1. Dagens overraskelse. Skattesagskommissionen har modtaget et anonymt brev, som hævder, at Troels Lund Poulsen, Peter Christensen og Lars Løkke Rasmussen har løjet over for kommissionen i deres hidtidige forklaringer. TV 2s politiske kommentator Henrik Qvortrup havde fundet de store ord frem til lejligheden: ”Det er en meget dramatisk udvikling, vi er vidne til i dag i skattesagen. Der skal trods alt en del til før en kommission med en landsdommer i spidsen vælger at udsætte en afhøringsrække (..) Man skal også huske på, at politiet nu er indblandet, de skal nu afgøre, hvorvidt der er foregået noget ulovligt i denne sag. Det forlyder i dag, at politiet skal afgøre hvorvidt folk med tilknytning til partiet Venstre har foretaget noget ulovligt”.

2. Dagens forudsigelse. I forbindelse med de seneste sager om såkaldt velfærdsturisme, hvor udlændinge tager til Danmark for at få adgang til velfærdsydelser som SU og kontanthjælp, analyserer professor Bent Greve i Ugebrevet A4 konsekvenserne for velfærdssamfundet: ”EU-borgeres adgang til vores velfærdsydelser kan på et tidspunkt gøre, at man bliver nødt til at sænke ydelserne for alle (..) Vi kan få et system, hvor de grundlæggende velfærdsydelser som kontanthjælp og dagpenge er relativt små. Derfor vil folk i stor udstrækning vælge at tegne supplerende forsikringer. (..) Øget brug af forsikringer skaber en ny ulighed i adgangen til velfærdsydelser. En ulighed på linje med den, vi har set på sundhedsområdet, hvor nogle via sundhedsforsikringer har dækninger, som andre ikke har”. Oversat til dansk betyder dette, at den fælles velfærdsstat med udstrakt lighed er truet.

3. Dagens citat. Som reaktion på ovenstående historie udtaler jubeleuropæeren Camilla Hersom (R) til Ugebrevet A4: ”Jeg får ikke hjertebanken, hvis jeg hører ordet forsikring”. Nej, det gør du vel ikke! Men alle vi andre har faktisk stemt for, at velfærdssamfundet er en god idé. Det er i sig selv sigende, at når De Radikale skal vælge mellem dansk velfærd eller EU, så vælger de altid det sidste. Man kan kun håbe, at deres indflydelse på dette område bliver mindre og mindre.

4. Dagens tale. Statsminister Helle Thorning Schmidt gæstede Dansk Industris årsmøde og mellem de rosende ord om erhvervslivet, indeholdt talen også en opfordring til selv at tage ansvar eksempelvis for praktikpladserne: ”Se på jer selv. Se på jeres sidemand eller sidekvinde – for dem er der da heldigvis også nogen af i dag – og spørg: Har du taget flere unge ind siden sidste år? Nogen har. I har faktisk været lidt bedre til at skaffe praktikpladser end andre brancher. DI’s medlemmer har tilsammen taget næsten 600 flere elever ind. I har taget et skridt. Men vejen er længere end som så. Og I får brug for de unge, når opsvinget kommer”. Det må være svært for statsministeren at holde masken og få 600 flere praktikpladser til at lyde af meget, når man lige har fortalt, at regeringen har sat 90.000.000.000 kroner af til en styrket konkurrenceevne.

5. Dagens artikel. Jyllandsposten kan i dag berette, at udenlandske direktører presser danske topchefer ud: ”På blot nogle få år er antallet af udenlandske topchefer i dansk erhvervsliv nærmest eksploderet. Udvalget i Danmark er for snævert og for dansk. I 2007 havde kun hver ottende af de allerstørste børsnoterede virksomheder en udlænding i hjørnekontoret. I dag er det mere end hvert tredje selskab”. Tænk engang! Her gik man ellers og troede, at den danske skat var så høj, at udlændingene ville styre uden om Danmark og de dygtige danske topchefer ville blive hapset af udlandet. Er det ikke det, som Jyllandsposten har fortalt os de sidste mange år?

6. Dagens forsoning. I Præsident Obamas tale ved FN’s Generalforsamling rakte USA for første gang i mange år ud med en håndsrækning til det iranske præstestyre. Hvis Iran opgiver sit atomvåbenprogram, vil landet igen blive lukket ind i verdenssamfundet, lød det: ”Måske er vejafspærringerne for store, men jeg mener virkelig, at den diplomatiske sti skal prøves. For status quo vil kun gøre Irans isolation endnu større. Irans oprigtige forpligtelse til at gå ad en anden vej vil være godt for regionen og verden og vil hjælpe det iranske folk til at nå deres ekstraordinære potentiale inden for handel, kultur, videnskab og uddannelse (..) Hvis vi kan løse spørgsmålet om Irans atomprogram, kan det være et stort skridt på vejen til et andet forhold. Et som er baseret på fælles interesser og fælles respekt”. Det virkeligt nye og interessante er, at det er de to landes udenrigsministre, ikke anonyme embedsmænd, som står i spidsen for forhandlingerne. Dermed er der mere på spil politisk og forhandlingerne vil netop blive taget mere seriøst af bakke parter af frygt for ellers at tabe ansigt.

