’Alt for meget blå terminologi’

Den socialdemokratiske veteran Knud Heinesen opfordrer regeringen til at ændre sin retorik, men fastholde fornyelsen af velfærdssamfundet.
Must read. I gårsdagens Berlingske kunne man læse et stort søndagsinterview med den tidligere socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen. Den tidligere topsocialdemokrat, som ofte nævnes som ’Den bedste formand, som Socialdemokratiet aldrig fik’, reflekterede i interviewet over såvel regeringens udfordringer og velfærdssamfundets fremtid.

Netavisen Pio har samlet de seks vigtigste pointer fra interviewet.

Hvis først de, der arbejder og tilvejebringer grundlaget for det hele, føler, at de er i mindretal, så kan det kamme over - Knud Heinesen.

1. Den nuværende krise kan ikke sammenlignes med 70’erne

”Vi er heldigvis langt fra afgrunden. Der er meget bedre styr på økonomien, vi har kontrol over udlandsgælden. Nu har vi en finanskrise, som har en helt anden baggrund. I 1973 blev oliepriserne firedoblet på ét år, betalingsbalance underskuddet og arbejdsløsheden fordoblet på ét år og konkurrenceevnen svækket med 20 procent. Det var et voldsomt slag. I dag er vi grundlæggende meget bedre stillet, men krisen er til gengæld dyb og langvarig. Hele tiden tungere end vi regner med”.

2. Retorikken, ikke politikken, er regeringens problem

”Jeg vil advare mod at pakke den økonomiske politik ind i alt for meget blå terminologi. Man talte om at skabe arbejdspladser, skabe arbejdspladser og skabe arbejdspladser. Men de kom ikke. (..) Ét er at føre en skrap økonomisk politik. Det skal jeg være den første fortaler for, og sådan en regering har min sympati. Og en statsminister, der bakker sin finansminister op, har jeg i særlig grad sympati for, men man skal passe på sin retorik, så folk ikke tror, at man i virkeligheden nyder at føre den stramme linje. I den henseende var ordet ’konkurrencestat’, i stedet for velfærdsstat, ikke velvalgt”.

3. Statsministeren skal appellere mere til følelserne

”Jeg har stor respekt for den nuværende statsminister. Det er ufatteligt med alle de skud, hun tager. Men hun bliver også offer for, at folk stemmer med hjertet og efter det, der bevæger deres følelser. Dét tror jeg, har været Thornings problem og er en årsag til, at eksempelvis Mette Frederiksen ofte fremhæves som en kontrast. Det er uretfærdigt at sætte dem op imod hinanden, men det er et resultat af et andet ordvalg og en anden appel til følelserne”.

4. Velfærdstaten må og skal fornyes

”Min gamle farmor, som var socialdemokrat, og som vaskede for folk i Kerteminde og senere havde en lille købmandsbutik, gik aldrig op på socialkontoret og hævede sin aldersrente, selv om hun ellers havde gjort sig fortjent til den. Hun havde aldrig sat sine ben på socialkontoret. Vi er gået fra dét udgangspunkt til dér, hvor jo flere velfærdsydelser et samfund har at tilbyde, jo mere vokser appetitten på yderligere ydelser. (..) Jeg tror, vi bliver nødt til at dæmpe forventningen til, hvad en offentlig sektor kan levere. Nogle af os skal måske igen klare flere ydelser selv. Vi skal strukturere frivilligt arbejde mere. Og så skal vi sikre, at vi kan bevare den følelse, der er i dag, at det er de fleste, der arbejder. Hvis først de, der arbejder og tilvejebringer grundlaget for det hele, føler, at de er i mindretal, så kan det kamme over”.

Hvis jeg for eksempel kommer til Irland og kører med en taxachauffør fra lufthavnen, så får jeg én stor lovprisning af Irland. Forestil dig, at en irer kommer ind i en dansk taxa fra lufthavnen, så er jeg bange for, at tonen er lidt anderledes.- Knud Heinesen

5. Debatten om danske værdier er vigtig

”Nu blev det (sommerens debat om svinekød i daginstitutioner, red.) lidt nedsættende kaldt ' frikadellekrigen', men det er en udbredt opfattelse, at hvis indvandrere synes, at danske skikke skal vige for deres egne, hvorfor tager de så ikke hjem igen? (..) Vi har ikke været vant til, at mange fremmede strømmede igennem vores land. I USA gør man alt for, at gæster føler sig velkommen. Tager du ind i en kirke i Harlem, rejser de sig op på rækken foran og siger velkommen.

Der har vi i Danmark mere at overvinde, fordi vi har været så homogene. Vi har muligvis i en periode fået for mange, i hvert fald flere end vi i alle faser af integrationspolitikken har kunnet behandle ordentligt, men der har også været områder med f. eks. børn, der langvarigt blev placeret i flygtningecentrene, som vi ikke har kunnet være bekendt”.

6. Danskerne bør være stolte af vores velfærdssamfund

”Hvis jeg for eksempel kommer til Irland og kører med en taxachauffør fra lufthavnen, så får jeg én stor lovprisning af Irland. Forestil dig, at en irer kommer ind i en dansk taxa fra lufthavnen, så er jeg bange for, at tonen er lidt anderledes. Vi har et samfund, som internationalt set er ganske enestående. Det skulle vi tænke lidt mere over - og tale lidt mere om”.


Flere artikler om emnet

Annonce