Danske privatskoler er ekstremt polariserede

Ny analyse fra Tænketanken Cevea viser en markant social ulighed mellem de danske privatskoler. Der er en verden til forskel mellem top og bund, og løsningen er mere social omfordeling og flere krav til statens penge.
Ekstrem polarisering på privatskolerne er hovedkonklusionen i en ny analyse fra Cevea ”Ekstrem ulighed mellem privatskolerne”. I analysen har Cevea kigget nærmere på uddannelsesniveau, indkomst og andelen af forældre på overførselsindkomst. Og alle tallene bekræfter enstemmigt, at polariseringen på privatskolerne er endnu større end tilsvarende for folkeskolerne.

Det fremgår, at de mest ressourcestærke privatskoler kun har fem procent elever med forældre på overførselsindkomst, mens de mest ressourcefattige privatskoler har hele 73 procent. Omvendt har privatskolerne i bunden af listen kun otte procent elever fra familier, der tjener over 600.000 kr. om året, mens dette tal er 82 procent for privatskolerne i toppen.

Det vil altså sige, at der er 15 gange så mange elever med forældre på overførselsindkomst på de ressourcesvage privatskoler som på de ressourcestærke.

Analysen fokuserer kun på de 10 privatskoler, der ligger i den absolutte top, og de otte, der ligger i den absolutte bund. Men den påpeger alligevel med rette én af de mange udfordringer, vi står over for i dagens Danmark med stadig større opdeling mellem rig og fattig.

Alle skoler skal bekæmpe stigende ulighed
Det er problematisk, når ikke alle privatskoler er med til at løfte det sociale ansvar, da netop uddannelse, som Cevea også påpeger, er en af de bedste måder at bryde den sociale arv på.

Tidligere undersøgelser fra AE og COWI viser, at de stærkeste elever ikke rammes på fagligheden ved, at der er børn fra ressourcesvage hjem i klassen, så længe andelen ikke overstiger 30 procent pr. klasse. Mens det for de svageste elever er omvendt, at deres faglige niveau rent faktisk løftes, når de går i klasse med elever fra ressourcestærke hjem. Det taler klart for at elevsammensætningen i højere grad bør afspejle det omkringliggende samfund, og ikke dele skolerne op i A-hold og B-hold.

Privatskolerne: Ikke så private som du tror
Men grundlæggende ville problemet slet ikke eksistere, hvis de private skoler reelt set var private, lyder det i det nye notat fra Cevea. Virkeligheden er dog sådan, at de private skoler i dag får massiv statslig støtte, hvilket betyder at de samlet set høster 4,4 milliarder i årlig støtte fra statskassen.

Det nuværende tilskudssystem er skruet sådan sammen, at skolerne får en statslig støtte på 72 procent af hvad en folkeskoleelev i gennemsnit får i de enkelte kommuner. Men tilskuddet til privatskolerne gives altså uden at der – ligesom for privatskolerne – er taget højde for de sociale forskelle. Det er blot 200 millioner ud af de i alt 4,4 milliarder, som omfordeles mellem skolerne.

Stiller vi nok krav for skatteborgernes penge?
Danske privatskoler modtager således næsten lige så mange penge fra det offentlige som de danske folkeskoler, og derfor bør de ifølge Cevea også bidrage til at skabe mere social balance.

Analysechef i Cevea, Jens Jonatan Steen, foreslår en social taxameterordning, så de fattige skoler modtager flere penge fra det offentlige end de rige skoler. Det ville give skolerne et incitament til også at optage elever med anden social baggrund. Ligesom Cevea også ønsker øget indsigt i, hvordan de enkelte privatskoler forvalter deres ret til at udvælge og udsmide elever, som de ønsker.

Det grundlæggende budskab fra centrum-venstre tænketanken er således, at vi skal stille flere krav for skatteborgernes penge, når vi hvert år vælger at poste milliarder i de private skoler.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce