En liberal bjørnetjeneste

”Se alle sammen, han er virkelig langt ude!”. Hvorfor forsøger den liberale debattør Christopher Arzrouni at caste Lars Løkke som minimalstatsmand?
En minimalstatsmand som meget konkret vil sætte det offentlige på smalkost, indføre nulvækst, genindføre fattigdomsydelserne, byrdestop for erhvervslivet, skattelettelser i stor stil og færre penge til udviklingsbistand.

Børsens debatredaktør og tidligere spindoktor for Eva Kjær Hansen, Christopher Arzrouni, har i det nyeste nummer af Magasinet Ræson begået et forsvar for Lars Løkke Rasmussen og dennes fravær fra den politiske debat. Når folk beskylder oppositionens leder og Venstre for at mangle politik skyldes det ifølge Arzrouni ”kritikerne er bare for dovne eller for uvidende til at bemærke dem”.

Debatredaktøren har med en tættekam gennemgået samtlige af Venstreformandens offentlige optrædener og interviews siden valget. Og skal man tror ham, så er Lars Løkke Rasmussen noget af det nærmeste man i Danmark kan komme en sand revolutionær liberal.

En minimalstatsmand som meget konkret vil sætte det offentlige på smalkost, indføre nulvækst, genindføre fattigdomsydelserne, byrdestop for erhvervslivet, skattelettelser i stor stil og færre penge til udviklingsbistand.

Som  Arzrounis selv udtrykker det: ”Hans program er endda ganske kontroversielt – og hænger logisk sammen. Et udgiftsstop i verdens største offentlige sektor skal skabe rum for at finansiere målrettede lettelser for borgere og virksomheder med henblik på at fremme arbejde og investeringer. Samtidig skal servicen opretholdes, og eksportmulighederne øges gennem en produktivitetsudvikling i kraft af privat opgavevaretagelse”.

Man kan dog som kritisk læser more sig lidt over, at Arzrouni mener, at der så at sige er ”politik på alle hylderne”, når han selv må indrømme at ”Løkkes problem er, at han ikke konkret ved – eller vil sige – hvordan han skal fortsætte den reformkurs, han støtter”. Altså nok kan man vente sig reformer af den borgerlige slags, men indtil videre må vi alle sammen vente i spænding på, hvad de konkret vil indeholde.

Det store spørgsmål, der melder sig er, hvorfor Christopher Arzrouni føler sig kaldet til at hjælpe sin partifælle. Umiddelbart virker det på reaktionerne som om partiet helst ville have undværet denne tjeneste. Gruppeformand Kristian Jensen siger til Ekstra Bladet, at Arzrounis udlægning i hvert fald ikke helt stemmer overens med partiets egen opfattelse af hvad der et dets politik:

Vi skal ikke have mindre offentlig betalt velfærd, men vi bliver nødt til at finde nogle former, så vi kan fremme mere opsparing. For samfundet har brug for mere opsparing”, siger han og afviser konkret mere brugerbetaling i ældreplejen.

Måske er Arzrouni bare så ideologisk forblændet, at han i Løkkes luftige løfter lægger, hvad han selv ønsker - uden at det nødvendigvis er det, som Lars Løkke Rasmussen havde tænkt sig. Det man lidt popsmart kan kalde ’Obama 2008-syndrom’, hvor præsidentkandidatens taler om håb og forandring gav rig anledning til, at alle – fra europæiske socialister til miljøforkæmpere - kunne lægge præcis det i ordene, som det selv troede på.

Måske er Arzrouni bare så ideologisk forblændet, at han i Løkkes luftige løfter lægger, hvad han selv ønsker - uden at det nødvendigvis er det, som Lars Løkke Rasmussen havde tænkt sig

Det kan selvfølgelig også være, at Christopher Arzrouni i virkeligheden bare er som den lille dreng fra eventyret, der i modsætning til alle andre siger sandheden. Men i modsætning til historien om Kejserens Nye Klæder, så er problemet ikke at Løkke er nøgen, men at han render rundt med en borgerlig-liberal nedskæringspolitik i inderlommen.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook