Dansk demokratis deroute

Det danske demokrati mangler ikke flere unge kandidater, men derimod forskellige kandidater, reel inddragelse og flere muligheder for deltagelse.
Danske unge gider i udpræget grad ikke demokratiet og vælger det fra. Det viser en ny EU-undersøgelse, der giver danske unge dumpekarakter, når det handler om politisk deltagelse og fremtidige ambitioner om at deltage aktivt i det politiske liv. Andelen af danske unge, der overhovedet gider bruge tid på at bruge deres stemmeret, er også faldende.

De danske unge er sikkert nok meget politisk interesserede og diskuterer måske ofte politisk emner med deres venner, men når det kommer til rent faktisk at gøre noget aktivt, så er de danske unge blandt Europas mest dovne. Det kan vist ikke undervurderes, hvor stor en udfordring for fremtidens folkestyre det er, hvis den tendens til politik som en tilskuersport fortsætter.

Ugebrevet A4 har forholdt undersøgelsen til en lang række danske forskere og organisationsfolk. En af dem, der udtaler sig er Morten Thaarup, der er næstformand for Dansk Ungdom Fællesråd, der er paraplyorganisation for en lang række danske børne- og ungdomsorganisationer, herunder de politiske ungdomsorganisationer og elev- og studenterbevægelsen.

Han siger: ”Det er vigtigt, at unge ser andre unge stille sig op i medierne og udtale sig politisk. Det må medierne give plads til (..) Og så skal partierne så vidt muligt rekruttere unge kandidater, som unge kan identificere sig med, hvis unges valgdeltagelse skal styrkes”.

Det forunderlige er jo bare, at partierne, både på landsplan og i de store byer, hvor valgdeltagelsen er lavest, aldrig nogensinde før i historien er blevet rekrutteret og valgt så mange unge kandidater, som det har været tilfældet de sidste ti år. Dansk politik er i udpræget grad en ungdomsforestilling, hvor man efterhånden er ”helt, vildt gammel”, hvis man som politiker er rundet de 50 år. Så det er nok ikke manglen på unge, der er problemet.

Måske handler det i stedet om at partierne skal blive bedre til at rekruttere bredere. Ikke kun aldersmæssigt, men i høj grad også uddannelses- og erhvervsmæssigt. Over en bred kam er dansk politik i dag blevet et domæne for yngre statskundsskabere, hvor både faglærte, ufaglærte og akademikere fra alt andet end samfundsvidenskab, har meget lidt plads.

Måske handler det ikke så meget om bare at promovere flere unge kandidater, men om igen at gøre politik til en deltagersport i stedet for det underholdningsshow, som det i nogen grad har udviklet sig til. Et show, hvor det er meget få, der bestemmer og skriver replikkerne til alle de øvrige. Hvor den reelle debat internt i partierne er nærmest fraværende, fordi en frådende tabloidpresse står klar til at udlægge hver eneste uenighed som starten på en borgerkrig.

Unge skal have troen tilbage på, at de kan forandre noget ved at være i politik. At et medlemskab af et politisk parti er med til at flytte noget. At ens tid og det demokratiske system kan bruges til at forandre noget, ikke bare til at skære ned, tilpasse og administrere.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce