At Danmark importerer arbejdskraft er ikke noget nyt. Selv før 1. verdenskrig tiltrak særligt landbruget polsk arbejdskraft. Ofte brugte man tyske underleverandører, der leverede arbejderne til danske landbrug og mergelgrave. De blev behandlet dårligt, boede under kummerlige forhold og var underbetalt.

Sådan var det, da mine egne oldeforældre kom til Danmark, og det var først da socialdemokraten Peter Sabroe bankede i bordet, at blev emnet kom på Rigsdagens dagsorden.

Dermed skulle man tro, at problemet var løst. Men historien gentager sig. Problemet med social dumping er internationalt og skal løses i fællesskab af ansvarlige politikere og ditto fagforeningsfolk. Men man skulle også tro, at Polen havde interesse i et velfærdsløft og god løn til polakkerne.

Derfor blev jeg overrasket, da den polske ambassadør Rafael Wisniewski i Danmark forleden dag mente, at det er ok, at polske arbejdere går til alt for lav løn i Danmark. Det er både uambitiøst og direkte dumt.

Det var i en propfuldt i LO-Café til debat ”om social dumping og deregulering af arbejdsmarkedslovgivning”, at bemærkningerne faldt.  Trods den tørre overskrift var det nogle emner, der bragte sindene i kog.  Det der fik mit blod til at boble var særligt den polske ambassadør udtalelser. Han havde 3 argumenter for, hvorfor social dumping skulle bagatelliseres eller med hans ord nuanceres:

For det første, så skelnede ambassadøren mellem lovligt og ulovligt. Dermed kunne han behændigt undgå at forholde sig til den danske aftalemodel, som jo bekendt består af forhandling. Dermed åbnede han en ladeport for polske arbejdere til 40 kr. i timen. For det andet mente han, at så længe arbejderne fik det beløb de var lovet hjemme i Polen, når de ankom til Danmark, så er alt fint.

Til sidst skulle vi ikke tale om social dumping, fordi det stigmatiserede folk fra Polen. Her er jeg enig så langt, at man aldrig skal tale nedsættende eller generaliserende om hele befolkningsgrupper. Men man må gerne tale hårdt til deres ledere, som ikke har ambitioner om at sikre deres folk ordentlige forhold. Polen er i udvikling og vil man videre, kan man ikke blot basere økonomien på lavlønsjobs.

Det bliver et langt sejt træk, at udrydde social dumping og sørge for at udenlandsk arbejdskraft går til danske lønninger og forhold. Det kalder på fælles EU-løsninger og banken i bordet.

Kathrine Alexandrowiz (f. 1981) er ejer af rådgivningsvirksomheden kathalyst og kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne. Opvokset i Sønder Felding i Vestjylland og uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet. Tidligere programchef for international hjælpeorganisation i Sydøstasien, politisk assistent for Helle Thorning-Schmidt og næstformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.