”Jeg har den onde lyne mig aldrig nogensinde været medlem af et midterparti, og jeg vil heller ikke være det. I et demokrati med mange partier er midten et nødvendigt parlamentarisk mødepunkt. Men det er jo ikke noget standpunkt! Vel?”

Siger den tidligere undervisnings-, budget- og finansminister Knud Heinesen uden at blinke. Bag hornbrillerne holder hans øjne fast for at se, hvilken reaktion ordene giver. Og ørerne, som nu i en alder af 81 er blevet forsynet med moderne høreapparater, der kan indstilles med en fjernbetjening, er klar til et opfølgende spørgsmål.

Knud Heinesen følger stadig med i politik og blander sig, på trods af at det er 28 år siden, han forlod Folketinget og blev direktør i blandt andet ”Københavns Lufthavne”. Han har forberedt sig til interviewet i en sådan grad, at alle hans tanker og meninger om sit parti, Socialdemokraterne, ligger klar derinde bag brillerne og bare venter på at blive sagt, så alle kan høre dem:

”Jeg har stor respekt for den vanskelige reformpolitik, regeringen kører igennem. Men jeg er kritisk over for, at man tit gennemfører den med en præsentation og et ordvalg, som almindelige socialdemokrater ikke kan identificere sig med.”

Jeg forstod godt, hvad Corydon mente
Ordvalget. Sproget. Det taler Knud Heinesen meget om. Især om dengang Bjarne Corydon kaldte konkurrencestaten for den moderne velfærdstat. Og det er ikke fordi, at vi skal trække finansministeren igennem det endnu engang. Knud Heinesen kan godt se, hvad Bjarne Corydon mente. Det danske samfund er presset af globaliseringen og den dårlige økonomiske politik VK-regeringen førte i nullerne. Derfor skal vi ikke bare være et velfærdssamfund, men et velfærdssamfund der kan klare konkurrencen.

”I flere af Helle Thorning-Schmidts taler har der været en god socialdemokratisk begrundelse for reformerne, men jeg synes, der er for lidt. Temmelig mange mennesker tager stilling til politik med følelserne, og du kommer ingen vegne ved at trykke på de gale kontakter, som jeg mener, at man gør ved at fremhæve konkurrencesamfundet over velfærdssamfundet,” siger Knud Heinesen.

Tilbage i 1951, da Knud Heinesen første gang meldte sig under arbejderbevægelsens faner var velfærdsstaten et skældsord. Man diskuterede ikke, hvad man ville gøre med velfærdsstaten, man diskuterede, om man overhovedet ville have den.

”Nu ser jeg bort fra Liberal Alliance og andet pjank, men alle partierne bekender sig i dag til velfærdsstaten. Vi har i meget høj grad skabt det samfund, som vi socialdemokrater gerne ville have. Vi har sejret. Vi har sejret ad helvede til, som den gamle formand for LO Thomas Nielsen sagde det i 1982,” siger Knud Heinensen.

Dansk Metal burde ikke lege med Venstre
Ja, for samarbejdet mellem arbejderbevægelsen og Socialdemokraterne er ikke, hvad det har været. Virkeliggørelsen af det samfund, som Knud Heinesen og hans kammerater drømte om i 1951, har gjort det politiske og faglige sammenhold mindre påkrævet. Og det bekymrer ham. For ham er svækkelsen af solidariteten i den traditionelle arbejderbevægelse en svækkelse af sammenhængskraften i hele velfærdssamfundet:

”Jeg tror, der er mange, også ikke er partisocialdemokrater, som godt kan se, at det hele kan blive for atomiseret. Se dig om i Folketinget. Hvem kan ellers samle det? Nogen ville sige Venstre, og så må jeg melde mig ud af diskussionen. For er der en ting, jeg for min død ikke kan begribe, så er det, hvorfor folk finder Lars Løkke og resten af det der foretagende tiltalende.”

Knud Heinesen tilføjer, at han ikke mener, at Dansk Metals formand Claus Jensen burde have talt på Venstres landsmøde. Øjnene kigger igen uden at blinke. Blikket er ikke kun med til at understrege hans holdning, det sætter det nærmest i kursiv. Så smiler han:

”Det var en fryd at se vores statsminister i går.”

Knud Heinesen henviser til danmarkshistoriens første spørgetime med statsministeren, hvor Lars Løkke Rasmussen nedgjorde værdien af 2000 kroner og nu er endt i en større mediestorm på grund af dyre rejser og manglende bilag.

”Hørte du det? Jeg har også været på Venstres landsmøde, men det bliver man jo ikke venstremand af. Ha ha… Hun bed virkelig fra sig.”

Lidt mere socialdemokratisk musik
Som Knud Heinesen ser det, er opgaven nu at vinde styrke på baggrund af finanskrisen. Han kaldet det fantastisk skræmmende, at de venstreorienterede partier i Danmark og resten af Europa ikke har vundet styrke på det kapitalistiske systems totale sammenbrud:

”Finanskrisen har illustreret til overflod, at markedsøkonomi er en god tjener, men en farlig herre. Både på EU-niveau og herhjemme er vi i gang med sikre, at den finansielle sektors grådighed og vilde spekulationer ikke gentager sig. Og jeg synes ikke, det gjorde noget, om der var lidt mere socialdemokratisk musik til den proces.”

Knud Heinesen taler automatisk videre om Frederik Borgbjergs taler og ”Når jeg ser et rødt flag smælde.” For ham har kernen i det socialdemokratiske projekt altid været det solidariske samfund, hvor vi hjælper hinanden og understøtter dem, der har det sværest:

”Det drejer sig jo ikke om, at vi skal ud og opfinde noget helt nyt. Det drejer sig om at udvikle samfundet i forhold til de nye udfordringer, vi har. For eksempel det frie finansielle marked. Vi skal have omsat de socialdemokratiske holdninger og idéer om solidaritet, så vi også kan håndtere de nye områder på en måde, som velfærdsstaten har glæde og gavn af.”

Netavisen Pio vil igennem en række portrætinterviews forsøge at finde ud, hvad det vil sige at være socialdemokrat. Interviewet med Knud Heinesen er nummer tre i rækken.

Læs her tidligere interview med:
Mette Gjerskov
Jesper Petersen