”Uddannelse er det første kapitel i regeringsgrundlaget” Sådan lyder overskriften for finansminister Bjarne Corydon (S) og uddannelsesminister Christine Antorini (S) i en kronik i dagens udgave af Politiken.

Uddannelse er nemlig en ”afgørende ledestjerne” i regeringens politik lyder der, lidt højtravende.

Folkeskolereformen er vigtig
Folkeskolereformen har ifølge de to ministre tre formål. Et er at gøre alle eleverne dygtigere, to, at bryde den sociale arv og tre, at styrke trivsel og tillid.

Flere timer skal gøre eleverne dygtige, så de kan klare sig i den globale konkurrence.

Om den sociale arv skriver de: ”Forældres uddannelsesniveau, antallet af samtalekøkkener og bøger, må aldrig være den bedste indikator for, hvordan børn klarer sig i deres skoleliv.”.

Endelig vil de øge trivslen for eleverne og tilliden til lærerne. Standardiserede nationale test skal fylde mindre og lærerne skal have efteruddannelse. Skolelederne skal have mere ansvar og frihed til at målrette det pædagogiske arbejde.

Folkereformen er første skridt
Hele den offentlige sektor skal moderniseres. Og folkeskolen var første skridt, skriver de:

”Derfor udgør folkeskolereformen også et billede på fornyelsen – moderniseringen – af den offentlige sektor … En tydeligere ledelse, der skal stå på mål for retningen, bl.a. fordi den har fået udvidet sit råderum markant.”

Der skal nok sidde en enkelt offentlig ansat et sted og tænke, at den konflikt som de oplevede med lærerne, næste gang vil ramme dem. En modernisering af arbejdstidsregler til fordel for lokalaftaler var en helt central del af KLs kamp med lærerforeningen.

Hellere uddannelse end ydelser
Endelig er det de tos pointe, at det at bruge penge uddannelse er mere solidarisk end overførselsindkomster, som f.eks. SU. De to kalder det solidaritet classic.

”... at drage omsorg for, at den sociale arv brydes gennem uddannelse, og at sætte rettidigt ind frem for at komme for sent med en check ligeså.”

Altså, at det er bedre at mennesker får en uddannelse og et arbejde og bliver selvforsørgende, end at de skal være uuddannede, arbejdsløse og på overførselsindkomster. Godt, at de lige får det på plads.

Hvis opbakningen til velfærdssamfundet fortsat skal være der, skal der være en god folkeskole: ”Vi tror, at det bidrager stærkere til opbakningen til en stor, klog og stærk offentlig sektor, at folkeskolen er af høj kvalitet, end hvor generøst SU-systemet er. ”

Lidt et sært modsætningsforhold. SU er i lange stræk en forudsætning for, at f.eks. de børn, som får en god folkeskole og bryder den sociale arv, får en chance for at tage sig en videregående uddannelse, når de bliver gamle nok.

I en kronik, som handler om socialdemokratisk uddannelsespolitik, er det påfaldende at de to kun nævner folkeskolen og ikke den lige så vigtige opgave med at sikre videre- og efteruddannelse, især med udsigten til en helt afgørende erhvervsskolereform rundt om hjørnet. Man skulle tro, at når man nu havde finansministeren med, så kunne man have set ud over, at det ikke er Antorinis område.

Hele kronikken kan læses her (hvis du ikke har brugt dine gratis historier i denne måned)