Den eneste grund til, at liberalisternes ’greed is good’-ethos kan fungere, er, at flertallet heldigvis fortsat abonnerer på gode gamle værdier som fairness og gensidigt hensyn. Hvis politibetjenten, skolelæreren eller dommeren tænkte som spekulanten, ville samfundet kollapse.

Henover sommeren udspillede der sig i eller omkring Berlingske Tidende en heftig debat mellem konservative og liberale debattører. De ideologiske frontlinjer blev trukket skarpt op: De konservative kritiserede liberalisterne for at mangle kultur og dannelse, mens de liberale omvendt anklagede de konservative for at ville agere smagsdommere og trække deres smag- og dannelsesidealer ned over hovedet på frie, selvstændige individer.

I kølvandet på denne debat skrev cand.mag. Niels Jespersen forleden en kronik i Information, hvor han kritiserede de konservative for udelukkende at fokusere på ’disneyborgerlighed’ i stedet for at bevare de traditioner og den nationalfølelse, som i disse år undergraves af de ukontrollerede markedskræfter.

Netavisen Pio har samlet de vigtigste pointer og bedste citater fra kronikken, der må karakteriseres som månedens absolutte must read.

Den moderne konservatisme fokuserer kun på form, ikke substans

”Det er blevet sagt – og med en vis ret – at højrefløjen er de nye 68’ere. Det er nemlig her, man finder oprøret, viljen til at tænke nyt og rive det bestående fra hinanden. Den nerve er i vid udstrækning forsvundet på venstrefløjen. Men desværre er højrefløjen ved at overtage et af den nyere venstrefløjs mindre tiltalende karaktertræk – nemlig det overdrevne fokus på form frem for substans og behovet for at udgrænse hinanden som værende mindre autentiske.”

De moderne konservatives nationalitetsfølelse stopper ved postkassen. De taler om solidaritet med Danmark uden at vise den over for deres landsmænd.

Gammeldags konservatisme kunne være et modsvar til nyliberalismen …

”Det er en skam, for der er i høj grad behov for, at danske konservative afgrænser sig politisk fra den i tiden dominerende liberalisme. Finanskrisen viste med al tydelighed, at vi ikke kan basere vores fremtid på, at rige menneskers grådighed vil komme os alle til gode. Den eneste grund til, at liberalisternes ’greed is good’-ethos kan fungere, er, at flertallet heldigvis fortsat abonnerer på gode gamle værdier som fairness og gensidigt hensyn. Hvis politibetjenten, skolelæreren eller dommeren tænkte som spekulanten, ville samfundet kollapse.”

… men hylder i stedet den ukontrollerede kapitalisme

”Men hvor gårsdagens konservative var pragmatiske tilhængere af ejendomsret og forpligtende fællesskaber, er nutidens konservative en del af samme frimarkeds-fundamentalistiske kult som liberalisterne. De er blinde for, hvordan globalisering har frigjort kapitalen og kapitalismen fra staternes modererende kraft, og de har forsømt at forstå de mulige og sikre negative virkninger, herunder at de frigjorte kapitalister ville opføre sig som forslugne græshopper på speed uden den selvkontrol, det samfundssind og den dannelse, som konservatismen gerne skulle stå for. Derfor er de konservative romantikere i dag blot økonomiske liberalister, der koketterer med en særlig dekadent og altmodisch livsstil og æstetik.”

Det største kulturtab skete i 00’erne, da almindelige danskere troede, de skulle tjene deres penge på at spekulere i boliger frem for ved at arbejde.

Nationalfølelsen stopper ved postkassen

”De konservative ser ingen værdi i, at danske akademikere møder danske håndværkere på ferierejserne, fordi akademikeren og håndværkeren har råd til de samme hoteller og restauranter. De ser ingen værdi i, at danske huse bygges af faglært arbejdskraft, og at danske børn passes af uddannede pædagoger. De ville bytte det hele væk, hvis de kunne få lagt deres indkørsel af ufaglærte polakker uden moms og overenskomst. Deres nationalitetsfølelse stopper ved postkassen. De taler om solidaritet med Danmark uden at vise den over for deres landsmænd.”

Konservatismen interesserer sig for det forkerte kulturtab

"Den borgerlige nostalgi efter svundne tiders åndelige storhed er uden forankring i historien og ender derfor som en form for Disney-konservatisme, hvor vi alle kan være prinsesser. (..) Jeremiaderne om, hvordan kvindefrigørelsen og 68’erne har ført til dårligt reality-tv og en underklasse uden moralsk kompas, er et ahistorisk standpunkt. (..) De sidste 50 års største kulturtab skete ikke, da nogen stillede et kamera op og begyndte at filme fulde unge mennesker i Bulgarien. Det skete i 00’erne, da almindelige danskere troede, de skulle tjene deres penge på at spekulere i boliger frem for ved at arbejde. (..) Det (kulturtabet, red.) sker på vores erhvervsskoler, der er ved at blive taberuddannelser, hvor tusindårige danske håndværkertraditioner går til grunde. Det sker i den offentlige sektor, hvor den uhellige treenighed af stalinistisk planøkonomi, liberalistisk mistro til de ansatte og modeluner i form af diverse smarte managementteorier er ved at få bugt med de sidste rester af embedsværkets professionalisme.”

Forsvar for den arbejdende middelklasse

”Velfærdsstatens og arbejderbevægelsens store fortjeneste er, at den hævede underklassen op til ansvarlig arbejdende middelklasse – dem, der i dag udgør rygraden og det kulturbærende lag i Danmark. Der er ingen fremtid i liberalisternes nihilisme eller de udstoppede konservative rariteter. Vil man en fremtid for dansk kultur, og respekterer man danske traditioner, så melder man sig til forsvaret af den arbejdende middelklasse.”