Regeringen behandlede i sidste uge regeringens omdiskuterede forslag om at lave en kapitaludvidelse af DONG på op til 13,6 milliarder kroner. I en kommentar i weekendens udgave af Jyllandsposten, der normalt ikke kan beskyldes for at nære socialistiske tendenser af nogen art, skriver chefredaktør Steen Rosenbak blandet at:

”Vi kan roligt konkludere, at det aktstykke om det delvise salg af Dong Energy, som Folketinget behandlede i torsdags, rent faktisk er en glimrende manual for, hvordan investorer og ledere kan blive rige i en fart - mens skatteyderne betaler regningen.”

Fra venstre side var kritikken af aftalen ligeledes hård. Tænketanken Ceveas analysechef Jens Jonathan Steen sammenlignende den med den tyske myte om Faust, der sælger sin sjæl til djævlen.

Netavisen Pio kontaktede finansordfører Jesper Petersen (S) og bad ham om at forholde sig til kritikken.

Hvorfor vil regeringens sælge DONG?

”Først og fremmest: det er en kapitaludvidelse, ikke et salg. Staten ejer fortsat 60 % af aktierne og den naturgasinfrastruktur, DONG ejer, kan kun bestemmes over af staten,” siger Jesper Petersen, og forklarer, at staten ikke selv har de påkrævede 11 milliarder, som skal indskydes i selskabet.

”Alternativet havde i realiteten været, at staten på vegne af skatteborgerne skulle tage hele risikoen og putte 11 mia. kr. mere ind i DONG. Det ville i så tilfælde også indebære større risici for staten, og at der var andre steder i samfundet, der skulle bruges færre penge.”

Et af kritikpunkterne af aftalen har været, at man indgår den med den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, der ikke er kendt for sin langsigtede interesserer, men for at høste hurtig profit på den korte bane.

”Vurderingen fra Finansministeriet har så været, at PFA, ATP og Goldman Sachs var de mest attraktive at lave en aftale med. Det de forpligter sig til, er at sætte kapital bag DONGs strategi om at satse massivt på havvind-området. Og de risikerer ultimativt at miste 40 % af deres investering, hvis det går galt for DONG,” siger Jesper Petersen med henvisning til kritikken af, at Goldman Sachs får mulighed for at trække sig mere eller mindre skadesfrit ud af investeringen, hvis det går galt.

Finansordføreren mener, at kritikerne af aftalen ser rødt, alene fordi det er en amerikansk investeringsbank.

”Det er blevet lidt religiøst hele det her om Goldman Sachs. Man skal vurdere sagen, og om man er interesseret i privat kapital i DONG eller ej.”

Et andet kritikpunkt går på, at Goldman Sachs får vetoret, en såkaldt mindretalsoverenskomst, i forhold til fremtidige beslutninger i DONG, selv om banken kun kommer til at eje omkring 20 % af aktierne. Det er ifølge Jesper Petersen ikke usædvanligt.

”For alle de interesserede investorer, der var på banen, har haft krav til en mindretalsaktionæroverenskomst. Det er ikke usædvanligt, men vel faktisk helt forståeligt, når man lægger milliarder af kroner i et selskab hvor én aktionær har 60 % af aktierne, og desuden er en stat, der hypotetisk set kunne give sig til at træffe beslutninger om virksomheden ud fra politiske motiver frem for forretningsmæssige. ”

David Troels Garby (f. 1980) er redaktør for Netavisen Pio.