Analyse af åbningstalen

Netavisen Pio har lavet en retorisk analyse af statsministerens åbningstale og analyser, hvordan hun gør tekniske emner som erhvervsskoler og patentdomstol mere jordnært.

Analyse. Det går fremad i Danmark. Meget er nået, men der er stadig store opgaver i vente. Det var hovedbudskabet i statsministerens åbningstale.

Den første tirsdag i oktober danner rammen om Folketingets åbning såvel som statsministerens redegørelse for rigets almindelige stilling, også kendt som statsministerens åbningstale. Her skal statsministeren give sin vurdering af rigets tilstand, såvel som en gennemgang af de lovforslag, som regeringen vil fremsætte i den nye folketingssamling.

De politiske forslag, der i talen blev præsenteret som svaret på fremtidens udfordringer, var uddannelse, infrastruktur og bedre beskyttelse af virksomheders idéer gennem en europæisk patentdomstol.

Talen startede med et stærkt afsnit om de danskere, der i disse dage for 70 år siden, måtte flygte fra racelove og truslen om koncentrationslejre:

Familier måtte i hast forlade alt, hvad de ejede. De måtte skjule sig hos venner, naboer eller fremmede. (..) Men for langt de fleste danske jøder lykkedes flugten til Sverige. De reddede livet med hjælp fra de landsmænd og -kvinder, der som noget helt naturligt hjalp en anden dansker i nød. Og derfor er de danske jøders flugt til Sverige – trods alvoren – blevet et lyspunkt i holocausts mørke. (..) Og det er værd at huske i dag. For det siger noget om, hvad Danmark er for et land. Vi er et stærkt fællesskab. Vi passer på hinanden”.

Thorning bruger dermed jødernes flugt til Sverige – og danskernes indsats i denne flugt – til at tale om fællesskab og solidaritet.

Til gengæld kniber det med overgangene mellem de forskellige afsnit. Det kan give et indtryk af en lidt rodet tale, til trods for ellers udmærket emnevalg.

Særligt afsnittet om erhvervsskoler fyldte meget, med konkrete forslag til, hvordan erhvervsskolerne kunne forbedres. Danmark har en lang og stærk tradition for håndværk, og erhvervsskolerne skal være et tilvalg, ikke et opsamlingssted for dem, der ikke kunne komme i gymnasium. Karakteren ’Emil’ bruges til at beskrive vejen gennem uddannelsessystemet, og som retorisk virkemiddel, er personificeringen med til at gøre de abstrakte mere jordnært i forhold ti de mange valg og muligheder unge har i dag:

Til næste år går Emil i 9. klasse. Han skal til at tænke på sin fremtid. Emil er god til mange praktiske ting. Han har hjulpet sin far med et bygge et udhus hjemme i haven. Han har været med til at måle op og vælge materialer. Og han har lagt tagpap på taget. Emil klarer sig også godt i skolen. Hvis han vil, kan han gå i gymnasiet. Mange tænker nok, at så skal han da det.  Men hvad tænker Emil? Han er i tvivl. Han ved ikke helt, hvad der interesserer ham mest – vil han være tømrer, teknisk designer eller ingeniør? Og så er der kammeraterne. I gymnasiet kommer han i klasse med andre på sin egen alder.”

Det trick benytter statsministeren også i forhold til det noget tekniske patentdomstol. Et område der nok er svært at gøre til den store sællert. Her hører vi om Martin Wenckens (opfinder af et biplaster, red.) udfordringer med patenter. Og det virker godt. For patentdomstolen bliver hurtigt en meget teknisk diskussion, selvom det har en meget konkret indvirkning, specielt på små virksomheder og opfindere som Martin Wenchens. Ham og andre i lignende situationer, kommer vi nok til at høre mere til – og om – når forårets store slagsmål om virksomhedernes vilkår går i gang:

Legoklodsen, højtaleren, isterningeposen ... Listen over danske opfindelser er lang. En af de nyeste idéer på listen er biplastret. Et plaster, der trækker giften ud af bi- og hvepsestik. Opfinderen Martin Wenckens fik idéen fra et gammelt husråd om, at man skal lægge en sukkerknald på et insektstik. Martin Wenckens vidste godt, at det var hårdt at starte egen virksomhed. Men han havde ikke regnet med, at han skulle bruge så mange penge og så meget tid på at tage patenter i udlandet. (..) Det er dyrt og besværligt. Især for de mindre virksomheder, som vi har mange af i Danmark. Men i fremtiden kan det blive meget nemmere.”

Talen sluttede fint med en opfordring til særligt unge mennesker, om at bruge deres stemmeret til det kommende kommunalvalg. En fin afslutning på en tale med mange gode emner.

Men en tale handler ikke kun om det, der bliver sagt. Der er også alt det, der ikke blev nævnt.  På den netop overståede S-kongres i Aalborg fyldte bandekriminalitet eksempelvis meget. Det blev ikke nævnt med et ord i åbningstalen. Det skal nok give nogen anledning til kritik, når dagens tale bliver fulgt op af åbningsdebatten på torsdag.


Flere artikler om emnet

Annonce