6 dagpengeforslag, som Vestager burde læse

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Jan Johansen foreslår rigtige og retfærdige reformer af det danske dagpengesystem.
De sidste par dage har den politiske debat endnu engang været domineret af dagpengeproblemet. Og med god grund: hele 30.000 dagpengemodtagere står i år til at miste deres levegrundlag, når dagpengene løber ud.

Hvis man på en uge har arbejdet fire dage og fået dagpenge for én dag, skal man selvfølgelig kun have brugt én dags dagpengeret – og ikke fem!

I denne forbindelse har det socialdemokratiske folketingsmedlem Jan Johansen skrevet en læseværdig kronik under overskriften 'Dagpengesystemet må genovervejes'. I debatindlægget beskriver Jan Johansen ikke blot, hvordan ledighed ikke skyldes dovenskab og hvordan alle forudsætningerne bag dagpengereformen var forkerte. Samtidig kommer det socialdemokratiske folketingsmedlem også med konkrete reformforslag til at hjælpe de arbejdsløse.

Netavisen Pio har samlet de seks bedste forslag, som alle – især Margrethe Vestager – burde læse.

1. Fjern loftet over de supplerende dagpenge

”Reglerne for supplerende dagpenge er så urimelige, at de ledige i mange situationer afskæres fra at søge og tage deltidsstillinger. I andre sammenhænge tvinges de ledige ellers til at deltage i aktivering og påtage sig ulønnet arbejde for at fastholde kontakten med arbejdsmarkedet. (..) En del af de ledige (har ikke) mulighed for at tage et deltidsjob. Selv om de meget gerne vil. Men reglerne for supplerende dagpenge er simpelt hen i mange tilfælde en afgørende betonbarriere. Derfor bør der ikke i en lavkonjunktur være et loft over, hvor mange uger man kan modtage supplerende dagpenge. Loftet kan man til gengæld have i en højkonjunktur, hvor det skal forhindre, at nogle brancher spekulerer i reglerne for supplerende dagpenge. Og hindre, at lønmodtagere 'gror fast' med et job på nedsat tid og supplerende dagpenge oveni.”

Det er hverken fair eller retfærdigt, at en ledig akademiker, der kommer i støttet beskæftigelse, optjener ret til dagpenge, mens en kortuddannet, der kommer i ordinær støttet beskæftigelse, ikke optjener ret til dagpenge.

2. Forbrug og genoptjening af dagpenge skal ligestilles

”De nuværende dagpengeregler er også uforståelige for lønmodtagerne, fordi forbrug og genoptjening sker helt skævt. Når man forbruger af sin dagpengeperiode, hakkes der af i uger. Uanset om man har været på supplerende dagpenge og arbejdet et større antal timer den pågældende uger. Til gengæld regnes der med timer, når man skal genoptjene retten til dagpenge. Det er naturligvis helt urimeligt og uforståeligt. Derfor bør det laves om, så man både forbruger og optjener dagpengeperiode i timer. Hvis man på en uge har arbejdet fire dage og fået dagpenge for én dag, skal man selvfølgelig kun have brugt én dags dagpengeret – og ikke fem! Dermed bliver dagpengeperioden på 37 timer gange antallet af uger. For alle.”

3. Akademikernes privilegier skal udbredes til for alle

”Det er heller ikke særlig nemt at forstå, at Folketinget fastholder regler, der undergraver jobrotation, hvor de fastansatte kan komme i efteruddannelse, samtidig med at langtidsledige kan komme i reel beskæftigelse og udføre de ledige job imens. (..) Men på trods af at den langtidsledige udfylder en helt normal jobfunktion i vikarperioden, tæller perioden ikke med, når han eller hun skal genoptjene retten til dagpenge (men for) en ledig akademiker, der kommer i støttet beskæftigelse som videnpilot, ja der tæller perioden med til genoptjening af ret til dagpenge. (..) Derfor bør man ændre reglerne, så vikaransættelse i forbindelse med jobrotation tæller med som genoptjening af retten til dagpenge. For det er hverken fair eller retfærdigt, at en ledig akademiker, der kommer i støttet beskæftigelse, optjener ret til dagpenge, mens en kortuddannet, der kommer i ordinær støttet beskæftigelse, ikke optjener ret til dagpenge.”

4. Genoptjeningsretten skal mindskes til 13 uger

”Det afgørende er, at vi undgår, at de langtidsledige mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. (..) Tværtimod bør de lempes betydeligt, så langtidsledige, der på grund af dårlige konjunkturer mister dagpengeretten, har udsigt til at kunne genvinde retten – også ved en korterevarende beskæftigelse. (..) Mit forslag er, at man herhjemme bør genoptjene ret til en dagpengeperiode gennem beskæftigelse i 13 uger. Når det er nemt at ryge ud af dagpengesystemet, skal det også være nemt at komme ind igen.”

Vi skal have vendt ledighedsperioden fra en deprimerende modgangstid, hvor den sociale nedtur truer lige om hjørnet, til en ufrivillig pause fra arbejdsmarkedet, hvor man bruger tiden på opkvalificering.

5. Seniorjob gennem selvforsikring

”Fremover vil færre, der er over 55 år, have ret til et seniorjob. Dels rykkes efterlønsalderen løbende op, og dermed også aldersgrænsen for ret til seniorjob. Dels har mange forladt efterlønsordningen pga. de voldsomme forringelser, Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti aftalte. Derfor bør vi overveje, om (..) retten til seniorjob skal løsrives fra efterlønsordningen og i stedet knyttes til lang tids medlemskab af a-kassen. Jeg kunne forestille mig, at alle over 55 år, der mister retten til dagpenge, vil få ret til et seniorjob – hvis de har været medlem af en a-kasse i sammenlagt 25 år. (..) Dermed sikrer vi først og fremmest, at man bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet og muligheden for aktiv rådgivning i a-kassen. Og samtidig bidrager man til den private selvforsikring, de borgerlige jo i mange andre sammenhænge hylder til skyerne.”

6. Ledighed skal bruges til uddannelse

”Den tidligere VK-regering aftalte med Dansk Folkeparti, at bevidstløse kontrolkurser og gratis aktiveringsindsats på private virksomheder var 'den rette hjælp' til de ledige. Vi skal naturligvis starte et andet sted og helst så tidligt som overhovedet muligt i ledighedsperioden. (..) Det handler om kompetenceafklaring, oplysning om uddannelsesmuligheder, vejledning samt tilrettelæggelse af en individuel uddannelsesplan. (..) Her bør a-kassen så efter en afklarings- og motivationsfase kunne visitere den ledige til et videre uddannelsesforløb. Gerne inden for en positivliste, som er tilpasset de økonomiske rammer og den relevante beskæftigelsesregions kortlægning af jobmuligheder og kvalifikationskrav. (..) Vi skal have vendt ledighedsperioden fra en deprimerende modgangstid, hvor den sociale nedtur truer lige om hjørnet, til en ufrivillig pause fra arbejdsmarkedet, hvor man bruger tiden på opkvalificering.”


Flere artikler om emnet

Annonce