I denne uge har den europæiske presses øjne været fokuseret på den lille italienske ø Lampedusa, der ligger halvvejs mellem Sicilien og Tunesien. Bevågenheden skyldes naturligvis den store tragedie, hvor en båd med 500 afrikanske flygtninge kæntrede, og knap 300 mennesker druknede.

"En enorm sorg foran 280 kister i Lampedusa. Dette er ikke Europa værdigt," skrev EU-kommissær for indre anliggender, svenske Cecilia Malmström, på sin Twitter-profil, da hun besøgte øen sammen med blandt andet kommissionsformand José Manuel Barroso.

Tragedien kan ifølge Malmström være et vendepunkt i den europæiske immigrationspolitik, hvor der skal fokuseres mere på samarbejde og flere ”åbne veje til Europa”. Til kommissionens hjemmeside siger hun:

"Vi har brug for mere legale måder at komme til Europa, for eksempel gennem genbosættelse af flygtninge fra Syrien i samarbejde med FN. Alt for få EU-medlemsstater accepterer flygtninge i dag. Alle 28 lande bør gøre en indsats! Årsagen til forliskatastrofen er, at det er så svært at komme ind i EU lovligt. Derfor bør vi seriøst overveje andre muligheder for at gøre det mere sikkert at komme til Europa for dem, der flygter fra deres hjemlande. Humanitære visa kan være en løsning. "

Ikke plads til flere
EU-kommissæren tager fejl. Det er ikke en løsning at gøre det sikrere at komme til Europa eller udstede visa til folk, der flygter fra fattigdom. Tværtimod.

Strømmen af flygtninge må stoppes. Dels ved at optrappe bevogtningen af EU’s ydre grænser, men på længere sigt ved at øge mulighederne i hjemlandene. Det handler om at give udviklingsbistand og hjælpe med kapacitetsopbygning, så de afrikanske lande bliver i stand til at tilbyde muligheder for deres egne borgere. Det handler om, at EU skal lave mere fair handelsaftaler med Afrika, så de får mulighed for at afsætte produkter på vores markeder.

Flygtninge, der forlader Nordafrika på grund af fattigdom og i stedet søger lykken i Italien, Spanien og Grækenland, er en bombe under samfund, der i forvejen er på kanten af totale kollaps.

Det er naturligvis en tragedie, at der heller ikke er noget at give sig til i Afrika, men det kan ikke løses ved, at afrikanere flytter til Europa, hvor der ikke er behov for dem

Arbejdsløsheden i Grækenland og Spanien er på over 25 procent. Og i Italien, der har været i recession i snart to år, er den på over 12 procent. Ungdomsarbejdsløsheden er eksploderet, og ligesom i resten af den vestlige verden er manglen på jobs til ufaglærte vokset.

Der er intet europæisk behov for ufaglært, afrikansk arbejdskraft. Det er naturligvis en tragedie, at der heller ikke er noget at give sig til i Afrika, men det kan ikke løses ved, at afrikanere flytter til Europa, hvor der ikke er behov for dem og hvor grænsen for hvilken hjælp man kan tilbyde dem, for længst er passeret.

Malmström kalder tragedien uværdig for Europa, men skylden for tragedien bør i endnu højere grad ligge på de afrikanske lande, som i dag ikke er i stand til at tilbyde deres borgere udsigten til et værdigt liv.