I dag fejres Arbejdernes Internationale Kampdag over hele landet.

I denne anledning har Netavisen Pio samlet de 10 bedste budskaber fra 1. maj-taler igennem tiden. Emnerne strækker sig fra arbejdsløshed over ulighed til vore dages globalisering.

Vi vil ikke den amerikanske Kapitalismes Form for Liberalisme, men vi vil heller ikke Ruslands Tvangskollektivisme, som skal betales med Tabet af de demokratiske Frihedsrettigheder. – Hans Hedtoft.

Listen inkluderer udelukkende taler fra socialdemokrater og derfor er kommunister, anarkister og syndikalister naturligvis på forhånd udelukket.

Thorvald Stauning (1926)

”I hele Verden samles Arbejdermasserne paa denne Dag, og de samles for at fejre - eller for at kræve - Foraar i Arbejderklassens Liv. Det Foraar, der føles, naar Arbejderens Tilværelse ikke har Lighed med Trællenes Kaar. - Naar Arbejdsdagen indskrænkes til en Længde, der ikke udelukker anden Virksomhed end den i Fabrik eller Værksted. - Naar Arbejderen er medbestemmende om Arbejdsforhold og om sociale Forhold. - Naar han for Alvor føler sig som Borger i sit Land og protesterer, naar Overklassens Herrer kræver Eneret paa at kalde sig Borgere.”

Hans Hedtoft (1948)

”Folkemassernes ønske om Frihed for Frygt og den aandelige Højnelse skabes aldrig, før de materielle Tilstande er bedret, før Sulten er stillet, før Friheden for Nød er vundet. Denne Frihed for Nød kræver Plan, Arbejde, Genopbygning og social Stabilitet. Derfor maa ogsaa vi være med i Arbejdet for Europas Genrejsning. (..)

Brixtofte sendte alle pensionisterne i Farum på rejse til sydens sol for lånte penge. Kort tid efter kom regningen. Det vi ser nu er Farum-modellen i national anvendelse. Anders Fogh sender hele Danmark på charterferie! Men der kommer også her en regning. – Mogens Lykketoft.

Vi er i Mindretal. Vi bliver kritiseret saavel fra kommunistisk Side som fra borgerlig. Vi vil ikke den amerikanske Kapitalismes Form for Liberalisme, men vi vil heller ikke Ruslands Tvangskollektivisme, som skal betales med Tabet af de demokratiske Frihedsrettigheder. Det danske Socialdemokratis Maal er lige langt fra begge. For os er den demokratiske Socialisme Maalet. Vi vil social Tryghed, men vi vil bevare og værne de demokratiske Frihedsrettigheder. Vi vil social Retfærdighed og Frihed til at tænke, tro og tale. For os selv – og for andre.”

Mogens Lykketoft (2004)

”Jeg læste i går i avisen, at der er nogen, der er så bange for fremtiden, at de er villige til at gå ned i løn. Men det behøves ikke, hvis vi handler dristigst og klogt og investerer massivt i uddannelse og forskning. Så kan vi skaffe flere, nye og bedre betalte jobs til erstatning for dem, der forsvinder til andre lande, hvor lønnen er meget lavere. Men vi må vælge mellem at investere i fremtiden og solde i øjeblikket. Brixtofte sendte alle pensionisterne i Farum på rejse til sydens sol for lånte penge. Kort tid efter kom regningen. Det vi ser nu er Farum-modellen i national anvendelse. Anders Fogh sender hele Danmark på charterferie! Men der kommer også her en regning. Danmark fortjener bedre.”

H.C. Hansen (1953)

”Vi står da i klar kampstilling på denne majdag som så ofte tidligere. Kravet til os om sammenhold og solidaritet er stærkere end før. Fagbevægelse og Socialdemokratiet må i fællesskab tage arbejdet og kampen op.

Kommunister, Bondepartiet, Venstre og Konservative var alle frække nok til at bilde Folket ind, at Regeringen var Skyld i Arbejdsløsheden, medens de samme Partier ikke rørte en Haand, da der var Arbejdsløshed, medens Venstre og Konservative havde Magten. – Thorvald Stauning.

Ikke arbejdsløshed, men høj stabil beskæftigelse vil vi virke for. -Vi vil øge produktionen, ikke hæmme den. -Vi vil gøre indtægterne til den passive kapital mindre. -Vi vil en skattereform, til gunst for de små og de mellemstore indkomster. -Vi vil fremme boligbyggeriet, og vil gøre de nye lejligheder, som skal bygges billigere. -Vi vil arbejde for en gennemførelse af folkepensioneringen. (..) Og først og sidst: Vi vil række hånd til enhver tendens til afspænding, som måtte vise sig. Det er fredens vej, vi vil gå. Vi vil kunne værge os mod angreb, i samarbejde med andre fredelige folk, men vi har kun eet ønske for os selv og for verden: Fred, folkeforståelse og samarbejde mellem alle folkeslag.”

Thorvald Stauning – 1939:

”Paa den skamløseste Maade drev alle vore Modstandere i broderlig Forening deres Spekulation i Arbejdsløsheden. Kommunister, Bondepartiet, Venstre og Konservative var alle frække nok til at bilde Folket ind, at Regeringen var Skyld i Arbejdsløsheden, medens de samme Partier ikke rørte en Haand, da der var Arbejdsløshed, medens Venstre og Konservative havde Magten. Disse Erfaringer var ikke overraskende, men hvis der er Arbejdere, som har spildt deres Stemme paa noget af disse Partier eller har undladt at bruge deres Stemmeret, saa har de handlet slet (..) thi Fremgang for disse Partier bringer ikke Arbejderklassen noget Fremskridt”.

