Regeringen bør indføre ny bankskat

Den øgede lønsumsafgift på bankerne harmonerer dårligt med ønsket om at skabe flere arbejdspladser. En alternativ mulighed kunne derfor være at indføre en balanceafgift efter svensk forbillede.
I foråret sænkede regeringen selskabsskatten fra 25 til 22 procent. Det vakte langt fra begejstring i det socialdemokratiske bagland. Da statsministeren skulle forsvare beslutningen, havde hun derfor en vigtig trumf i ærmet:

Vi sænker selskabsskatten, så vi gør det mere attraktivt at investere og placere arbejdspladser i Danmark. Men vi gør det på vores måde. Ingen selskabsskattelettelser til olieselskaberne i Nordsøen eller den finansielle sektor”, har det gang på gang lydt fra Thorning til baglandet. Underforstået, at stod det til Venstre, så havde også bankerne og olieselskaberne fået del i skattelettelsen.

De seneste år er flere og flere bankansatte blevet fyret, mens bestyrelsen skummer fløden af de store overskud. Den udvikling vil formentlig kun blive forstærket, når mere skat flyttes fra overskud til medarbejdere.

Thornings udsagn er dog ikke helt rigtigt. For stik modsat af, hvad statsministeren sagde, så får bankerne, i lighed med landets øvrige virksomheder, sænket selskabsskatten med 3 procentpoint. Statsministeren har dog ret i, at den finansielle sektor samlet set ikke får noget ud af selskabsskattelettelsen. Den lavere selskabsskat modsvares nemlig af en tilsvarende højere lønsumsafgift for den finansielle sektor.

Lønsumsafgiften er en skat på medarbejdere

Lønsumsafgiften betales af virksomheder, hvis ydelser er momsfrie. Det gælder blandt andet for den finansielle sektor. Lønsumsafgiften skal altså opveje det faktum, at bankerne faktisk i udgangspunktet er underbeskattet i forhold til de øvrige virksomheder, fordi sektoren ikke betaler moms.

Lønsumsafgiften er fastsat som en procentdel af medarbejdernes samlede lønninger (lønsummen), men varierer fra branche til branche. For den finansielle sektor er den i 2013 på 10,9 %. Med sidste sommers skatteaftale blev det besluttet, at lønsumsafgiften for bankerne skal stige til 12,3 % frem mod år 2021. Hvor meget lønsumsafgiften nu vil stige yderligere, som konsekvens af vækstplanen, står endnu ikke klart.

Lønsumsafgiften for den finansielle sektor indbragte sidste år staten omkring 3,5 milliarder kroner, et beløb der altså må forventes at stige i årene fremover.

Selskabsskatten ned – lønsumsafgiften op

I ’Aftaler om Vækstplan DK’, der blev vedtaget i april mellem regeringen, Venstre og Konservative, kan man på side 9 læse, at ”Lønsumsafgiften for den finansielle sektor hæves, så den modsvarer den lavere selskabsskattebetaling for sektoren under et”. Det er i øvrigt helt i tråd med regeringens oprindelige udspil til vækstplan (se side 43).

Øget lønsumsafgiften motiverer ikke bankerne til at drive en sund forretning. Tværtimod rammer den også de banker, der har opført sig pænt og ikke tog del i 00’ernes store udlånsfest.

Det giver god mening, at bankerne ikke skal have sænket skatten som et led i Vækstplanen. Den finansielle sektor er ikke i samme grad udsat for international konkurrence, som mange produktionsvirksomheder er. Bankerne er nu engang nødt til at ligge inden for rimelig afstand af deres kunder. Hvem gider rejse til Letland for at holde møde med sin bankrådgiver om en omlægning af boliglånet?

