Hvad Barfoed i virkeligheden siger om SKAT

De borgerlige partier har igennem de seneste par måneder kørt en heftig kampagne imod SKAT. På Folkemødet var det Lars Barfoeds tur.
Den konservative partiformand Lars Barfoed brugte en god portion af sin tale til Folkemødet på Bornholm en regulær skideballe til SKAT. Systemet har ifølge de konservative helt taget overhånd. Netavisen Pio har lavet en oversættelse til udenforstående om, hvad der i virkeligheden ligger bag den konservative partileders kringlede formuleringer.

Lars Barfoed: Vi er nået til et punkt, hvor vi helt konkret må sikre borgernes retsstilling i forhold til skattemyndighederne. Der er efterhånden mange – og skræmmende – eksempler på, at skattevæsenet opfører sig som en stat i staten”.

Læs: De konservative vil gerne beskytte alle de arme mennesker, der er kommet i klemme efter SKAT har optrappet deres kampagner mod sort arbejde og skatteunddragelse. Det uskyldige ord ’borgere’ dækker reelt over Barfoeds velhavende kernevælgere, der ikke ønsker at betale én krone ekstra i skat og derfor gør alt for at undgå dette. Samlet set har de konservative mere travlt med at værne om skatteunddragerne, end om at sikre at SKAT har mulighederne for at sikre, at alle betaler det de skal.

Selvom man aldrig bør forsvare et system, der stiller borgeren i en uretfærdig retsstilling, bygger skattesystemet på et skrøbeligt retfærdighedsprincip. Når alle betaler en pænt stor del af deres indkomst til fællesskabet forudsætter det, at folk fortsat har tillid til at naboen også betaler. Derfor er det nødvendigt med vide beføjelser, så SKAT kan løfte denne opgave.

Lars Barfoed: ”På trods af Grundlovens ord om boligens ukrænkelighed, kan skattevæsenet troppe op i din have på uanmeldt besøg.

Læs: Det som Lars Barfoed og de konservative vil sætte en stopper for, er at Skat kan stå at se håndværkere i en bil fra Østeuropa Håndværkere A/S stå i indkørslen hos en borger og ikke skal kunne spørge om hvorvidt den nye udestue bliver lavet på regning.

At sort arbejde bliver foretaget i private hjem, kan altså ikke være et argument for at man ikke kan undersøge sagerne. Det må være sådan, at det øjeblik en virksomhed f.eks. bygger en ny carport, så er hjemmet en arbejdsplads, hvor der gælder regler, f.eks. om arbejdsmiljø og ja, om skat.

Lars Barfoed: ”Og vi har set et meget omtalt eksempel på vidt forskellige afgørelser i identiske sager. Den ene blev frikendt – den anden fik fængselsstraf. Det er helt uholdbart. Sagen rejser det meget principielle spørgsmål, om skattevæsenet er i stand til at sikre lighed for loven. Hvis skattevæsenet har anlagt en uens tilgang til sagerne, strider det mod Grundloven.

Læs: Camilla Vest-sagen og Stephen Kinnock-sagen var det samme. At Stephen Kinnock blev frikendt er simpelthen et grundlovsbrud. Så kan man vist ikke blive mere bitter over, at have tabt sidste valg. Eksperter er i bedste fald i tvivl om, hvorvidt afgørelsen i Kinnocks sag havde indflydelse på afgørelsens i Vests sag, men man skal godt nok være overbevist borgerlig, hvis man mener, at der var tale om to helt ens sager.

Der er som sagt al mulig grund til at kigge på borgernes retssikkerhed i forhold til SKAT, men i nogle tilfælde virker det som om de borgerlige har mere travlt med at beskytte dem der snyder end at hjælpe de medarbejdere i SKAT, der sørger for at alle betaler deres skat.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook