Dagens fødselar henregnes ofte til den mere pragmatiske eller højreorienterede del af fagbevægelsen, og det gamle smedeforbund har i 125 år ønsket samarbejde frem for konfrontation.

Allerede i Dansk Metals første år var der en tro på, at et stærkt erhvervsliv gavnede arbejderklassen: uden virksomheder, ingen arbejdspladser til medlemmerne. J. A. Hansen var Dansk Metals tredje formand i perioden fra 1899 og frem til sin død i 1926. På faglige møder gjorde han sig ofte til talsmand for at finde kompromisser med arbejdsgiverne ud fra den pragmatiske devise, at man ”kun kan fordele, det, der er.”.

To centrale forskelle på Dansk Metal og andre fagforbund blev etableret i forbindelse med indførelsen af et overenskomstsystem baseret på minimalløn i 1900. Hvor mange andre fagforbund opererer med normallønsoverenskomster opererer Dansk Metal primært med minimallønsoverenskomster.

Minimallønsoverenskomsterne betød, at der mellem arbejdsgiver og ansatte med en tillidsmand som mellemled skulle forhandles akkorder på plads. Det var et nybrud, fordi det tidligere oftest havde været arbejdsgiveren, der dikterede akkorderne. Nybruddet kom i stand på grund af Septemberforliget, der netop var kimen til den gensidighed, der er nødvendig, når man skal samarbejde med en modpart.

Centralorganisationen af Metalarbejdere, som i dag hedder CO-industri, udgør en anden væsentlig del af Dansk Metals historie. CO-industri er et kartel, der forhandler overenskomster for industrien. Endnu i dag er det i regi af CO-industri, at Dansk Metals formand - der traditionelt også har været CO-industris formand - forhandler de overordnede områdeoverenskomster, dvs. de landsdækkende overenskomster.

Skal man tro Arbejdsmarkedspolitisk Leksikon fra 2006 fejler Metalmedlemmernes selvopfattelse ikke noget. Slår man op under ”Arbejderaristokrati” kan man læse følgende:

”… en gruppe inden for arbejderklassen, som er kendetegnet ved at have en løn over gennemsnittet, lav arbejdsløshed, høj selvbevidsthed og ved at være politisk moderat. Arbejderaristokratiet har ofte forholdsvis stor indflydelse i fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Medlemmerne af Dansk Metalarbejderforbund henregnes nogle gange til arbejderaristokratiet.”.

Dansk Metal er stadig efter 125 år en fagforening i udvikling, og forhåbentlig vil medlemmerne også i de næste 125 år have glæde af sammenholdet.

Tillykke med fødselsdagen.