Siden SFs Ole Sohn forlod posten som Erhvervs- og vækstminister, har han flere gange optrådt med synspunkter i offentligheden, som ligger meget langt væk fra det som han hårdnakket kæmpede for og imod op til sidste valgkamp. Han har både argumenteret for lavere løn og lavere selskabsskat.

I går var han på banen igen i et interview til Jyllandsposten, hvor han giver venstrefløjen en ordentlig bredside for ikke at have anerkendt behovet for at styrke den danske konkurrenceevne – og sænke skatterne.

”Konkurrenceevnen bør være omdrejningspunkt for alt, hvad vi laver. Bedre konkurrenceevne er lig med flere job. Det er vigtigt at holde skatter og afgifter i ro. Og det er vigtigt at arbejde målrettet på at mindske skattetrykket.” siger Ole Sohn til avisen.

I den Sohn’ske verdensforståelse vil det således aldrig være muligt for venstrefløjen at ændre noget som helst, eller at udfordre de præmisser som de borgerlige partier har stillet for hvor samfundets udfordringer egentlig er.

Isoleret set er budskabet om at styrke konkurrenceevnen jo helt i tråd med det regeringen i forvejen går og pusler med, men når man som Ole Sohn entydigt kæder det sammen med et fokus på skatte- og afgifter og ikke mindst skattetrykket, så skal man være politisk tonedøv for at ikke at se formålet, nemlig at lægge afstand til den venstrefløj, som han stadigvæk altså nominelt tilhører.

Helt slemt blev det i Deadline på DR2 mandag aften, hvor Ole Sohn forklarede sit nye synspunkt med: "Når man er i opposition, tænker man med hjertet - når man kommer i regering, tænker man med hjernen".

Et synspunkt der ikke alene er decideret skrækkeligt. Det er tilmed skadeligt og skræmmende. I den Sohn’ske verdensforståelse vil det således aldrig være muligt for venstrefløjen at ændre noget som helst, eller at udfordre de præmisser som de borgerlige partier har stillet for hvor samfundets udfordringer egentlig er.

Det her ligner et farvel til venstrefløjen for den tidligere DKP-formand. Det er ikke bare hele den venstreorienterede logik han her lægger bag sig, men også det venstreorienterede sprog, når han sammenligner det offentlige med en privat virksomhed. Den slags lidt for nemme retoriske trick, plejer at være forbeholdt unge, frejdige VU’ere friske fra CBS og gamle, konservative grossister.

At Ole Sohn i dag politisk ligger tættere på de konservative end det kommunistparti han for over tyve år siden var formand for er indiskutabelt. Som gruppeformand og minister under Villy Søvndal var han eksponent for at flytte SF fra et holdningsparti til et indflydelsesparti. Men hvor de fleste nok havde set Sohn følge resten af de slagne SF’ere over i Socialdemokratiet, så kan man vist med gårsdagens udmelding i mente, godt forestille sig at han vælger at springe den havn over og direkte over i armene på højrefløjen.

Hvad Ole Sohns personlige dagsorden er, bortset fra at genere den nuværende ledelse i sit parti er lidt uvist. Måske håber han at kunne blive de borgerliges nye "ynglings-røde", ligesom Carsten Koch har været det. At tyde på reaktionen fra Venstres gruppeformand Kristian Jensen, så er Sohn fremover hjertelig velkommen i Venstres gruppeværelse.