7. Dagens joke. Efter politiet har valgt at droppe sagen mod en dansk statsborger, der har deltaget i borgerkrigen i Syrien, er Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, ude med et hårdt angreb på justitsminister Morten Bødskov (S): ”Jeg undres over, at justitsministeren har fortalt både Folketinget og den danske befolkning, at lovgivningen er tilstrækkelig, at PET overvåger de her mennesker, at de udgør en trussel, og at man håndterer den trussel, og at det så viser sig, at man på ingen måde kan det med den nuværende lovgivning. I mit hoved nærmer det sig vildledning af såvel Folketinget som den danske befolkning”. Undskyld, er det her en joke? Hvordan pokker kan Venstre af alle partier belære andre om vildledning af Folketinget. Der er jo snart ikke den tidligere Venstre-minister, der ikke har løjet, fejlinformeret eller holdt oplysninger tilbage.

8. Dagens dødsfald. Det tidligere folketingsmedlem og medstifter af Dansk Folkeparti, Poul Nødgaard, er død i en alder af 76 år. Selvom Nødgaard var den mest stille og anonyme blandt Dansk Folkepartis stiftere, spillede han en afgørende rolle i partiets folketingsgruppe og sad i mange år på den prestigefyldte post i Folketingets præsidium. Familien Nødgaard er dog stadig repræsenteret på Christiansborg, hvor datteren Karin Nødgaard i dag har plads.

9. Dagens finansfusk. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) er i gang med at undersøge, hvorvidt staten skal gribe ind over for pengeinstitutternes milliardindtægter på såkaldt ’investeringsrådgivning’ til private kunder. I dag tager bankerne sig automatisk betalt for rådgivning hvert evigt eneste år – selvom kunden ikke har set skyggen af en rådgiver. Selvom bankerne således tjener penge på en ydelse, som kunden ikke får, mener Jørgen Holm Møller, formand for brancheforeningen Investeringsforeningsrådet, pudsigt nok ikke, at der er brug for lovgivning: ”Vi tror ikke på, at reguleringen er vejen frem. Jeg er ret sikker på, at hvis investorerne bliver lige så bevidste om de her ting, som de er på alle mulige andre områder, så vil det betyde, at nogle investeringsforeninger får mere efterspørgsel og nogle får mindre efterspørgsel”. Så det frie marked klarer med andre ord ærterne? Det giver jo ikke mening. Så ville problemet jo ikke være opstået i første omgang.

10. Dagens tvivlsomme argument. Politikens opinionsredaktør, Per Michael Jespersen, er en hurtig mand: Han har allerede analyseret problemet ved, at regeringen i fremtiden skyder det forslag om roadpricing ned, som Trængselskommissionen ikke har fremlagt endnu: ”Dermed er velfærdsstaten ramt ind i (..) en mental mur – politikeres frygt for at blande sig i menneskers liv med afgifter og regler. (..) Opgiver man først at bruge det at regulere rammerne om menneskers liv som værktøj, er velfærdssamfundet ilde stedt. Sagen er, at Danmark har en stærk tradition for begavet adfærdsregulering, faktisk er det via den, at vi har fundet vores egne nye originale veje og måder at skabe både velstand og velfærd på. Begavet regulering er f.eks., når vi forebygger nedslidning af arbejdskraften gennem arbejdsmiljølovgivning, eller når vi lægger miljøafgifter på miljønedbrydende produkter eller indretter os med en flexicurity-model på arbejdsmarkedet”. Men måske modstanden mod ny regulering som roadpricing netop skyldes, at det ikke længere er rettet mod virksomheders forurening eller skaber bedre rammer for menneskers arbejde, men derimod skaber forhindringer i borgernes hverdag?

11. Dagens dårlige joke. Satiresitet Funnyhaha har omsider fjernet en mildest talt ubehagelig joke fra deres facebookside, hvor de lavede sjov med massakren på Utøya, der – som alle ved – er et lårklaskende morsomt emne: ”Alle børnene kom levende hjem fra sommerferie. Undtagen Jeff – han var på Utøya med AUF”. Nu har Funnyhaha  efter pres fra læserne pludselig fundet ud af, at en joke, der ’slår på ofrene (..) godt kan falde mange for brystet’. No shit, Sherlock! Og det skulle I have tusindevis af vrede kommentarer for at indse?