Betegnelsen ’Genopretningspakken’ er spin af orwellske dimensioner. I stedet for at ’genoprette’ økonomien har den gjort det stik modsatte: Lagt økonomien i en permanent hviletilstand, hvor velstanden ikke vokser til trods for at vi sælger mere og mere til udlandet.

Ugens graf. I sidste uge bragte Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) en opsigtsvækkende analyse, der viste, at der i 2012 var et enormt opsparingsoverskud i den private sektor på hele 170 milliarder kroner. Med andre ord sparer danskerne i høj grad penge op i stedet for at forbruge og investere de penge, der tjenes.

AE’s analyse demonstrerede dermed endnu engang, at Danmarks største økonomiske problem på kort sigt ikke er manglen på penge, men manglen på tillid. Så længe forbrugere og virksomheder ser på fremtiden med dystre øjne, vil pengene forblive i lommerne – og dermed skubbe økonomien længere ned.

Men det mest bemærkelsesværdige ved analysen var ikke den høje opsparing, men derimod to grafer, der viser udviklingen i Danmarks samlede velstand bruttonationalproduktet samt eksporten og den indenlandske efterspørgsel:

Graferne viser tre ting: For det første, at dansk økonomi var på vej ud af krisen og den samlede velstand voksede, indtil Genopretningspakken blev gennemført af den tidligere VK-regering. For det andet at eksporten til udlandet er steget stort set siden 2009. For det tredje, at den indenlandske efterspørgsel – dvs. hvor mange penge danskerne bruger – er stagneret, siden Genopretningspakken blev gennemført.

Disse grafer rammer en tyk pæl igennem det budskab, som Venstre, Cepos og Jyllandsposten konstant har fremført det sidste år: At den dårlige danske konkurrenceevne holder dansk økonomi nede, fordi det er for dyrt at producere og eksportere varer i Danmark.

Måske Genovervejelsespakken havde været et mere velvalgt navn? Når en reform kvæler et spinkelt, økonomisk opsving i fødslen i stedet for at hjælpe det på vej, bør ethvert fornuftigt parti i hvert fald genoverveje kursen.

Tværtimod viser graferne tydeligt, at eksporten stiger, men uden at den samlede velstand følger med. Den stagnerende efterspørgsel holder dansk økonomi nede i et jerngreb, idet danskerne gemmer spareskillingerne under madrassen i stedet for at bruge dem. At dette falder sammen med Genopretningspakkens vedtagelse er ikke tilfældigt. Det er naturligt og forventeligt, at danskerne bliver utrygge og usikre på fremtiden, når arbejdsløshedsunderstøttelsen pludselig barberes ned til det halve.

Derfor er betegnelsen ’Genopretningspakken’ også et spin af orwellske dimensioner. I stedet for at ’fremtidssikre’ og ’genoprette’ dansk økonomi har den gjort det stik modsatte: Lagt økonomien i en permanent dvaletilstand, hvor velstanden ikke vokser til trods for at vi sælger mere og mere til udlandet.

Måske Genovervejelsespakken havde været et mere velvalgt navn? Når en reform kvæler et spinkelt, økonomisk opsving i fødslen i stedet for at hjælpe det på vej, bør ethvert fornuftigt parti i hvert fald genoverveje kursen. Men hvad kan man forvente, når Venstre, Cepos og Jyllandsposten som sædvanligt har de ideologiske skyklapper slået ud.