10 politiske weekendnyheder, du ikke må gå glip af

Netavisen Pio har samlet de ti mest relevante, interessante og opsigtsvækkende nyheder, debatindlæg og kommentarer fra weekenden.
1. Weekendens absurde udtalelse. Den nyvalgte formand for Venstres Ungdom, Jens Husted, vil tage et værdipolitisk opgør med danskernes ’klynkeri’, der skaber ’et tabersamfund’: ”Jeg vil have politikerne til at sige til borgerne, at de selv må løse deres problemer i stedet for at lovgive om alt, som de gør i dag. Hvis bare politikerne ville sige, at et problem ikke var deres ansvar, men borgerens eget, ville vi komme klynkeriet til livs”. Ja, fordi problemer som social arv, recession og finanskrise er jo som regel problemstillinger, der har en passende størrelse for individet til selv at kunne løfte dem.

2. Weekendens valgnederlag. Den konservative Angela Merkel har vundet en historisk tredje valgsejr og er nu på vej til at overgå Margaret Thatcher som den længest regerende kvindelige leder i Europa. De liberale klarede ikke spærregrænsen, og valget resulterede i, at CDU/ CSU fik 311 pladser i Rigsdagen, mens Socialdemokraterne fik 192, Die Linke fik 64 og De Grønne fik 63 mandater. Merkel mangler dermed blot fem mandater til at have absolut flertal, men bliver nu nødt til at indgå en bred koalitionsregering. Dette er det tredje socialdemokratiske nederlag på blot tre uger: Først Australien, derefter Norge og nu Tyskland. Tag ikke fejl: Socialdemokratismen er i dyb, dyb krise …

3. Weekendens must read. Kristian Weise, direktør i Cevea, har skrevet et opråb fra det tyske valg, hvor han gør op med danskernes irriterende tendens at stirre sig blinde på den stærke tyske økonomi, men ignorere de sociale konsekvenser: ”Både tyske socialdemokrater og konservative har altså fået øjnene op for, at arbejdsmarkedsreformer kan være for brutale, og at de lave tyske lønninger også har deres omkostninger. Det, der i første omgang blev set som grundlaget for tysk økonomis seneste succes, jager nemlig nu landet i form af stigende fattigdom og sociale problemer. Tyskland er blevet et delt land, hvor flere og flere fanges i en del af arbejdsmarkedet, hvor end ikke det, at have to job er nok til at kunne dække de basale behov”.

4. Weekendens sagsanlæg. Den gule fake-fagforening har trukket Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i retten for ’æreskrænkende udtalelser’ og kræver ikke mindre end 200.000 kroner, efter DSU-formand Camilla Schwalbe med rette betegnede dem som ’arbejdsmarkedsnassere’ og en ’fupforretning’. Johnny Nim, landsformand for Det Faglige Hus, udtaler at: ”Det Faglige Hus har fundet sig i meget – alt for meget, vil nogle mene. Når det nærmest postuleres, at vi begår noget kriminelt, er vi nødt til at sige, at nok er nok. Tingene kører helt efter bogen i såvel fagforeninger som a-kasse”. Hvor pokker DSU har anklaget dem for noget kriminelt, må guderne vide.

5. Weekendens meningsmåling. En ny meningsmåling fra Rambøll giver Socialdemokraterne en vælgeropbakning på blot 17,5 procent, mens Dansk Folkeparti stormer frem til ikke mindre end 20,2 procent af stemmerne. Et venligt råd til spindoktorerne: Måske man skulle ændre strategien en smule? Definitionen på sindsyge er som bekendt, at gøre det samme igen og igen, men forvente et andet resultat.

6. Weekendens trussel. Københavns overborgmester Frank Jensen (S) har meddelt, at det skal være lettere for de lokale skoleledere at fyre de lærere, der ikke lever op til de faglige krav: ”Det er ikke en holdbar situation (..) Derfor skal en leder have mulighed for at kunne indstille, at en lærer skal afskediges. Men nu fokuserer du meget på, når tingene går galt. Men målet er at gøre folkeskolen bedre. Målet er ikke et regime, hvor ledere og lærere går rundt og er bange for at blive fyret”. Logikken bag udmeldingen synes at være, at nu hvor Socialdemokraterne alligevel har pisset folkeskolelærere af, kan de ligeså få listet så mange reformer ind i mellemtiden som muligt.

