Og det er da også tydeligt, at det absolut ikke er for elevernes bedste, at Krifa brokker sig. Krifa har da heller ikke tænkt sig at sende folk, der ved noget om overenskomster, arbejdsmiljø eller uddannelse ud til skolerne.

I går kunne man i Berlingske Business læse, at de gule fagforretninger - Krifa og Det Faglig Hus - ikke bliver inviteret til at undervise på erhvervsskolerne om overenskomster og det danske arbejdsmarked.

Det mere besynderlig er, at Berlingske ikke spørger, hvad i alverden Krifa overhovedet vil på erhvervsskolerne. Hvad skulle Krifa kunne fortælle et hold automekanikere eller industriteknikere om? Altså ud over, at det er Dansk Metals overenskomst, der gælder for dem – og at de i øvrigt absolut ingen indflydelse har på hverken deres uddannelse eller arbejdsvilkår.

Og det er da også tydeligt, at det absolut ikke er for elevernes bedste, at Krifa brokker sig. Krifa har da heller ikke tænkt sig at sende folk, der ved noget om overenskomster, arbejdsmiljø eller uddannelse ud til skolerne. Det kan man forvisse sig om, hvis man læser det jobopslag, som Krifa slog op sidste år. Her søgte de ”Engagerede og energiske sælgere”, der skulle ”få en masse nye Krifa Boost kunder med hjem”. Der var ingen krav til viden om eller erfaring med faglige forhold overhovedet. Så kan man vel næppe være i tvivl om, hvad formålet for Krifa er.

Behov for oplysning
Eleverne på tekniske skoler har både ret til og behov for at vide, hvad deres rettigheder er. Når fagbevægelsen er rundt på skolerne oplever de, at der er fejl i næsten hver fjerde lærlings lønseddel og ofte har arbejdsgiverne ikke styr på eksempelvis ferieregler, pensionsindbetalinger eller overarbejdsbestemmelserne.

For eksempel den ret, at uanset hvilken overenskomst arbejdsgiveren har, så er det overenskomsten med den traditionelle fagbevægelse, der gælder for lærlinge.

Det slog landsretten meget tydeligt fast i 2010 hvor Dansk Metal vandt en sag om hvorvidt en lærling skulle være aflønnet efter Krifas overenskomst eller efter Dansk Metals overenskomst. Sagen betød konkret, at lærlingen fik 33.298 kr. – fordi Krifas overenskomst var væsentligt ringere end Metals.

Hvis man nærlæser dommen, så siger den klart, at en lærling skal arbejde efter den overenskomst, der er tilknyttet faget - og det gælder uanset hvilken overenskomst virksomheden så ellers måtte have.

Elevernes input er vigtige
Derfor er det ikke så underligt, at erhvervsskolerne beder Dansk Metal eller andre relevante LO-forbund om at at undervise eleverne på skolen i deres rettigheder og pligter, når de starter i lære. Det er nu engang de forbund, der har forhandlet overenskomsten og været med til at udvikle deres uddannelser.

Fagbevægelsen også brug for at være i tæt dialog med fagets lærlingene. Deres input, erfaringer og forslag til nye og bedre uddannelser tages med i arbejdet i de faglige udvalg, skolebestyrelser og i alle de andre sammenhænge, hvor fagbevægelsen er med til at udvikle og fastlægge uddannelserne.

Det sker nemlig ikke blot på Christiansborg, men i høj grad i det parts-system, som har gjort, at danske erhvervsuddannelser både sikrer, at virksomhederne får medarbejdere med de fornødne kompetencer, og at lønmodtagerne har brede, almene uddannelser, der kan bygges ovenpå.

Alt dette arbejde bidrager de gule forretninger overhovedet ikke til. Derfor er det i mine øjne klart, at erhvervsskolerne ikke åbner undervisningen for dem, ligesom de heller ikke åbner dørene for sælgere fra Bacardi, Telenor eller Marlboro.

Kasper Palm (f. 1979) er faglig sekretær i Dansk Metal