De 10 mest latterlige borgerlige vækstforslag

Venstre, Konservative og Liberal Alliance mener, at øget gødning, nedrivning af huse og billigere bajere er redningen for dansk økonomi i den globale konkurrence.
Siden regeringen fremlagde dagpengeløsningen i sidste uge, har de borgerlige partier konsekvent betegnet den som en ’lappeløsning’. I stedet skal de udfaldstruede dagpengemodtagere hjælpes ved, at skabe ’holdbar vækst’, som Lars Løkke Rasmussen (V) har forklaret.

Hvad de 30.000 udfaldstruede dagpengemodtagere skal leve af, mens vi venter på væksten, mangler Venstre stadig at svare på. Men samtidig er det uvist, hvad den borgerlige blok faktisk mener Danmark skal leve af i fremtiden.

Siden Finanskrisen har Danmark mistet fem procent af sin samlede velstand, tabt hele 160.000 industrijobs og skal i stigende grad konkurrere med Kina og Indien. Som svar på disse voldsomme udfordringer har de borgerlige foreslået det ene småtskårne forslag efter det andet.

Netavisen Pio har samlet de 10 mest latterlige og ligegyldige forslag til at skabe ’varig vækst’, som de borgerlige er kommet med.

* * *

1. Billigere øl og sodavand

Hovedkravet fra de borgerlige ved vækstforhandlingerne var ikke flere praktikpladser, mere forskning eller investeringer i nye teknologier, men derimod billigere øl og sodavand. Eksempelvis krævede Brian Mikkelsen (K) at:

Det er et afgørende punkt for det Konservative Folkeparti, at vi får sænket grænsehandelsomkostningerne til tysk niveau, for det man kalder "magnetvare". Det, der gør, at vi kommer ned og handler syd for grænsen. Det er sodavand. Det er øl”.

Så grænsehandlen - hvis størrelse måles i promiller af Danmarks samlede velstand - er altså det, der skal trække Danmark ud af recession. Vel at mærke samtidig med, at de tyske grænsebutikker meddeler, at de blot sænker priserne yderligere. Den lader vi stå et øjeblik.

2. Hundrede iværksætterstipendier

Venstres SU-ordfører Mads Rørvig har foreslået, at hele 100 studerende får et ekstra års SU til at skabe vækst og arbejdspladser:

Vi foreslår, at vi udlodder 100 iværksætterstipendier, så man efter sin uddannelse kan få et års ydelse svarende til SU, hvor man får mulighed for at folde en idé, man har udviklet, mens man læste, ud (..) I Danmark har vi mange iværksættere, men vi har få vækst-iværksættere, altså folk, der inden for en kort årrække skaber vækst og arbejdspladser. Dem skal vi gøre en masse for at understøtte”.

100 vækstiværksættere! Det svarer til én iværksætter per kommune. Hold da helt op, hvor er det ambitiøse planer, som Mads Rørvig her lufter.

3. Lavere tinglysningsafgift

Lars Løkke Rasmussens (V) store vækstplan op til valget var en ”en boligpakke, som med tilbagevirkende kraft fra den 20. september giver boligejerne rabat på tinglysningsafgiften”:

Jeg deler ikke opfattelsen af, at der ikke skal gøres noget for boligmarkedet. Det er frosset fast. Der er for få handler. Liggetiden er alt for lang, og derfor er vi nødt til at tage nogle initiativer, der kan sætte gang i tingene igen (..) Og det gør vi nu ved at tilbyde en markant økonomisk rabat, som får de nye boligejere til at handle”.

Så for at opsummere: Venstre vil indføre en ordning, der giver boligejerne flere penge på kort sigt, udskyder regningen til senere og skaber titusinder af boligejere, der reelt ikke har råd til at bo i deres hus. Sig mig, hvordan er de tidligere erfaringer med at lade gældsfinansierede boligbobler være benzinen i dansk økonomi?

4. Megaindkøbscentre

VK-regeringens fremlagde gennem sit Vækstforum en plan for højere vækst få måneder før valget. Udover luftige formuleringer om ’større faglighed i folkeskolen’ og ’højere produktivitet’ indeholdt planen kun to konkrete forslag. Det ene var liberalisering af taxabranchen og apotekerne, mens det andet var opførelsen af nye megaindkøbscentre:

Mere konkurrence i detailhandelen. Det kan bl.a. ske ved at ændre planloven, så der åbnes for tilgang af f.eks. hypermarkeder, som man kender dem fra udlandet, og ved at liberalisere næringsloven”.

