghettoerne og de lukkede familier. (..) Så længe udlændingepolitikken lempes og rulles baglæns, bliver ghettoerne flere.

Hvor ’kun’ én ud af otte beboere i ghettoerne i 2002 levede under OECD’s fattigdomsgrænse, var tallet i 2010 hver fjerde! Det bidrager næppe til, at flere børn får en uddannelse eller de voksne et arbejde.

I sig selv er det interessant, hvordan bolig- og socialpolitik på denne måde bliver gjort til en underafdeling i udlændingepolitikken. Selvom de borgerlige havde regeringsmagten i ti år, skal skylden for ghettoerne åbenbart stadig tørres af på socialdemokratiske regeringer i det forrige århundrede.

Men citatet illustrerer også den sædvanlige borgerlige tankegang om, at alle samfundsproblemer kan løses med individuelle løsninger. Åbenbart kan både dårlige konjunkturer, langtidsarbejdsløshed og nu også belastede boligområder viftes bort med ’flere incitamenter’.

Men hvordan pokker skulle så små og uambitiøse tiltag kunne mindske koncentration af sociale problemer, højne sprog- og uddannelsesniveauet eller fjerne de rædderlige betonkloder, som desværre skæmmer de danske byer?

Whisky-bæltet skal også løfte deres del af ansvaret, i stedet for at opgaven er overladt alene til Vestegnen. Der er i højere grad brug for et loft over, hvor mange kontanthjælpsmodtagere end bydel og kommune skal have, end en genindførsel af VK-regeringens kontanthjælpsloft, som kun gjorde problemerne større.

Samtidig styrer Berlingske konsekvent uden om, at kontanthjælpsloftet og starthjælpen på ingen måde formåede at mindske ghettoerne i 00’erne. I stedet for at mindske ghettoerne førte disse tiltag til, at fattigdommen blev fordoblet i ghettoområderne. Hvor ’kun’ én ud af otte beboere i ghettoerne i 2002 levede under OECD’s fattigdomsgrænse, var tallet i 2010 hver fjerde! Det bidrager næppe til, at flere børn får en uddannelse eller de voksne et arbejde.

I stedet burde Berlingske for en gangs skyld overveje om vi fra samfundets side skulle løse det fælles problem, som ghettoerne udgør, gennem en fælles indsats. Eksempelvis burde man forpligte alle kommuner til at have tilbud til de svage grupper på boligmarkedet. Dermed vil Whisky-bæltet også skulle løfte deres del af ansvaret, i stedet for at opgaven er overladt alene til Vestegnen. Der er i højere grad brug for et loft over, hvor mange kontanthjælpsmodtagere end bydel og kommune skal have, end en genindførsel af VK-regeringens kontanthjælpsloft, som kun gjorde problemerne større.


Kommentarer fra Facebook