I går vedtog kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk kommune en udtalelse som i kraftige vendinger tager afstand for KL’s mediekampagne om lærernes arbejdstid. Vedtagelsen der skete uden om borgmester Søren P. Rasmussen (V) med stemmer for S, K og SF bør ses som et uskyldigt lokalpolitisk drilleri, et plat mediestunt som giver Simon Pihl Sørensen en gratis omgang i medierne.

Men det kan også ses som et tegn på, at mange kommunalbestyrelsesmedlemmer fra specielt Socialdemokratiet og SF er blevet bløde i knæene, med udsigten til sure, lockoutede lærere foran landets rådhuse.

"Nu må man sætte sig ned og forhandle sig frem til et kompromis. At kaste folkeskolen og folkeskolens medarbejdere ud i en konflikt, hvor man sidder og råber fra hver sit hjørne, tjener ikke noget formål,” sagde viceborgmester Simon Pihl Sørensen til lokalavisen Det Grønne Område efter vedtagelsen af udtalelsen.

Udtalelsen fra kommunalbestyrelsen følger op på et initiativ, hvor ikke færre end 130 kommunalbestyrelsesmedlemmer, mange af dem selv lærere, fra både Socialdemokratiet og SF har skrevet under på en underskriftsindsamling hvor man opfordrer KL til at finde en forhandlingsløsning. Det svarer til mere end hvert ottende af de to partiers knap 1.100 byrådsmedlemmer.

Det er naturligt, at politikere bliver utålmodige med udsigten til at score nemme point hos en kæmpe vælgergruppe, forud for efterårets kommunalvalg indlader sig på den slags.

Initiativtagerne, førnævnte Simon Pihl Sørensen og kommunalbestyrelsesmedlem Birgit Hauer (SF) fra Albertslund og de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer kan ikke engang beskyldes for kun indirekte at tage Danmarks Lærerforenings parti i konflikten. Det her er et klokkeklart forsøg på at underminere KL's autoritet i konflikten.

Det er naturligt, at politikere bliver utålmodige med udsigten til at score nemme point hos en kæmpe vælgergruppe, forud for efterårets kommunalvalg indlader sig på den slags.

At der ville komme en modreaktion fra de menige KL-medlemmer er ingen overraskelse, snarere må overraskelsen være at reaktionen indtil videre ikke har været mere højlydt. Skolelærerne er massivt repræsenteret i næsten alle landets kommunalbestyrelser og udgør en af stor vælgergruppe, der nemt kan flytte de afgørende mandater rundt i en kommunalbestyrelse.

Ingen dør af tonen
Flere af modstanderne af lockouten, bl.a. også Simon Pihl Sørensen, har angrebet KL for "tonen" i debattem.

Argumentet om at ”den hårde retorik” eller "Tonen" fra KL er i direkte forlængelse af lærernes kampagne om, at KL tromler dem og er med til at give lærerne moralsk og folkelig opbakning, når de kan henvise til at lockouten er chefforhandler Michael Ziegler og finansminister Bjarne Corydons værk.

For det andet så er argumentet om tonen fuldstændigt ubrugeligt. Indvandrerdebatten fra 90’erne har ringet. Den vil have sit tåbeligste og mest ulidelige argument tilbage. Ingen bliver dårlige lærere af at læse en avisannonce om lærernes arbejdstid. Endelig er det fuldstændigt hyklerisk, at give KL skylden for et hårdt debatklima. Man skal bare bevæge sig ind på Facebook for at finde lærere som ikke er så lidt ophidsede over Ziegler, Corydon og alle andre som ikke er fuldstændigt på deres side i konflikten.

Og er man stadigvæk i tvivl, så hør de ”kampsange” som lærere i henholdsvis København og Horsens har skrevet til lejligheden, hvor Ziegler henholdsvis beskyldes for at ”lade sit vand” ud over lærerne eller ligefrem for at give finansministeren fellatio.

Som kommunalbestyrelsesmedlem har man også ansvar som arbejdsgiver og hvis kommunerne taber denne her kamp, så taber hele det kommunale Danmark troværdighed og styrke inden næste gang der skal forhandles løn.

Kommunerne har i fællesskab besluttet, at ville ændre på lærernes arbejdstidsregler. Det er måske ikke alle der er enige i den prioritering, men Simon Pihl Sørensen, Birgit Hauer og de øvrige burde måske overveje om ikke der var behov for at udvise en smule solidaritet og støtte op, når nu beslutningen er truffet. Hvor var i øvrigt alle de her kommunalpolitikere henne da KL udtog krav.

Som kommunalbestyrelsesmedlem har man også ansvar som arbejdsgiver og hvis kommunerne taber denne her kamp, så taber hele det kommunale Danmark troværdighed og styrke inden næste gang der skal forhandles løn. Det bør den enkelte lokalpolitiker tænke over, inden vedkommende i panik farer ud i offentligheden og stiller sig på modpartens side.

Hvem ved? Det kunne jo være, at Simon Pihl Sørensen eller en af de 130 andre en dag bliver borgmester og havde brug for et stærkt KL, som de nu selv er i gang med at desavouere.