Læserindlæg. De højestuddannede danskere lever markant længst, har bedst helbred og livskvalitet. Børn af forældre uden uddannelse eller socialt udsatte arver i høj grad moderen og faderen og bliver mindre uddannet end andre unge. Kriser rammer stadig de danskere, der er mest udsatte økonomisk, socialt og personligt, hårdest med ødelæggende personlige konsekvenser.

Mange danskere i job har ikke mærket krisen i særlig høj grad, mens arbejdsløse - udover at være ramt hårdt på pengepungen og trygheden - har oplevet en mur i forhold til at få ny beskæftigelse.

Som socialdemokrater må vi konstatere, at velfærdsstaten ikke er nået i mål med det allervigtigste. Velfærdsstaten har styrket de fleste borgere, hvilket er en fordel for Danmark, der eksempelvis har klaret finanskrisen bedre end de fleste andre lande. Men der er stadig en masse at gå i gang med, så alle får den tilværelse, de har krav på som danskere med ordentlige levevilkår, lige muligheder, retfærdighed og frihed.

For at klare de udfordringer, som ikke bare socialdemokrater, men langt de fleste danskere i virkeligheden anser som de afgørende for vores velfærdsstats og dermed Danmarks fremtid, må den offentlige sektors funktioner blive gennemgået og ændret, så den målrettet løser netop de opgaver, samfundet og danskere prioriterer højest.

Reform af grundskolen er et startskud

Målet med regeringens forslag til en heldagsskole er at få langt flere skoleelever til at blive rustet til fremtiden ved, at flest mulige elever efter grundskolen fortsætter og gennemfører en uddannelse, der giver job i fremtidens private eller offentlige sektor. Reformen falder dermed helt i tråd med et af de mest vigtige krav, danskerne stiller til velfærdsstaten, og er derfor en naturlig begyndelse på den proces, den offentlige sektor må igennem for også i fremtiden at være nøglen til et fremgangsrigt Danmark for alle.

Da de højest uddannede er bedst til at klare sig, også når de er kontakt med sundhedssystemet, resulterer det i en voldsom skævhed i sundhed.

Den nuværende krise har slået fast med syvtommer søm, at der er stor forskel på danskere med og uden arbejde. Mange danskere i job har ikke mærket krisen i særlig høj grad, mens arbejdsløse - udover at være ramt hårdt på pengepungen og trygheden - har oplevet en mur i forhold til at få ny beskæftigelse. Meget tyder på, at bistanden fra den offentlige sektor med rådgivning, kurser og aktivering, ikke hjælper de ledige til jobs i forhold til de mange milliarder, der bliver brugt på indsatsen.

Tættere samarbejde mellem den private og offentlige sektor til fordel for de ledige

For at opnå større fremgang med at få ikke mindst de mest udsatte ledige i sving primært i det private erhvervsliv må den offentlige aktivering ske i tættere kontakt og samarbejde med virksomhederne, så de arbejdsløse blandt andet mere direkte bliver parate til at tage konkrete jobs. Desuden kan nogle af milliarderne måske fordeles på en ny måde, hvormed den arbejdsløse individuelt har et støttebeløb til at få det job, der kan sikre fremtiden. Arbejdsløshed er ikke bare et personligt ansvar, men et ansvar for og en forpligtelse til hjælp fra velfærdsstaten.

Målrettet sundhed og behandling til de udsatte

Med hensyn til sundhed og sygdom er det et faktum, at danskere, der kan varetage deres egne interesser bedst enten ved egen indsats eller andres bistand, klarer sig bedst ved at leve længere med et bedre helbred og hurtigere behandling. Da de højest uddannede er bedst til at klare sig, også når de er kontakt med sundhedssystemet, resulterer det i en voldsom skævhed i sundhed og sygdom, der rammer fattige og ufaglærte danskere meget hårdt.

Det må der hurtigst muligt rettes op på ved målrettet at satse på at forbedre den offentlige sektors indsats indenfor sundhed og sygdom overfor de mest udsatte grupper om nødvendigt ved at omfordele nogle af de mange milliarder, der med rette bliver brugt på området. Den fremtidige nye og ændrede satsning må blandt andet ske ud fra en konstatering af, at de seneste mange års effektivisering af sundhedsvæsenet først og fremmest tjener de stærkeste grupper. For bedre at nå danskerne med det største behov for hjælp og støtte er fordringen en endnu højere kvalitet på behandling og forebyggelse.

Velfærdsstatens fremtid er på spil

De øvrige områder af den offentlige sektor må også kigges efter i sømmene med fokus på, at de reducerer uligheder mere end nu og dermed hjælper alle danskere til det bedst mulige liv. Hvis ikke det med Socialdemokraterne i spidsen lykkes velfærdsstaten i højere grad at løse dens og Danmarks absolut vigtigste mission til fordel for os alle, vil opbakningen til velfærdssamfundet smuldre stille og roligt som de seneste år, hvor danskerne mere og mere er blevet deres egen lykkes smed, selvom finanskrisen og dens barske konsekvenser har vist, at den utøjlede liberalisme spiller fallit.

 

Per Andersen er medlem af Socialdemokraterne i Randers.