Annonce

Stegelmanns overgreb på helhedsskolen

Påstanden om, at helhedsskolen fjerner muligheden for at gå til klaver, karate, ridning og tegning er opspind fra ende til anden.

Troldspejlets redaktør Jakob Stegelmann har vist haft hovedet begravet for længe i en stak tegneserier eller en bunke computerspil.

I hvert fald er det ikke gået op for Stegelmann, at Danmark er temmelig hårdt udfordret af, at alt for mange unge forlader grundskolen uden helt basale læse-, skrive- og matematikkompetencer, der er afgørende for, at de kan tage en uddannelse og senere få et job. Stegelmanns svulstige debatindlæg ’Heldagsskole er et overgreb på børnenes ret til frihed’ rummer i hvert fald ingen svar på udfordringen med en grundskole, der ikke sikrer eleverne får de rette kompetencer til at begå sig senere.

Ved at sikre at lektierne bliver lavet på skolen med mulighed for hjælp fra voksne, så undgår vi den massive sociale udskilning, der i dag finder sted mellem dem, der har ressourcestærke forældre med overskud og evner for lektiehjælp, og dem der ikke har.

I stedet skyder Stegelmann med skarpt mod de påståede overgreb som regeringens forslag om en helhedsskole skulle være. Men redaktøren har vist ikke gjort sig den umage at læse regeringens oplæg til reform. I hvert fald får han det fremstillet som om, at det er slut med at gå til klaver, karate, ridning og tegning. Men allerede i dag er det sådan, at langt de fleste fritidsaktiviteter først begynder efter kl. 16, hvor alle eleverne – også efter den nye skolereform - har fri, så det vil der stadig være mulighed for.

Stegelmanns strækker også sin frihedskamp for børnene temmelig vidt, når han påstår, at det er deres frihed til at læse lektier i eget tempo, der står for skud. Her rammer Stegelmann – ganske vist uforvarende – ned i kernen af idéen bag helhedsskolen. Ved at sikre at lektierne bliver lavet på skolen med mulighed for hjælp fra voksne, så undgår vi den massive sociale udskilning, der i dag finder sted mellem dem, der har ressourcestærke forældre med overskud og evner for lektiehjælp, og dem der ikke har. Netop ved at lektierne kan laves på skolen, i eget tempo, men med hjælp inden for rækkevidde skaber vi de bedste forudsætninger for, at der ikke længere er 15 procent af eleverne, der skal gå ud af grundskolen uden at kunne læse og skrive.

Og så kan eleverne ellers rigtig koncentrere sig om klaver, karate, ridning, tegning eller ligefrem se Troldspejlet, når skolen er slut.


Flere artikler om emnet

Annonce