Bankernes kvælertag løsnes

Regeringen har i dag lavet et bredt forlig der tager et vigtigt skridt for at stoppe bankernes gidseltagning af Danmark.
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har i dag landet et bredt forlig med hele Folketinget, bortset fra Enhedslisten. Forliget betyder større krav til, hvor mange penge bankerne skal have på kistebunden som sikkerhed for deres investeringer. Kun de allerstørste banker – gidseltagerne, som truer med når som helst at vælte hele det samfundsøkonomiske korthus – får strammere krav.

De største banker og realkreditinstitutter skal altså have et ekstra fedtlag, så de ikke bukker under, når og hvis den næste finanskrise ruller ind over Danmark.

Det ekstra fedtlag er paradoksalt nok nødvendigt, fordi de største banker er “for fede til at fejle”. Samfundet har simpelthen ikke råd til, at de bukker under, fordi det vil sende katastrofale chokbølger gennem økonomien, blandt andet fordi usikkerhed omkring tilbagebetaling af lån vil fryse al investerings- og forbrugslyst til is.

Risiko for økonomisk kollaps
Særligt Danske Bank, som er næsten dobbelt så stor som den samlede danske økonomi, er en tidsbombe under vores samfund. Et par tilpas graverende fejlinvesteringer kan betyde et reelt kollaps af dansk økonomi og massefyringer på danske arbejdspladser. Der er kun et land i hele EU, hvor en bank fylder en større andel af økonomien: Cypern, hvor vi for nyligt så en økonomisk nedfrysning som resultat af bankens risikable adfærd. Det betyder, at de store banker, særligt Danske Bank, har en uhørt stor magt i det danske samfund.

Man så det under finanskrisen, hvor man forhandlede Bankpakke II. For at beskytte samfundet mod konsekvenserne af de monstrøst store bankers spekulative investeringer, for eksempel regningen fra Danske Banks forfejlede irske boligspekulation, måtte politikerne sammen med danskernes fælles pensionskasse ATP stille gigantiske summer af fællesskabets penge på højkant.

Man kunne have været fristet til at lade dem gå ned, men samfundet blev simpelthen holdt som gidsler - ligesom i ”Speed”-filmene, hvor bussen fuld af mennesker vil springe i luften, hvis speederen ikke konstant trædes i bund – indtil gidseltagerens umulige krav imødekommes.

Et pænt afdrag på regningen
Henrik Sass Larsen har tidligere kaldt Bankpakke II for ”Danmarkshistoriens største tyveri”. Og med god grund.

VK-regeringen valgte nemlig ikke at følge anbefalingerne i den 80 millioner kroner dyre konsulentrapport, man havde bestilt hos internationale eksperter. De yderst velbetalte finanseksperter anbefalede ellers den daværende regering at kræve et markant højere afkast i form af aktier i de nødlydende banker – den såkaldte ”Up-side model”. I stedet valgte VK-regeringen at udskrive en langt mindre regning til vennerne i bankverdenen.

Økonomisk Ugebrev har tidligere dokumenteret, at der rent faktisk er tale om op imod 30 milliarder kroner, som den danske stat er gået glip af. Ugebrevet udlægger teksten klokkeklart:

”Tilbage står i dag, at det er meget vanskeligt at se gode forklaringer på, at aktionærerne i Danske Bank skulle have indirekte statsstøtte på 20-30 mia. kr., som det er sket. Den kursgevinst, som burde været tilfaldet staten – og danskerne – for at påtage sig en meget stor risiko, er i stedet for tilfaldet Danske Bank-aktionærer”.

Flere har sagt, at andet ikke var muligt. Men da daværende formand for Danske Bank, Alf Duch, i 2009 blev spurgt om, hvorfor Danske Bank søgte lån via Bankpakke 2, svarede han:

»Man skal blot huske på, at det lige nu er den eneste kapitaltilførselsmulighed, der findes for banksystemet, idet alle andre kanaler ikke fungerer i øjeblikket«.

Kvælertaget er blevet løsnet en smule
Alligevel lod VK-regeringen dem slippe billigt. For nyligt har selv økonomiprofessor Jesper Rangvid, formanden for finanskrisekommissionen, sagt, at man valgte den bedste løsning. Men hans præmis var forkert og baseret på, at danskerne ved up-side modellen havde fået en teoretisk fastsat, kunstig lav rente, som Økonomisk Ugebrev for nyligt afdækkede. Rangvid og de andre glemmer også, at de systemisk vigtige banker netop modtager et indirekte offentligt tilskud, da markederne ved, at de store banker er “for fede til at fejle”. Gidseltagersituationen er klar for enhver. Hvilket er det samme som en klokkeklar statsgaranti for, at samfundet nok skal rydde op efter de store banker.

Derfor holder den 80 millioner kroner dyre anbefaling fra konsulenterne stadigvæk. De store banker burde have betalt en langt større del af regningen for finanskrisen – og det bør de stadig.

Bankerne er stadig for fede til at fejle. Der er stadigvæk ikke sat vandtætte skodder imellem almindelige borgeres opsparing og bankernes risikable spekulation. De store banker er derfor stadig gidseltagere, som holder hele samfundet i et kvælertag. Med forliget i dag er det kvælertag dog blevet løsnet en smule.


Flere artikler om emnet

Annonce