Konkret foreslår virksomhedslederne og Dansk Industri, at budgetloven suppleres med en regel om, at der fra politisk side ikke må ske stimulering af økonomien, når det går godt. Og faktisk må der kun i minimalt omfang sættes gang i økonomien, når det går dårligt. Denne her nye regel, foreslår DI, skal håndhæves af eksperterne i Det Økonomiske Råd og varetages af administratorer i staten.

På overfladen, kan det sikkert lyde meget fint. Nogle vil måske tænke, at det da også var et problem i 00’erne at Fogh-regeringerne brugte for mange penge. Andre vil måske tænke, at eksperterne måske også ved bedre end de folkevalgte politikere.

Essensen af forslaget er, at man ikke har tillid til at folkets repræsentanter på Christiansborg er i stand til at træffe ordentlige valg.

Men det er forkert og farligt at tænke på den måde! Og det er adskillige grunde til:

For det første, så DI’s forslag tæskehamrende udemokratisk. Essensen af forslaget er, at man ikke har tillid til at folkets repræsentanter på Christiansborg er i stand til at træffe ordentlige valg. Ideen om at ikke-valgte repræsentanter skal vende tommelfingeren opad eller nedad til de valg, som vores valgte politikere træffer er intet mindre end farlig. For hvem vælger medlemmerne af Det Økonomiske Råd? Hvem vælger administratorerne?
Vi har ikke bruge mere magtfulde embedsmænd, vi har brug at vores stemme ved valgene i højere grad tæller for de beslutninger, der tæffes efterfølgende.

For det andet, så vil forslaget ganske enkelt lægge (endnu) en spændetrøje over hovedet på politikerne, så manøvrerummet til at skabe politiske forandringer efterhånden er så snævert at man ikke kan flytte Danmark i hverken den ene eller den anden retning. EUregler, Finanspagten, den evige trussel om ”markedets” reaktion overfor bestemte tiltag er alt sammen med til at gøre vores folkevalgte politikere overflødige. Og det er tæskehamrende farligt.

Jeg nægter som vælger at overlade det dyrebareste jeg har – min stemme – til teknokrater der skolet i en tænkning, som jeg ikke har indsigt i hvad er.

For det tredje, så vil Dansk Industris forslag medvirke til at sætte en bestemt økonomisk tænkning på formel. Vi kommer til at tage endnu et skridt henimod at afpolitisere den økonomiske debat. Økonomi er ikke en naturvidenskab. Alle valg man træffer er baseret på en bestemt tænkning, ideologi, prioriteringer og holdninger. Det er det mange, der har glemt fordi det er blevet moderne at snakke om ”den nødvendige politik”, men det er sandheden.

Jeg nægter som vælger at overlade det dyrebareste jeg har – min stemme – til teknokrater der skolet i en tænkning, som jeg ikke har indsigt i hvad er.

For det fjerde, så er forslaget fra DI så hyklerisk at man kan skære igennem det. Hvis man synes at den førte politik op igennem 00’erne var så forfærdelig, at vi nu er nødt til at sætte politikerne under administration, hvorfor sagde man så ikke fra? Hvorfor blev DI og de størstevirksomheder ved med at give Fogh og kompagni økonomisk tilskud i en grad, så man i 2007-valgkampen havde mere end 30 mio. kr. at køre kampagne for?

Forslaget fra DI er hverken velmenende eller nødvendigt. Det er decideret farligt og en trussel imod selve fundamentet for vores demokrati.