Brugerbetaling på uddannelse? Danmark ville tabe milliarder

AE har analyseret, hvilke konsekvenser Venstres forslag om øget brugerbetaling på de videregående uddannelser vil få. Netavisen Pio har samlet analysens fem hovedpointer.

1. Samfundet tjener på uddannelse, selv når udgifterne er trukket fra

”Det er en guldrandet forretning for samfundet at give unge en videregående uddannelse set i forhold til, hvis den unge var forblevet ufaglært. (..) Hver gang samfundet giver en videregående uddannelse skabes der vækst og velstand for 6 til 14 mio. kr. gennem de unges liv, mens de offentlige finanser forbedres med 3,5 til 9 mio. kr. De gode effekter kommer dels af bedre arbejdsmarkedstilknytning, dvs. at personer med en videregående uddannelse er mindre ledige end sammenlignelige ufaglærte, men også af højere timeløn gennem højere produktivitet.”

2. Hvis to procent flere bliver ufaglærte, koster det samfundet 232 mio. årligt

”Hvis der blev indført brugerbetaling på de videregående uddannelse kan det få den konsekvens at færre får en videregående uddannelse. (..) En reduktion i andelen af unge, der får en videregående uddannelse fra 59 til 57 procent koste samfundet 232 mio. kr. årligt eller 14 mia. kr. set over de unges liv – og det er vel at mærke effekten på én ungdomsårgang. Tilsvarende vil de offentlige finanser blive forværret med godt 150 mio. kr. årligt eller 9 mia. kr. gennem de unges liv for den ene årgang, der er regnet på her.”

3. Sværere at bryde den sociale arv i lande med høj brugerbetaling

”Der er stor forskel på brugerbetalingen på videregående uddannelser rundt om i verden. 8 OECD-lande har ingen studieafgifter, og i 1/3 af landene er betalingen på mindst (..) 9.000 kroner. (..) Faktisk kan man se en tendens til, at der i de lande, der har høj brugerbetaling også er dårlige odds for at bryde den negative sociale arv.”

4. Afgifter skal bruges til uønskede aktiviteter – og det omfatter ikke uddannelse!

”Brugerbetaling svarer til at lægge en afgift på en investeringsaktivitet, som giver et stort afkast. Normalt bruges afgifter til at dæmpe uønskede aktiviteter, og ikke gode forretninger som uddannelse. At bruge brugerbetaling til at styre de unges valg af uddannelse er generelt meget vanskeligt. Det er meget svært præcis at spå om, hvilke uddannelser, der vil blive efterspurgt, og desuden er det ikke sikkert, at den gevinst som en person har af at tage en given uddannelse, vil være den samme i et andet fag.”

5. Efter Finanskrisen er der brug for mere uddannelse, ikke mindre

”Det økonomer og organisationer er enige om, er, at der kommer til at mangle uddannet arbejdskraft altså folk med en faglært eller videregående uddannelse. Derfor vil det være fatalt at indføre brugerbetaling netop nu. Den økonomiske krise har allerede kostet ufaglærte job, der aldrig kommer tilbage så uddannelse er mere vigtig end nogensinde før. (..) Øget brugerbetaling vil bare få færre til at få videregående uddannelse, og det vil efterlade medføre samfundsmæssige tab.”


Kommentarer fra Facebook