I sidste uge beskrev vi Danmarks seriøse økonomiske nedtur efter finanskrisen. I dag vil vi se lidt på, hvordan danskernes blev ramt af den nedtur. Den mest direkte måde, som danskerne rammes af krisen er nok, hvis man selv eller en i familien bliver arbejdsløs.  Vi skal derfor se på arbejdsløshedsprocenter, antallet af beskæftigede og lignende tal.

Ser vi på den såkaldte AKU-ledighed[1], så nåede den bunden med 3,2 procent i andet kvartal af 2008. Da finanskrisen satte ind begyndt ledigheden i Danmark at stige, og den ramte 7,6 procent 2 år senere i andet kvartal af 2010. Det er en ret kraftig stigning på 4,4 procentpoint over 2 år. Til sammenligning var stigningen for hele EU på 2,8 procentpoint. Her skal det siges, at EU’s ledighed var på et højere niveau, 9,7 i andet kvartal af 2010, så Danmark stod stadig lidt bedre, men vi har gjort et hæderligt forsøg på at hale ind på andre EU-landes arbejdsløshedsprocenter. Om det så er noget vi skal være stolte af, vil vi lade være op til læserne.

Siden 2010 har ledigheden været i stilstand eller svagt stigende indtil 2012’s andet kvartal, hvor vi ramte en ledighed på 8 procent. Herefter har ledigheden været faldende til 6,9 procent i den seneste måling for andet kvartal 2013. Det er positivt at ledigheden nu er faldende, men det vil være naivt at tro, at finanskrisens konsekvenser for arbejdsmarkedet dermed er på retur.

Der er nemlig en anden konsekvens end arbejdsløshed: At falde ud eller at vælge at udtræde af arbejdsstyrken. Det ser vi på nedenstående graf med erhvervsfrekvens, der viser andelen af 15-64-årige, som enten er i arbejde eller arbejdsløse og aktivt søger job.

Siden krisens begyndelse er erhvervsfrekvensen faldet fra 81,1 procent til 78,2 procent i andet kvartal af 2013. Læg mærke til, at der med små udsving er tale om et fald siden krisens begyndelse. Der er altså 2,9 procent af de danske 15-64-årige der i løbet af 5 år er enten frivilligt udtrådt eller ufrivilligt faldet/tvunget ud af arbejdsmarkedet. Nogle vil selvfølgelig være begyndt på en uddannelse og nogle vil være gået tidligere på efterløn/pension end planlagt, men der vil også være nogle, der har tabt kontakten til arbejdsmarkedet. Pessimistisk set kan en del af faldet i arbejdsløsheden i det seneste år forklares med, de arbejdsløse er faldet hurtigere ude af arbejdsstyrken end deres arbejdende kollegaer.

Den lavere erhvervsfrekvens og dertilhørende lavere arbejdsbud kan meget vel ende med at blive den langsigtede og største konsekvens af finanskrisen. Særligt for de politikere, der har bygget deres økonomiske planer på et fundament bestående af forudsigelser om øget arbejdsudbud.

[1] Arbejdsløse i forhold til Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden for fire uger forud for referenceugen, og som kan tiltræde et job inden for to uger efter referenceugen. AKU laves som en rundspørge og AKU-ledighedsprocenten skulle gerne omfatte de arbejdsløse, som ryger gennem andre ledighedsmål, fordi de f.eks. ikke modtager offentlig forsørgelse (Som de, der ryger ud af dagpengesystemet uden at få job eller kontanthjælp). Se mere hos Danmarks Statistik.