Automatreaktioner på dagpengereformen

Få timer efter, at regeringen lancerede deres dagpengeløsning, startede den sædvanlige kæde af automatreaktioner. Lars Løkke mente i ren George Orwell-stil, at indgrebet skabte usikkerhed.
Den enøjede

Formanden for Venstres Ungdom, Morten Dahlin, kommer med den mest enøjede reaktion på dagpengeløsningen, da han påstår, at der ikke længere er et incitament til at arbejde: ”Selvfølgelig skal der være forskel på folks indkomst, alt efter om de er i arbejdede eller ej. Ellers er der ingen dynamik og ingen udvikling. Men det betyder måske heller ikke alverden for en regering der åbenbart går mere op i, at parkere folk på passiv forsørgelse end at skabe nye arbejdspladser”. Når man læser dette, får man umiddelbart det indtryk, at Thorning spadserede ind på de danske arbejdspladser og sagde ’stop arbejdet og få en arbejdsmarkedsydelse i stedet”. Det er jo ikke ligefrem det, der er tale om her. Folk, der i forvejen var på dagpenge, får nu en lavere ydelse, mens Venstre åbenbart mener, at de skal have 0,00 kroner for at have et ’incitament til at arbejde’. Det forbliver en gåde, hvad pokker det er for en dynamik, som opstår ved, at 30.000 står uden indkomst.

Den virkelighedsfjerne

Joachim B. Olsen (LA) har fremført det ret usædvanlige synspunkt, at der slet ikke er et dagpengeproblem: ”Hvor er alle de mennesker, som man siger, vil gå fra hus og hjem? Jeg kan ikke se dem nogen steder. Banker og kreditforeninger melder jo heller ikke om en eksplosion i mennesker, der må opgive deres boliger”. Det er uvist, hvad denne totale virkelighedsfornægtelse skyldes. Det kan selvfølgelig være, at Joachim B. Olsen ikke møder mange udfaldstruede dagpengemodtagere, når han fester med Saxo Bank på Restaurant Vejlegården. Men når uddannelsesydelsen udløber om få måneder, ville titusinde faktisk stå helt uden indtægt.

Brokkerøven

Alle LO’s fagforbund havde svært ved at få armene ned, da regeringen præsenterede den nye dagpengeløsning. Eller rettere sagt næsten alle. FOA’s Dennis Kristensen er så særligt indrettet, at det er umuligt for ham at være tilfreds: ”Desværre er det endnu en lappeløsning. I mine unge dage, når jeg lappede cykler, var der en grænse for, hvor mange lapper, det kunne sættes oven på hinanden, før dækket eksploderede :-) Og så ser det desværre ud til, at denne lap skal finansieres af alle a-kassemedlemmer gennem en midlertidig forhøjelse af kontingentet”. Så Danmarks Evige Brokkerøv, der hele tiden taler om solidaritet, er altså indædt modstander af, at a-kassemedlemmerne skal betale én krone om dagen for at sikre, at ingen står uden indtægt. Den lader vi stå et øjeblik.

Skaffedyret

Venstres Jakob Engel-Schmidt forsøgte med den klassiske borgerlige retorik om, at skaffedyrene skal betale for nasserne: ”Det er helt uacceptabelt, at danskere, der i forvejen er i job og bidrager massivt til velfærdssamfundet gennem indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag, moms, energiafgifter og så videre, beskattes yderligere. Spørgsmålet er, om det er moralsk acceptabelt at hele tiden at udlægge nye offentlige ydelsesspor for mennesker, som igennem flere år har levet af fællesskabet arbejde”. Det er en besynderlig argumentation al den stund, at gruppen af udfaldstruede hverken omfatter Dovne Robert eller Fattig Carina, som har været på bistand i årtier. Man holder netop hånden under almindelige mennesker, der år efter år har betalt ind til den solidariske forsikringsordning, som velfærdssamfundet er. Engel-Schmidts argumentation svarer til at brokke sig over, at forsikringsselskabet skal betale for genopbygningen af et nedbrændt hus, selvom folk i har betalt deres forsikringspræmie hver måned.

George Orwell

Danmarks Moralske Statsminister stod for den måske mest besynderlige modstand mod dagpengeløsningen: ”Min største kritik af denne regeringen er, at det er totalt uforudsigeligt for danskerne, hvad der skal ske (..) Så syer man en lap mere på, og så en lap mere. Det er uholdbart, og det skaber maksimalt usikkerhed for den danske befolkning”, sagde Lars Løkke Rasmussen. Lad os et øjeblik glemme, at Lars Løkke over night ændrede reglerne for dagpenge og efterløn på en mildest talt uforudsigelig måde. Men Løkkes udsagn er jo George Orwell værdigt: Det er rent nysprog, hvor ord vendes om til at betyde det modsatte af den oprindelige mening. Hvordan kan det ’skabe usikkerhed’, at man giver folk økonomisk sikkerhed?

I stedet mener Løkke, at man i stedet skal satse på at skabe arbejdspladser: ”Vi er oprigtigt optaget af både disse mennesker og alle andre danskere. Derfor har vi fra første færd sagt til regeringen, at der er brug for at skabe holdbar vækst. Vi talte for døve øren”.

Det er der næppe nogen, der kan være uenige i. Men dagpengemodtagerne er jo nu engang på dagpenge, fordi de mangler et job. Argumentet svarer til, hvis Løkke halverede bevillingerne til de danske hospitaler i morgen og frejdigt sagde, at ”Venstre ønsker at vi skal forbedre folkesundheden”. Mon patienterne på operationsstuerne ville juble over den udmelding, kaste krykkerne fra sig og vandre sunde derfra? Næppe. De syge er og bliver syge – og det er sjældent noget, som de selv har valgt. Derfor skal de også tilbydes behandling. Man kan selvfølgelig argumentere for, at de syge får et større incitament til at rejse sig fra sygesengen, hvis man fjerner sygehusmaden, fjernsynet og medicinen. Men det tryller altså ikke deres sygdom væk.


Flere artikler om emnet

Annonce