7. Weekendens overraskelse. Medierne har været klinisk renset for Lars Løkke Rasmussens (V) tilstedeværelse, mens debatten om Finanskrisen har stået på. Men nu blander Danmarks postmoralske statsminister sig i debatten med en helt ny forklaringsmodel: Finanskrisen blev forårsaget af ’stemningen’! ”Jeg hæfter mig ved, at den her rapport i høj grad handler om tiden op til finanskrisen, altså i midten af 00'erne. Der tror jeg, man må tale om et bredt, kollektivt ansvar i Danmark. Med det mener jeg den finansielle sektor, de private virksomheder, som gav for store lønstigninger, og det politiske etablissement (..) Der er mange ting, jeg godt kunne have ønsket mig anderledes. Og der er ingen tvivl om, at hvis der havde været større lydhørhed for det, der nu knytter sig til min person i den tid, jeg var finansminister, ville vi have været endnu bedre rustet”, udtalte Lars Løkke Rasmussen (V) til Politiken. Det er altså ret imponerende, at et parti, der påstår, at individet er ansvarligt for sine handlinger uanset omgivelserne, disker op med denne tvivlsomme forklaringsmodel.

8. Weekendens bedste debatindlæg. Erhvervsordfører Benny Engelbrecht (S) og europaparlamentsmedlem Emilie Turunen (S) har skrevet en kort, men kontant opfordring til borgerlig selvransagelse efter Finanskrisen. De kritiserer blandt andet, at blot fem år efter krisen startede, har Venstre og Konservative ”længe været ude med riven efter højere kapitalkrav, ligesom de har kritiseret Finanstilsynet for at opføre sig ’nidkært’ og ’aggressivt’ over for bankerne. Senest har Venstre i sit finanslovsforslag – med opbakning fra Konservative – foreslået et ’adfærdskodeks’ for samarbejdet mellem tilsynet og bankerne samt oprettelse af en professionel bestyrelse for Finanstilsynet med deltagelse af repræsentanter for bankerne. Det vil svække Finanstilsynets uafhængighed markant og svarer til, at man lader indbrudstyven kontrollere politiets arbejde”. Redaktionen er villig til at indgå et væddemål med favorable odds til enhver, der hævder, at den ønskede selvransagelse faktisk indtræder.

9. Weekendens lokale meningsmåling. De Konservative har det slet ikke godt. Og mens de har det dårligt på landsplan, er situationen næsten endnu mere deprimerende for partiet i den gamle konservative højborg, Frederiksberg Kommune, hvor partiet står til at indkassere 26 procent af stemmerne mod 39,7 ved det sidste valg i 2009. Borgmester Jørgen Glenthøj ønsker givetvis Lene Espersen og Lars Barfoed hen hvor peberet gror …

10. Weekendens advarsel. Folkesundhedsforkæmpere har ikke en chance over for tobaksindustriens massive lobbyarbejde, når EU eksempelvis arbejder på et nyt tobaksdirektiv, mener forskningsoverlæge Charlotta H. Pisinger, der arbejder ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed:”Det er et demokratisk problem med sådan en asymmetri. Det er vigtigt at sikre lige tilgang for alle. (..) Helt ideelt burde tobaksindustrien og folkesundhedsforkæmperne få foretræde for politikerne i al offentlighed. Der skal være en jævnbyrdighed. Der skal ikke være hemmelige møder, invitationer til middage og tilskud til valgkampagner. Der bør være helt vandtætte skotter mellem politikere og lobbyister”. Penge i politik? Nej, det kender vi ikke til i Danmark! Der er jo ingen sammenhæng mellem bankernes og olieselskabernes støtte til Venstre på den ene side og partiets gavmilde indstilling til sektorerne på den anden. Slet ikke.


Kommentarer fra Facebook