VK-regeringen: En gældshistorie

Danskernes gæld eksploderede under Anders Fogh Rasmussens regeringstid, hvor deregulering af finanssektoren og nye lånetyper skabte en boligboble.
Danskernes gæld voksede dobbelt så hurtigt under VK-regeringen end den gjorde under Nyrups socialdemokratiske regeringer i 90’erne, og danskerne øgede gælden med 153 milliarder om året fra 2001 til 2009. Danskerne gik fra at skylde 1.079 mia. i 2001 til 2.301 mia. i 2009, da låneboblen toppede – det svarer til 269 pct. af den disponible indkomst.

Anders Fogh Rasmussens tid som statsminister er en historie med mange fortællinger. Smagsdommere kom i skammekrogen, indvandrepolitikken blev strammet, og danske soldater drog i krig på det smallest mulige flertal i Folketinget.

Men når historiebøgerne skrives om Fogh Rasmussens regeringstid, fortjener hans bedrifter et selvstændigt, fyldestgørende kapitel om de økonomiske forandringer, som de danske husholdninger gik igennem under hans ledelse. For undervejs steg danskernes gæld til historiske højder, og gælden tvinger nu privatforbruget ned i gear i årevis.

Gælden voksede med 89 procentpoint under VK

Vi har tidligere vist, hvordan danskernes gæld voksede fra midten af 90′erne og frem til 2009, hvor gælden toppede og svarede til 269 pct. af den disponible indkomst. Men hvordan udviklede gælden sig under hhv. Nyrups socialdemokratiske flertal og de borgerlige regeringer i nullerne?

Tal fra Nationalbanken og EU’s statistiske kontor, Eurostat, viser følgende:

- Fra 1995 til 2001, hvor VK-regeringen overtager fra Nyrup, steg husholdningernes gæld med 36 procentpoint. Hvis man tager et simpelt gennemsnit over de seks år, steg gælden med 6 procentpoint om året.

- Fra 2001 til 2009, hvor gælden topper i forhold til den disponible indkomst, steg den med 89 procentpoint. Det svarer til 11 procentpoint hvert år.

- Fra 1995 til 2001 steg husholdningers gæld fra 686 mia. kr. til 1.079. Et hop på 393 mia. kr., eller omkring 66 mia. over hvert af de seks år.

- Fra 2001 til 2009 gældssætte danskerne sig for 1.222 mia. kr. ekstra. I snit voksede gælden med 153 milliarder hvert år.

 

Danskerne var ikke alene om at løbe i banken efter kredit, men vi gældsatte os markant hurtigere end vores nærmeste naboer. I Tyskland faldt gælden eksempelvis med 14 procentpoint fra 2001 til 2009.

Vi kan formentlig skændes længe over de præcise årsager til danskernes gældsspiral, og det vil være unfair at koge ansvaret ned til alene VK-regeringens økonomiske politik.Sandheden er, at der var mange politiske medskyldige, der op gennem 90’erne og 00’erne lod sig forføre af finanssektorens løfte om, at deregulering øger velstand og reducerer risiko: SRCD-regeringen indførte realkreditlån med variabel rente (produktet kaldes eksempelvis ‘Flexlån’ hos Realkredit Danmark) i 1996, og både Socialdemokraterne og Radikale stemte for de afdragsfrie lån i 2003 og de nye risikable obligationslån (SDO-lån) i 2007.

Aben hviler altså ikke kun på de borgerliges skuldre. Omvendt står to ting dog lysende klart:

For det første voksede danskernes op gennem 90’erne, men eksploderede under VK-regeringen. Da Anders Fogh Rasmussen tog over i 2001, skyldte danskerne 180 pct. af deres disponible indkomst. Da boblen bristede i 2009, var gælden vokset til 269 pct. af den disponible indkomst. En hop på 89 procentpoint.

For det andet skred VK-regeringen aldrig ind eller stoppede gældsætningen. Det var på Fogh Rasmussens vagt, at danskerne fik afdragsfrie lån og ejendomspriserne steg med 70 pct. Som regeringsleder med et solidt parlamentarisk flertal i ryggen, havde statsministeren alle muligheder for at tage luften af gældsboblen, men han valgte at lade være.

Store dele af nullerne var uden tvivl gode tider med lav arbejdsløshed og et højt privatforbrug for helt almindelige danskere. Pludselig fik alle råd til et samtalekøkken, og håndværkere kørte i Chelsea-traktorer. Men det er en taknemmelig opgave at skabe vækst og holde ledigheden nede, når man lever for lånte penge. Det var nemlig, hvad der skete til gældsfesten under VK i nullerne.

Dette er en forkortet version af et blogindlæg oprindelig bragt på den uafhængige blog 90mandater.dk. Det oprindelige indlæg kan læses i sin helhed her.

Magnus Barsøe (f.1981). Uddannet cand.merc fra Handelshøjskolen i København (CBS) og City University of Hong Kong. Har haft en række tillidsposter i Frit Forum og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Redaktør på den uafhængige politiske blog 90mandater.dk.


Kommentarer fra Facebook