Artiklen er syret – bliver bræk-journalist fyret?

B.T. vinkler konsekvent en artikel således, at Henrik Sass Larsen fremstår som i det dunkleste lys tænkeligt.
Mikrofonholderne. For knap to år siden kunne den socialdemokratiske politiker, Henrik Sass Larsen (S), ikke blive sikkerhedsgodkendt som potentiel minister. Årsagen til dette var ukendt for offentligheden, da Sass Larsen var blevet pålagt en tavshedspligt, hvilket affødte en serie af spekulationer om, hvilke lyssky forhold, der skulle ligge bag den manglende sikkerhedsgodkendelse – spekulationer, der blev drevet frem og pustet op af B.T.

Siden er sandheden kommet frem, Sass er blevet fuldstændigt renset for alle anklager og offentligheden har fået indsigt i, hvor tynd en dokumentation, der lå til grund for den oprindelige afgørelse.

Så hvis overskriften skulle være retvisende, skulle overskriften lyde ’Dumpede PET-tjek: Sass blev ikke hyret – og Pia blev fyret’.

Men til trods for dette fortsætter B.T. hensynsløst sin krig mod den socialdemokratiske politiker.

Gårsdagens historie ’Sass blev hyret – Pia blev fyret’ skrevet af journalisten Thomas Nørmark Krog – i visse kredse kendt som ’bræk-journalisten’ efter han opførte sig som et svin til en fest i presselogen i Folketinget - er endnu et eksempel på, hvordan B.T. lystigt spinder videre på mistankerne mod den nye erhvervs- og vækstminister, uanset hvor lille en anledning, hvor spinkelt et grundlag og hvor tynd en historie, der er tale om.

Artiklen er fra første til sidste bogstav konsekvent vinklet således, at Henrik Sass Larsen ikke blot fremstår som et lyssky personlighed, men også som en kriminel, der modtager favorabel forskelsbehandling fra myndighederne.

Netavisen Pio analyserer her, hvordan Thomas Nørmark Krog med tre snedige manøvrer vinkler artiklen mod Henrik Sass Larsen og den – indrømmet besværlige – størrelse, der hedder fakta.

1. Den ikke-eksisterende forskelsbehandling

Artiklens hovedpræmis er, at Henrik Sass Larsen er blevet bedre behandlet end andre personer i lignende situationer. Dette er opsummeret i overskriften ’Dumpede PET-tjek: Sass blev hyret – Pia blev fyret’.

Sagen handler kort fortalt om, at Pia Bøeck efter nu dages ansættelse hos Rigspolitiet mistede sin stilling, da hun ikke kunne sikkerhedsgodkendes. Årsagen til dette var, at hendes søn afsonede en treårig fængselsdom for røveri, hvilket PET skønnede indebar loyalitetskonflikter mellem hendes privatliv på den ene side og hendes professionelle på den anden side.

Denne ’sag’ bliver så brugt som anledning til at starte mistanke-maskineriet igen.

Havde Henrik Sass Larsen haft en søn, der var involveret i det kriminelle miljø – som eksempelvis i tilfældet med Bendt Bendtsen eller Anders Samuelsen - ville der måske være grundlag for at himle op om forskelsbehandling. Dette er som bekendt ikke tilfældet.

Men hele præmissen for, at der er sket en forskelsbehandling er forkert. Da Henrik Sass Larsen ikke blev sikkerhedsgodkendt i september 2011, blev han ret beset ikke hyret. Derimod satte han sig pænt ned på de bagerste rækker i folketingssalen og skulle stå model til de mest modbydelige mistanker mod sin person – uden at kunne svare igen. Først med et nyt sikkerhedstjek, der gik glat igennem, blev han ’hyret’ som minister.

Så hvis overskriften skulle være retvisende, skulle overskriften lyde ’Dumpede PET-tjek: Sass blev ikke hyret – og Pia blev fyret’.

2. Ingen lighed mellem de to sager

Thomas Nørmark Krog sammenligner i artiklen æbler med rådne bananer, da der ikke er nogen lighed mellem de to sager.

I Henrik Sass Larsens tilfælde lå ét tilfældigt møde på en café samt en sms-besked til grund for den manglende sikkerhedsgodkendelse – et så tyndt grundlag, at eksperterne universelt er enige om, at afgørelsen var vanvittig. I Pia Bøecks tilfælde derimod er der tale om, at hendes søn – som man må formode hun har mødtes og sms’et med mere end én gang – er involveret i det kriminelle miljø.

Generelt nævner artiklen ikke én eneste gang, at Sass Larsen sidenhen er blevet renset for alle anklager og mistanker samt at afgørelsen sidenhen er blevet lavet om.

Ydermere har begge parter endda fået behandlet deres sager sagligt og neutralt af ombudsmanden. Derfor er enhver antydning af kammerateri og politisk forskelsbehandling skudt fuldstændigt ved siden af.

Havde Henrik Sass Larsen haft en søn, der var involveret i det kriminelle miljø – som eksempelvis i tilfældet med Bendt Bendtsen eller Anders Samuelsen - ville der måske være grundlag for at himle op om forskelsbehandling. Dette er som bekendt ikke tilfældet.

3. Antydninger, fortielser og forvrængninger

Mens Pia Bøerk bliver fremstillet positivt og i offerrollen som ”bare en mor, som har prøvet at hjælpe sin søn i en dum sag”, bliver den nye erhvervs- og vækstminister konsekvent fremstillet i så dunkelt et lys som muligt af Thomas Nørmark Krog.

Dette bliver gjort gennem små antydninger, som eksempelvis når artiklen konsekvent bruger ordet ”rockerrelationer”. Disse ’rockerrelationer’ består som bekendt i én kop kaffe og én sms, men ordet antyder noget langt mere alvorligt. Derimod bliver Pia Bøerks sag omtalt i et neutralt, negligerende tonefald, som en ’dum sag’, hvilket i virkeligheden dækker over en treårig fængselsdom og tidligere straffe for alvorlig kriminalitet.

Samtidig benytter Nørmark Krog på udspekuleret vis fortielser af fakta til at tegne et dunkelt billede. Eksempelvis skriver artiklen, at ”i en sikkerhedsvurdering havde (PET) noteret, at han havde mødtes med Bandidos-rockeren Suzuki-Torben samt angiveligt brugt ham som bodyguard”.

Bemærk det lille ord ’angiveligt’ og den efterfølgende tavshed om, hvad der så ’faktisk’ var tilfældet. Nørmark Krog undlader at nævne det faktum, at Sass Larsen ikke stod under rockerbeskyttelse. Generelt nævner artiklen ikke én eneste gang, at Sass Larsen sidenhen er blevet renset for alle anklager og mistanker samt at afgørelsen sidenhen er blevet lavet om.


Kommentarer fra Facebook