Men frem for at undtage bankerne fra skattelettelsen, sådan som man gjorde med olieselskaberne, har regeringen altså valgt at ændre bankernes skattebyrde. Man flytter skatten fra bankernes overskud til bankernes medarbejdere. Der foreligger ingen beregninger over, hvordan det påvirker skattebyrden internt blandt bankerne. De store banker, med flest medarbejdere, vil formentlig også være dem med de største overskud, men det virker usandsynligt, at der ikke skulle ske forskydninger bankerne imellem.

Giver det arbejdspladser at beskatte medarbejdere?

Men der er også andre grunde til at være skeptisk over for den ændring, der er vedtaget. Alene det faktum, at man i en vækstplan, der skal skabe arbejdspladser, vælger at øge en skat på medarbejdere, virker ret besynderligt. De seneste år er flere og flere bankansatte blevet fyret, mens bestyrelsen skummer fløden af de store overskud. Den udvikling vil formentlig kun blive forstærket, når mere skat flyttes fra overskud til medarbejdere.

Heller ikke ud fra en tilgang om, at bankerne skal betale en større del af kriseregningen, giver øget lønsumsafgift ret meget mening. Det er jo ikke bankens menige medarbejdere, der har truffet uansvarlige beslutninger og er skyld i finanskrisen. Derudover rammer en lønsumsafgift alle banker lige hårdt – store som små, rige som fattige, ansvarlige som uansvarlige. Øget lønsumsafgiften motiverer ikke bankerne til at drive en sund forretning. Tværtimod rammer den også de banker, der har opført sig pænt og ikke tog del i 00’ernes store udlånsfest.

Desuden vil en afgift på bankernes gældsposter betyde, at det bliver mindre attraktivt for bankerne at låne store summer på de internationale kapitalmarkeder. Det kan være med til at forebygge en situation som den vi så i Danmark i årene op til finanskrisen, hvor fx Danske Bank voksede sig stor for lånte penge.

Balanceafgift virker i Sverige

Spørgsmålet er derfor, om ikke man kan strikke en bankskat sammen, som er lidt smartere end den nuværende lønsumsafgift. Og her kan der måske være noget at hente ved at kigge til den anden side på af Sundet. I Sverige indførte man nemlig i 2009 en såkaldt balanceafgift, og noget lignende er også indført i blandt andet Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

Balanceafgiften betyder, at man beskatter bankens balance, dvs. opstillingen af bankens aktiver og passiver. I det svenske tilfælde er der indført en afgift på 0,036 % på bankernes gæld og hensættelser. Det gav sidste år den svenske stat en indtægt på 2,8 milliarder kroner. Erfaringerne fra Sverige viser, at det er meget vanskeligt for bankerne at smyge sig uden om skatten.

Desuden vil en afgift på bankernes gældsposter betyde, at det bliver mindre attraktivt for bankerne at låne store summer på de internationale kapitalmarkeder. Det kan være med til at forebygge en situation som den vi så i Danmark i årene op til finanskrisen, hvor fx Danske Bank voksede sig stor for lånte penge. På 10 år blev koncernens balance seksdoblet, og den udgjorde i 2008 næsten to gange Danmarks bruttonationalprodukt!

”Svensk” balanceafgift er nok til at kvitte lønsumsafgift

Ifølge de bankansattes fagforening, Finansforbundet, vil en balanceafgift i Danmark på niveau med den svenske kunne indbringe det samme provenu som lønsumsafgiften. Alligevel har diskussionen om en balanceafgift været fuldstændig fraværende i den danske debat. Det kan undre, al den stund, at der ellers i årevis har været fokus på at lette skatten på arbejde.

Så måske det var på tide, om man så lidt nærmere på de udenlandske erfaringer. Måske har Sverige faktisk, lige på det her punkt, været lidt smartere end os. Det er i hvert fald svært at se det logiske i, at en vækstplan finansiere lettelser af selskabsskatten ved at øge skatten på medarbejdere.

Dette er en redigeret udgave af et blogindlæg oprindelig bragt på den uafhængige blog 90mandater.dk.


Kommentarer fra Facebook