S: Stærk folkeskole skal mindske uligheden

Elevsammensætningen i grundskolen bliver mere polariseret. En løsning kunne være, at sætte det frie skolevalg ud af spil. Nej, siger socialdemokraternes skoleordfører, der mener løsningen er at styrke folkeskolen.
Lige børn leger bedst. Eller hvordan er det nu, det er? Overklassebørn og underklassebørn har mindre og mindre med hinanden at gøre. Især på Fyn og Sjælland. Det konkluderer Arbejderbevægelsen Erhvervsråd i en ny undersøgelse ”Fordeling & Levevilkår 2013”, som blandt andet slår fast, at børn fra overklassen i stigende grad går i skole med andre børn fra overklassen. Og at børnene fra underklassen tilsvarende har flest klassekammerater fra underklassen.

Undersøgelsen er lavet blandt 14-årige skoleelever og viser, at klasseskellene især gør sig gældende på Fyn og på Sjælland. Det er især stigende boligpriser som gør, at de to klasser ikke længere blandes som tidligere.

Der er en fare ved, at børn fra forskellige sociale klasser i mindre udstrækning end tidligere møder hinanden i klasseværelset. Når børn fra forskellige klasser bliver klassekammerater kan det skabe grundlag for en gensidig forståelse på tværs af klasseskel. En sådan forståelse er vigtig for vores velfærdssamfund.” siger direktør i AE-rådet Lars Andersen.

En stærk folkeskole giver os et stærkt samfund
Ifølge folkeskole- og undervisningsordfører for Socialdemokraterne, Troels Ravn, er regeringen meget opmærksom på at mindske betydningen af de sociale forhold i skolesystemet:

”Folkeskolen er den vigtigste institution, vi har i vores uddannelsessystem, til at modvirke social ulighed. Det er derfor, vi har lavet en reform. Vi ønsker at gøre den bedre, så folkeskolen bliver forældrenes førstevalg og ikke et valg, der fører til øget ulighed mellem eleverne. ”

”Men hvordan kan I gå ind bryde den her kurve, vi især ser på Fyn og Sjælland, hvor de rige forældre primært sender deres børn i en skole, hvor der er andre rige forældre?”

”Midlet er jo at styrke kvaliteten i folkeskolen. Vi ved, at jo bedre en start vores børn får i skolen, desto bedre klarer de sig i det videre uddannelsessystem. Og en stærk folkeskole, hvor børnene møder hinanden på kryds og tværs, styrker jo fællesskabet og giver os i sidste ende også et stærkt samfund.”

Vi ændrer ikke på det frie skolevalg
Den øgede polarisering blandt fynske og sjællandske skoleelever hænger sammen med den generelle polarisering i området, hvor rige klumper sig sammen i dyre villakvarterer, og fattige flytter sammen i store lejlighedskomplekser. Lars Andersen siger:

”Den helt store udfordring er klart konsekvenserne af boligprisudviklingen rundt om i landet. Men politikerne burde også gøre op med det frie skolevalg. Folkeskolen er en af grundpillerne i velfærdssamfundet, og derfor er et valg af skole heller ikke et forbrugsvalg, men et valg om, hvordan vi ønsker samfundet skal være.”

Men det frie skolevalg vil regeringen ikke pille ved, fastslår Troels Ravn:

”Som det er nu, har kommunerne allerede mulighed for at lave hensigtsmæssige valg, der kan modvirke social ulighed. Vejen frem er ikke at afskaffe det frie skolevalg. Vejen frem er, at vi sammen løfter i flok og skaber en folkeskole, hvor eleverne får et stort udbytte, som forældrene prioriterer, og hvor alle oplever frihed og lighed.”

FAKTA
AE har kigget på alle landets 14-årige elever og inddelt dem efter, hvilken social klasse deres forældre tilhører: overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse eller underklasse.

Tallene viser en øget polarisering blandt skolelever siden 1985.

På Sjælland går et overklassebarn typisk i en skoleklasse, hvor næsten hver sjette også kommer fra et overklassehjem. Godt hver fjerde kommer fra den højere middelklasse. Det er samlet set lidt over 40 procent. Kun omkring hver 20. klassekammerat kommer fra underklassen.

Til sammenligning oplever et underklassebarn, at godt en femtedel af kammeraterne kommer fra underklassen.


Flere artikler om emnet

Annonce