Aha! Dette forslag om større indkøbscentre kalder tidl. minister Henrik Høegh for ”holdbar vækst”. Umiddelbart skulle man tro, at vi ikke bliver nævneværdigt rigere af at købe vores dagligvarer ét sted fremfor et andet. I parentes bemærket vil forslaget samtidig udrydde de små forretninger, som man ellers ønskede at sikre i konkurrencen med tyske grænsebutikker.

5. Sommerhuse som helårsbeboelse

I det ambitiøse oplæg Danmark i bedre balance skriver Venstres næstformand, Kristian Jensen, at:

Vi skal sikre, at alle yderområder i Danmark får bedre betingelser for at skabe arbejdspladser og tiltrække nye borgere. (..) Derfor skal katapultkommunerne have mulighed for – efter ansøgning fra borgere – at ændre status for et sommerhus til helårsbeboelse”.

Umiddelbart skulle man ikke tro, at en omfordeling af beboerne mellem kommunerne ville skabe ’varig vækst’, men det er i det mindste bedre end det efterfølgende forslag om ”bedre skiltning for gårdbutikker mv. Begrænsningerne af skiltning i det åbne land ændres”.

6. Gødning skal skabe arbejdspladser

Liberal Alliances Mette Bock er kommet med det ret bizarre forslag, at øget gødning skal skabe flere arbejdspladser:

Tag et område som gødning. Kvælstofsnormerne i Danmark betyder, at danske landmænd gødsker 37 % mindre end i Tyskland. Får vi samme regler som i Tyskland, kan der skabes 30.000 ekstra arbejdspladser, og nettoeksporten kan øges med yderligere 30 mia. kroner, uden at det vil påvirke miljøet negativt”.

Det er svært at sige, hvilken af de to påstande, der er mest absurd: At øget gødning ikke forværrer miljøet, eller at øget gødning kan skabe tredivetusinde arbejdspladser.

7. Nedrivningspulje og udflytning af statslige arbejdspladser

Venstres finanslovsforslag fra 2012 indeholdt det mærkværdige forslag om, at man ville skabe vækst gennem nedrivning (!):

Vækst og udvikling i hele landet sikres blandt andet gennem (..) udflytning af statslige arbejdspladser (og en) nedrivningspulje til faldefærdige bygninger på landet”.

Samtidig kan man tvivle meget på, hvorvidt omfordeling af arbejdspladser mellem kommunerne virkelig skaber højere vækst.

8. Flere konferencer og møder

De Konservative har ofte en tendens til at blive både klemt og glemt i den politiske debat. For at bryde igennem mediemuren valgte Brian Mikkelsen (K) i forbindelse med vækstforhandlingerne at lancere en ny mærkesag om flere konferencer:

Vi kan se, at mange konferencer flyttes ud af landet og bliver afholdt i for eksempel Tyskland og Sverige. Vi vil give danske hoteller præcis de samme vilkår, som man har i de andre lande, altså at man 100 procent kan momsafløfte sin ydelse, når man køber en konference i Danmark”.

Væksten er reddet, hvis blot Danmark kan konkurrere på det internationale marked for konferencer og mødeaktiviteter. Så det kan godt være, at udenlandske virksomheder dropper Danmark på grund af manglen på faglært arbejdskraft, men hey, de kan holde deres møder i København!

9. Fjern arveafgiften

Venstres finansordfører Peter Christensen har nærmest gjort arveafgiften til den afgørende blokering for væksten:

Vi har omkring 40.000 familieejede virksomheder i Danmark – både små og store virksomheder. Afgiften svækker deres likviditet, og det betyder, at de har færre penge at investere og skabe vækst og arbejdspladser for. Formålet med vækstplanen er jo at skabe vækst, og ved at fjerne arveafgift giver vi virksomhederne bedre mulighed for netop det”.

Så ved at give en skattelettelse på en milliard til personer, der har arbejdet hårdt for at blive født ind i en virksomhedsejende familie, genskaber vi væksten i Danmark?

10. Bedre vilkår for tobisfiskere

Venstres Thorsten Schack Pedersen stod for endnu et ambitiøst vækstinitiativ, da han kom de hårdramte tobisfiskere til undsætning ved at sætte spørgsmålstegn ved biologernes anbefalinger om tobisbestanden:

Biologerne sender en besked ud en formiddag før vi har møde om bestanden på Christiansborg. Få timer efter vi har skåret bestanden ned efter deres anbefaling siger de så, at de måske, måske ikke har ret. Det kan man jo ikke beslutte noget ud fra politisk. Så jeg vil nu indstille til ministeren, at hun i EU kan få hævet vores Tobiskvote til EU´s anbefaling”.


Flere artikler om emnet

Annonce