Almisserne ER afskaffet

Danskerne er ikke skamfulde over at modtage sociale ydelser. Og bør heller ikke være det.
Det danske fællesskab er ikke under pres, fordi borgerne kræver deres ret. Selv når en ny undersøgelse viser at danskerne holdning til at modtage sociale ydelser har ændret sig.

Undersøgelsen foretaget af YouGov for KL's magasin Mometum viser ifølge Politiken, at færre danskerne sætter en ære i at klare sig selv uden offentlig hjælp end i 1995, hvor Socialforskningsinstittutet lavede en tilsvarende undersøgelse.

I 1995 var 57 procent af befolkningen ”meget enige” i, at de ”hellere vil klare sig selv frem for at bede det offentlige om hjælp, selv om man har ret til den”. Det tal er i den nye undersøgelse faldet til 27 %.

Det får Ole Pass, der er formand for landets socialchefer til at blive filosofisk omkring den påståede danske krævementalitet.

”Folk har fokus på, hvad de kan få ud af det offentlige og tænker mindre på fællesskabet. Jeg mener, at der er behov for at gentænke medborgerskabet", siger han til Politiken og fortsætter.

”Vi må som offentlige myndigheder spørge os selv, om vi har udviklet et omsorgsgen hos borgerne. Den enkeltes ansvar for sig selv og sine nærmeste trænger til at blive styrket.”

Ret og pligt i en nøddeskal
At alle har et ansvar for sig selv og sine nærmeste er indlysende. Men når folk svarer som de gør i den pågældende undersøgelse, behøver det ikke bliver udlagt som at danskerne ikke er interesseret i fællesskabet.  Fællesskabet går nemlig som bekendt begge veje. Både når der skal betales ind, og når der skal trækkes ud.

Må man derfor stilfærdigt minde socialchefen (og ligesindede) om, at man med socialreformen i 1933 gjorde op med begrebet om almisser og gjorde offentlige ydelser til en rettighed, som man som borger har krav på, uden at det skal betyde, at man skal udstødes fra samfundet eller skal sige tak.

Til gengæld for pengene skal man opfylde en række pligter. Hvis man får SU, skal man være studerende.  Hvis man modtager dagpenge eller kontanthjælp skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet og tage et job, hvis der er et ledigt. Det kaldes ret og pligt og det fungerer.

Så der er hverken behov for at gentænke medborgerskabet eller give danskerne dårlig samvittighed over at de modtager børnepenge eller SU.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook