I de seneste år har krisen ramt Danmark. Krisen var først en finansieringskrise, siden en bredere økonomisk krise og ifølge forbundsformand Kim Simonsen fra HK/Danmark, har det nu skabt en grundlæggende tillidskrise, der risikerer at ødelægge sammenhængskraften i samfundet.

”Danskerne er utrygge og usikre og ved ikke, om de er købt eller solgt. Det handler om tiltroen til, at man kan beholde sit arbejde – men også, om der er hjælp at hente, hvis man er så uheldig at miste det, eller om man selv skal klare det hele.”

”For der er simpelthen en tillidskrise til vores fællesskab og vores velfærdsmodel, som vi har kendt den. For mange oplever ikke bare usikkerheden i forhold til dagpenge og kontanthjælp, men også en dyb skepsis ved, om deres børns skolegang er god nok og kvalificerer til fremtidens samfund. En dyb mistillid til kvaliteten af vores erhvervsuddannelser og dermed til fremtiden for dem af vores unge, som ikke stryger lige gennem gymnasiet og universitetet. Mistillid til, om vores hospitaler eller ældreomsorg har en kvalitet, der modsvarer de behov, vi og vores aldrende forældre har.”.

Han forudser en samfundsudvikling, hvor de rigeste vil fortsætte med i højere grad at vælge private løsninger på skoler og sundhed. En udvikling som vil fjerne lysten til at betale høj skat for offentlige services, som man alligevel ikke bruger-

Derfor kommer Kim Simonsen med en række appeller til de centrale aktører i det danske samfund. Erhvervslivet, fagbevægelsen og politikerne.

Erhvervslivet skal stoppe med hele tiden at tale om penge og bundlinje og i stedet anerkende værdien af det velfærdssamfund, der sikrer dem f.eks. veluddannet arbejdskraft.

”Jeres adgang til veluddannet arbejdskraft er blandt de bedste i verden. Arbejdsstyrken er stor, og der er velsagtens flere kvinder på arbejdsmarkedet i Danmark end noget andet sted – så tag også ligestilling alvorligt. Anerkend, at det danske samfunds meget lave kriminalitetsrate, udmærkede infrastruktur, udmærkede kulturliv og den frie adgang til sundhedsvæsenet er vigtige parametre – ikke bare for den danske arbejdskraft, men også for jeres mulighed for at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. I har et medansvar for og en interesse i også at udvikle den danske velfærdsmodel og samspillet med den offentlige sektor og skabe innovation for fremtiden.”

Om fagbevægelsen skriver han, at man skal droppe automatreaktioner og vanetænkning.

 Vi må insistere på at bidrage til at finde farbare veje for Danmarks økonomi, vækst, skabelse af arbejdspladser, arbejdsmiljø, uddannelser og ligestilling – inden for rammerne af solidariske og fælles løsninger. Vi skal søge indflydelse – uanset hvem der har magten. Og vi skal bidrage til at forstærke tilslutningen til fælles løsninger – samtidig med at vi lærer at håndtere ønsket om mere personlig frihed og flere individuelle løsninger i et forpligtende samarbejde med medlemmer og medarbejdere.

Endelig beder han politikerne om, at skrue ned for den politiske retorik og de politiske drillerier.

”… hvor ville det være godt, hvis vi ikke vedblivende skulle trækkes med platte og underlødige diskussioner om ministres slipseknuder og om politiske modstanderes skatteforhold osv.

Spar os for de perfide angreb i både folketingssal og presse. De forurener vores politiske kultur, de undergraver jeres troværdighed, og de svækker vores tillid til, at I reelt er optaget af at løse Danmarks problemer.”

Kronikken kan i sin helhed læses her.