Hvad ligner det egentligt, at højrefløjen har for vane at håne de svageste i samfundet for ikke at klare sig selv og skyde skylden på samfundet, når de nu benytter samme metode, når det er direktører og aktionærer, der er i klemme?

Havde man spurgt mig. Tirsdag (09.04) fik rednings- og sikkerhedsfirmaet FALCK lov til at kræve flere private hospitaler i Danmark på forsiden af højreideologernes foretrukne kampskrift, Berlingske Tidende. Historien om, at hvert fjerde danske privathospital har drejet nøglen om på grund af elendig økonomi, blev nu af Tante Berlingske drejet til, at det er samfundets skyld.

Havde man spurgt mig, havde jeg mindet om, at højrefløjen plejer at sige, lad falde, hvad ikke kan stå. Hvorfor så den dobbeltmoral? Skulle det være synd for privathospitalerne, at de ikke længere kan klare sig, nu hvor Lars Løkkes groteske overbetaling og ideologiske særbehandling er stoppet af landets nye regering? Og hvad ligner det egentligt, at højrefløjen har for vane at håne de svageste i samfundet for ikke at klare sig selv og skyde skylden på samfundet, når de nu benytter samme metode, når det er direktører og aktionærer, der er i klemme?

Større eksport af danske sundhedsydelser og ekspertise til udlandet er det nye argument for at øge privatiseringen af det danske sundhedsvæsen. Med et større hjemmemarked vil vi stå stærkere, hedder det. Et argument, der umiddelbart virker effektivt og får mange til at ryste på hånden og undskyldende forklare, at man skam sender rigtigt meget i udbud allerede, og at det også er meningen, at der skal gøres mere for at privatisere.

Havde man spurgt mig, havde jeg medgivet, at vi skal fremme eksport af danske sundhedsydelser og ekspertise. At dette allerede er regeringens politik, og at vi er i fuld gang. Men at det netop ikke handler om at sælge ud af arvesølvet, opgive den demokratiske og folkelige kontrol med og indflydelse på sundhedsvæsenet og underkaste os markedet totalt. Derimod handler det om, at det offentlige og private skal være langt bedre til at samarbejde med hinanden. Når vi nu taler om FALCK, kan det nævnes, at FALCK og Region Nordjylland i tæt samarbejde har udviklet nye elektroniske patientjournaler til brug i ambulancer. Et koncept der naturligvis kan eksporteres med succes og nye arbejdspladser til følge, uden at demokratiet opgives for at fremme privates profit. Svaret er samarbejde og demokrati. Ikke underkastelse og kapitulation.

Et det en Kurt Thorsen, en Anni Fønsby eller en Jan Bonde Nielsen, I ønsker skal erstatte embedsmænd og folkevalgte politikere? Det skal nok blive betydeligt mere kulørt. Men rentabelt, veldrevet og trygt, nej!

Jamen Danmark er et af de eneste lande, der har så få private hospitaler. Et det ikke pudsigt, vi er anderledes, spørges der. Havde man spurgt mig, havde jeg medgivet, at man altid skal være villig til at lære af andre lande, at det er klogt at lade sig inspirere. Men jeg havde også anført, at mange andre lande faktisk misunder Danmark vort gode, stærke offentlige sundhedsvæsen, hvor alle har lige adgang og muligheder. Ligesom jeg havde understreget, at en af de væsentligste årsager til, at Danmark er blevet mindre ramt af den finansielle krise end mange andre lande er, at vor store offentlige sektor har været en vigtigt og nyttig stabiliseringsfaktor for økonomien. De relativt mange offentlige ansatte betyder, at der stadig er en bund af indenlandsk efterspørgsel, selvom den private sektor er så hårdt ramt af krise og arbejdsløshed.

Hold nu op Rasmus Prehn, det private er jo bare bedre og mere effektive end det offentlige, ville højrefløjsideologerne gentage endnu en gang. Her ville jeg svare: Nej, så langt fra. Er det succesen fra de mange krakkede banker, hvor private opsparere blev taget ved næsen og mistede alt hvad de ejede og havde, mens de skyldige direktører strøg af sted med kæmpe bonusser og guldrandede aftrædelsesordninger, I ønsker at overføre til den offentlige sektor? Et det en Kurt Thorsen, en Anni Fønsby eller en Jan Bonde Nielsen, I ønsker skal erstatte embedsmænd og folkevalgte politikere? Det skal nok blive betydeligt mere kulørt. Men rentabelt, veldrevet og trygt, nej!

Vi må gøre op med den indgroede opfattelse af, at privat altid er bedre end det offentlige. Og så skal vi som demokrater insistere på at have kontrol og indflydelse på samfundet. Derfor skal vi aldrig underkaste os markedet, men hellere demokratisere det.

Det er simpelthen en sejlivet myte, at det private altid er bedre end det offentlige. Til eksempel kan jeg nævne en telefonsamtale, jeg havde med en journalist vedrørende den katastrofale håndtering af den kollapsede jernbanebro over Limfjorden ved Aalborg. ”Er det ikke bare så typisk kommunalt” spurgte journalisten. Nej sagde jeg, det er det anerkendte og højtestimerede firma MT Højgaard, der står for det, har lavet fejlen og er skyld i hele forsinkelsen. ”Nå” sagde journalisten, ”det vidste jeg ikke”. Og det er der mange andre, der heller ikke gør, men bare skyder skylden på det offentlige.

Sandheden er, at den offentlige sektor og det private marked kan lære af hinanden og skal samarbejde. Den private sektor har forcer, men det har den offentlige sektor altså også, og det skal respekteres. Via et stærkt offentligt og privat partnerskab kan vi gøre det danske samfund endnu stærkere og rigere. Men vi må gøre op med den indgroede opfattelse af, at privat altid er bedre end det offentlige. Og så skal vi som demokrater insistere på at have kontrol og indflydelse på samfundet. Derfor skal vi aldrig underkaste os markedet, men hellere demokratisere det!