I oktober udsendte regeringen deres forslag til den forekommende EUD-reform (erhvervsuddannelsesreform, red.). ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser” lød den ambitiøse overskrift, der indikerede et tiltrængt fokus på de erhvervsorienterede uddannelser. Forventningsfuldt gik jeg derfor straks i gang med at studere udspillet nærmere.

Mit smil stivnede dog hurtigt, og de høje forventninger blev gjort godt og grundigt til skamme. Reformudspillet fremsatte nedskæringer og besparelser, bare pakket ind i flot retorik og store floskler om de ambitiøse tiltag.

Tilbage sad jeg så der – uforløst og ført bag lyset.

En rundbarberet HG
Handelsskolernes grundforløb, bedre kendt som HG, er en del af erhvervsuddannelserne, og HG’en er i særdeleshed ramt af sparekniven i udspillet.

I dag undervises eleverne på HG i 80 uger, hvilket svarer til 2 års undervisning.  I regeringens nye oplæg forkortes undervisningen til 40 uger for de heldige, og ned til 10 uger for de ”uheldige”, der har erfaring med i bagagen.

Dermed står HG’en ressourcefattigt tilbage og fremstår hverken særlig attraktiv for erhvervslivet eller som et godt alternativ til de gymnasiale uddannelser. For ikke nok med, at timeantallet skæres fra 2250 til 350, så skal eleverne stadig det samme pensum igennem. For mig at se virker det som en udhulet uddannelse, der umiddelbart får svært ved at blive et særligt interessant bekendtskab for nogen.

Hvor man i stedet for at udnytte styrkerne ved HG’en, nemlig ved at dyrke den teoretiske læring via praksis, så skærer man uddannelsen ind til benet for at skabe en besparelse og gøre det administrativt lettere for bureaukratiet.

Lad os nu få den saglige debat!
Tilbage står jeg med en følelse af at være ført bag lyset af et udspil, der præsenterer sig selv som en investering i erhvervsuddannelserne, men lugter langt væk af det modsatte. Jeg er bange for, at det får konsekvenser for den debat, vi uomtvisteligt står overfor, når regeringen er færdig med de igangværende forhandlinger, og EUD-reformen bliver fremsat i Folketinget.

Hvis vi skal diskutere, hvorvidt dette udspil tilfører eller fratager ressourcer fra erhvervssolerne og særligt de merkantile, får vi en debat, der drejer sig om retorik og semantik i stedet for det, som det egentlig handler om: Hvordan kan vi forbedre erhvervsuddannelserne? – Og jeg tror hurtigt, at jeg kan blive enig med uddannelsesminister Christine Antorini om, at dette spørgsmål er det mest centrale.

Lad os nu tale rent ud af posen og starte med at kalde en spade for en spade og en nedskæring for en nedskæring. Så kan vi have en debat på et sagligt niveau.

En motiverende og inspirerende HG
Den virkelighed, jeg møder på HG-uddannelsen, er et ønske om, at teori og praksis skal hænge sammen, og hvor ingen af delene er vigtigere end det andet. Det er derfor altafgørende, at HG’en er et grundforløb med teoretisk ballast, der klæder de dygtige studerende på til mødet med erhvervslivet og ikke bare skynder dem igennem skolen for så få ressourcer som muligt.

Man skal huske på, at den forskellighed og rummelighed, som HG’en rummer, er en stor styrke. Så hvorfor udnytter man ikke diversiteten og laver en reform, der fokuserer på den enkelte i fællesskabet? I stedet for at fragmentere de studerende i korte og intensive skoleforløb.

Det ville skabe ”bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”.

Zacharias Polonius er formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.

Netavisen Pio har inviteret fire unge formænd fra den virkelige verden til at skrive en uddannelsesklumme. Klummen vil i den kommende tid gå på omgang mellem Phillip Dimsits Lehrer fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,  Morten Ryom fra Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Agnete Vienberg Hansen fra Danske Skoleelever og Zacharias Polonius fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.