Jens Otto Krag – 1963

”For os, der er samlet til 1. maj-fest i Danmark i dag, er møderne en bekræftelse på sammenholdet og samarbejdet mellem socialdemokratiet og fagbevægelsen. (..) Men det er ikke et lukket fællesskab, bestemt til at varetage snævre gruppeinteresser. Arbejderbevægelsen er i sit politiske og faglige virke åbent for et samarbejde med alle de bedste kræfter i vort samfund. Vort sammenhold er ledet af hensyn til og ansvar over for hele samfundets tarv. Og det fællesskab, vi hylder, er ikke nationalt begrænset. For arbejderbevægelsen er 1. maj også en anledning til at understrege, at der består et fællesskab, der rækker ud over grænserne, ud over Norden og Europa."

Det er kun rigtigt, hvis der er en stærk politisk og faglig bevægelse, der melder sig med krav om en retmæssig andel i den velstandsstigning, som finder sted. Enhver tro på, at det nok skal komme af sig selv, vil være blåøjet. – Anker Jørgensen.

Helle Thorning Schmidt - 2005

”Hvis vi ikke fremtidssikrer velfærdssamfundet, bliver snakken om solidaritet et skalkeskjul for egoistiske generationer, der ikke tager ansvar for fremtidens svage. Så bliver solidaritet en tom frase, hvor de mennesker der har mest behov for fællesskab forbliver ufrie, og så vokser ulighederne. Med et Danmark, som brækker over til følge.

Desværre ser vi allerede kimen til det delte Danmark i dag. (..) Fællesskabet er på retur, og der er tegn på øget opsplitning i vores samfund. Vi ser det på boligområdet, på arbejdsmarkedet, i folkeskolen og på sygehusområdet.

Tiden er inde til at sætte fokus på nye former for fattigdom og nye former for ulighed, som ødelægger den enkeltes chance for at skabe sig et godt liv. Alt for mange mennesker er i dag holdt udenfor arbejdsmarkedet. Og tallet er vokset under den borgerlige regering. Den læner sig op af markedskræfterne og er blottet for konkrete udspil til, hvordan vi får et mere åbent arbejdsmarked, så flere kan være med.”

Vi levede under konservativ Regering og med en reaktionær Presse, der krævede Forfølgelse af Fagforeningsmedlemmer og Socialdemokrater, ja, som endog forlangte Politiets Indskriden overfor Børn, der fløjtede Socialistmarchen. – Thorvald Stauning.

Anker Jørgensen (1973)

”Vi lever i et samfund i rivende udvikling. Meget omformes i disse år. Det kan give anledning til usikkerhed og utilfredshed. (..) Men det er kun rigtigt, hvis der er en stærk politisk og faglig bevægelse, der melder sig med krav om en retmæssig andel i den velstandsstigning, som finder sted. Enhver tro på, at det nok skal komme af sig selv, vil være blåøjet. (..) Det er vore tanker om et samfund, der bygger på en menneskelig og social solidaritet (..) Vi er klar over, at systemet langt fra er fuldkomment, men det bygger på de rigtige principper. Derfor vil vi stadig forbedre det.”

Poul Nyrup Rasmussen (1999)

”I de kommende år bliver EU’s udvidelse og samarbejde også i udviklingen af en ny frisk pagt (..) Vi skal sætte præg også på verdenshandlen. Den dag er ikke fjern, hvor Europa kan stille krav til verdenshandlen, der sikrer visse grundrettigheder, visse faglige rettigheder, forbud mod børnearbejde, miljøkrav. (..) Det europæiske samarbejde er ikke nået dertil endnu hverken i vores egen del af verden eller globalt. Men sådan kunne det godt blive i fremtiden hvis vi beslutter os for det.”

Thorvald Stauning (1939)

”Som Deltager i den første Majdags-Fest i København ser jeg for mig den vældige Forskel i enhver Henseende. (..) For 50 Aar siden var Rejsningen i Gang, Organisationstanken spirede, den lille Skare forstod Organisationens nødvendighed, men det var smaa og beskedne Gevinster, som var vundet den Gang. Vi levede under konservativ Regering og med en reaktionær Presse, der krævede Forfølgelse af Fagforeningsmedlemmer og Socialdemokrater, ja, som endog forlangte Politiets Indskriden overfor Børn, der fløjtede Socialistmarchen. - Det var Trællenes Tid, Ufrihedens Tid.(..)

Landet under Enevælde, konservativt Diktatur paa Trods af demokratisk Flertal i Folketinget, og Byens Styre i Hænderne paa Mænd, der hverken havde Hjerte eller Forstand tilovers for den undertrykte Arbejderklasse, der befolkede de usle Boliger, som blev overladt de Fattige. Arbejdstiden var 10-13 Timer (og) Timelønnen laa nede paa 20-25 Øre (..) Den Tid har vi overvundet. Vi har skabt ny Tid, bedre Vilkaar, frigjorte Kvinder og Mænd, et nyt Folk og et andet Samfund.”