Bedste film om Wall Street og finanskrisen

Hvad enten du savner underholdning eller oplysning, så har Netavisen Pio samlet fem gode film om finanskrisen.

Efteråret er over os, urene stilles tilbage og solen går i hi. Vinterhalvåret er ikke Danmarks fineste time. Omvendt får man nu tid til at se de klassikere, man aldrig fik set, da man havde travlt med at nyde sommerlivet.

Vi har samlet tre gode film - plus et par boblere - til de kolde aftener foran HD-tv’et i anledning af femåret for Lehman Brothers’ kollaps.

Wall Street – den første (1987)

Oliver Stones’ klassiker fra 1987 med Charlie Sheen og Michael Douglas i hovedrollerne. Filmen portrætterer det grådige ansigt af kapitalismen i de buldrende 80’ere. Yuppi og aktiehandler Bud Fox (Sheen) falder i sin søgen efter rigdom velvilligt i kløerne på hans helt, den skruppelløse investor og selskabstømmer Gordon Gekko (Douglas).

Filmen fortælles med lige dele fascination af hverdagen på Wall Street, hvor Oliver Stones’ far arbejdede i mere end 50 år, og afsky overfor den kynisme og korruption, der trives i toppen af finansverdenen: Hvor arbejdspladser for familier med månedlige regninger reduceres til kanonføde i et spil om profit. Det er i Wall Street, at Gekko siger de berømte ord: ”Greed, for a lack of better word, is good.

Stones er suveræn til at skildre forskellen mellem dem, der har, og dem, der står udenfor. Det ses måske klarest i scenen, hvor Bud Fox konfronterer Gekko, der i sit kontor med kunst på væggene og udsigt til New Yorks skyline, fylder whisky i krystalglasset, mens han forklarer sin unge lærling, hvordan et frit marked fungerer:

You are not naive enough to think that we live in a democracy, are you Buddy?”, spørger Gekko, ”It’s the free market (…) I create nothing. I own.

Imens Gekko holder sin enetale, vasker en anonym arbejder i blåt kansassæt vinduet udefra.

The Inside Job (2010)

Amerikansk dokumentar om finanskrisens årsager og medskyldige fra 2010. Charles Ferguson instruerede filmen, der vandt en Oscar for bedste dokumentar. The Inside Job er formentlig den bedste og mest velresearchede dokumentar om krisen og den finansielle verdens kollaps.

The Inside Job forklarer, hvordan deregulering såede frøene til krisen, og hvordan både akademikere og politikere lod sig forblænde af magtfulde finansfolk. Filmen kortlægger personlige forbindelser mellem den politiske elite i USA og bankverdenen på Wall Street, der bl.a. betød, at investeringsbanken Goldman Sachs blev reddet på fordelagtige vilkår, da korthuset faldt fra hinanden i efteråret 2008.

Ifølge instruktøren, handler filmen om ”the systemic corruption of the United States by the financial services industry and the consequences of that systemic corruption”.

Et interessant nutidigt twist på filmen, er fortællingen om Larry Summers. Summers var rådgiver for flere amerikanske præsidenter og en af de stærkeste fortalere for øget deregulering op gennem 90’erne og nullerne. Han var favorit til at overtage posten som formand for den Amerikanske Centralbank (FED) efter Ben Bernanke, indtil en stribe Demokrater trak tæppet væk under hans kandidatur. Obama nominerede som bekendt Janet Yellen som sin kandidat til jobbet.

Too big to fail (2011)

Filmen er baseret på bogen af samme navn, som Andrew Ross Sorkin skrev i 2009 (560 sider)Den tætskrevne moppedreng er den mest komplette kronologiske forklaring af forløbet op til AIGs og Lehman Brothers’ kollaps. Bogen bygger på interviews med alle de personer, der var med, da dramaet udspillede sig. Med intensitet som en anden spændingsroman tages man med til de nervepirrende forhandlinger i september 2008, hvor amerikanske bankfolk og embedsmænd kæmpede for at konsolidere banksektoren og redde Lehman.

Både bog og film giver et fint indblik i finansfyrsternes hovmod og urealistiske selvtillid. Også selvom de kører med 200 km i timen mod afgrunden med verdensøkonomien som ufrivillig passager. Især Lehmans daværende direktør Richard Fuld bliver portrætteret i et lidet flatterende lys i bogen. Det er rystende at læse, hvordan disse uregulerede finansfolk med egoer på størrelse med Sjælland fik lov at sænke den globale økonomi. Ustraffet.

Filmen tilføjer ikke noget nyt til fortællingen, men lægger et underholdende satirisk lag henover de seriøse samtaler. Særligt scenen hvor den amerikanske finansminister, Henry Paulson (spillet af William Hurt), sammen med sine nærmest medarbejdere regner ud, hvor mange penge de har brug for i den bail-out, der endte med at redde det finansielle system:

Paulson ”How much would the plan cost?

Rådgiver 1: ”Maybe a trillion.

Rådgiver 2: ”Congress will never go for a trillion dollars!

Rådgiver 1: ”Well, there is 11 trillion dollars in residential mortgages, there is three trillion in commercial mortgages. Thats 14 trillion, right? You have to figure about five percent default rate. Five percent of 14 is .. 700 billion dollars.

Paulson: ”It’s better than a trillion.

Sådan tager man beslutninger.

Det finansielle støtteprogram, hvor staten opkøbte dårlige lån fra banker, blev kaldt Troubled Asset Relief Program (TARP). Kongressen godkendte de 700 mia. dollars, og præsident George Bush underskrev loven den 3. oktober, 2008. Filmen er fra 2011, og man finder William Hurt, Paul Giametti og James Wood på rollelisten. Du kan se den på YouTube.

Boblere

Den amerikanske Margin Call (2011) skildrer de første dage under finanskrisen, hvor en stor Wall Street bank uventet finder sig selv i økonomiske vanskeligheder. Filmen fortælles som et klaustrofobisk teater, hvor tiden langsomt rinder ud for virksomheden, mens de kyniske, ubehagelige – men nødvendige – beslutninger trænger sig på. På rollelisten har vi bl.a. Kevin Spacey, Demi Moore og Jeremy Irons.

Barbarians At The Gate (1993) er lavet over bogen af samme navn og baseret på den sande fortælling om den amerikanske virksomhed RJR Nabisco. Virksomheden, der er blevet splittet op siden hen, var bedst kendt som producenten bag kiksemærket Oreos samt cigaretmærkerne Camel og Winston.

RJR Nabisco blev opkøbt af kapitalfonden Kohlberg Kravis Roberts & Co i 1988 efter en langvarig budkrig, som filmen giver et underholdende billede af.

Den daværende direktør for Nabisco, Ross Johnson, forsøgte at sikre sig et gyldent håndtryk på 100 millioner dollars, men måtte ’nøjes’ med ca. 60 millioner USD. Beløbet vakte opsigt, og fik Johnson på forsiden af Times Magazine under overskriften ”A Game of Greed: This Man Could Have Pocketed $100 million from the largest takeover in history. Has the buy-out craze gone too far?”

 

Dette er en redigeret udgave af et blogindlæg oprindelig bragt på den uafhængige blog 90mandater.dk.

Kandidat til Europa-Parlamentsvalget for Socialdemokratiet, tidligere debatredaktør på Politiken.


Flere artikler om emnet

Annonce