Annonce

Brugerbetaling koster menneskeliv

Der skal penge op af lommen, når du vil til lægen. Sådan ser fremtiden ud, hvis det står til Venstre.
I Danmark ved vi at det er patienterne med kortest uddannelse der venter længst med at gå til lægen. Det vil også være dem der vil være mest følsomme overfor en brugerbetaling og vente endnu længere.

Venstre og Cepos er i denne uge ude og foreslå man sparer to milliarder kroner ved at indføre samme brugerbetaling på lægebesøg som i Norge, hvor et læge besøg koster 130 kroner undtagen for børn under 16, der er gratis.

Sundhedsordfører Sophie Løhde (V) mener ikke det vil skabe øget ulighed, fordi som hun siger, der ikke ”er en voldsom skævhed i sundhed i Norge”, siger hun til berlingske.dk.

Men modsat Norge har vi i Danmark en ret voldsom skævhed i sundhed i forvejen. Hvor voldsom er Sophie Løhde villig til at skævheden bliver?

I Danmark ved vi at det er patienterne med kortest uddannelse der venter længst med at gå til lægen. Det vil også være dem der vil være mest følsomme overfor en brugerbetaling og vente endnu længere. Lige præcis brugerbetaling hos lægerne vil ramme den gruppe, for de bruger først og fremmest egen læge eller tager direkte på skadestuen. De bliver sjældnere henvist til specialister end patienter med lange uddannelser.

Det er de færreste, der ligefrem finder nydelse ved at gå til lægen eller som går shopamok efter en levertransplantation, en ny hofte og dræn i ørerne til hele børneflokken.

Sundhed er ikke en dåse flåede tomater
Venstres forslag kommer efter et notat som den liberale tænketank Cepos har lavet. Chefkonsulent Mie Amalie Holstein fra Cepos, der har skrevet notatet, beskriver at efterspørgselen på sundhedsydelser vokser og vokser.

Mie Amalie Holstein behandler emnet som om sundhedsområdet er i et supermarkedet, hvor kunderne hiver varerne ned fra hylderne efter lyst, men det er de færreste, der ligefrem finder nydelse ved at gå til lægen eller som går shopamok efter en levertransplantation, en ny hofte og dræn i ørerne til hele børneflokken. Tværtimod. Faktisk er det største problem for den danske folkesundhed at mand opdager de store folkedræbere for sent.

Vi opdager først KOL når de har under 50 % lungekapacitet tilbage. De knuder man finder i brysterne på danske kvinder er dobbelt så store som dem man finder i svenske kvindebryster. Ikke mindst fordi danskerne i forvejen er rigtig dårlige til at opsøge deres læge og få taget sig et sundhedstjek.

Vi kan ikke tåle at lade folk putte længere med deres sygdomme. De store folkedræbere som KOL, hjertekarsygdom og kræft har alle det tilfælles at de behandles bedst ved at blive behandlet tidligt. Et gebyr vil føre til at færre tager til lægen. Ikke mindst blandt samfundets fattigste.

Der er utvivlsomt penge at hente ved, at indføre et gebyr på lægebesøg, men de menneskelige omkostninger kan nemt blive meget, meget større.

Maja Holt Højgaard er medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden for socialdemokraterne.

Maja Holt Højgaard er kulturanmelder på Netavisen Pio. Uddannet læge og initiativtager til #UdenTavshedspligt. Medlem af kommunalbestyrelsen (S) i Brøndby Kommune. 


Flere artikler om emnet