Kontrol og mistænkeliggørelse. Den oplevelse står flere og flere danskere og virksomheder tilbage med, når de beder om at få den hjælp, rådgivning og service, de er berettigede til at få hos den offentlige sektor.

Sygemeldte beretter, at de nærmest bliver forhørt af kommunalt ansatte, når de efter mange år på arbejdsmarkedet har været fraværende fra jobbet i en periode. De bliver direkte eller indirekte spurgt, om der nu er en grund til, at de er sygemeldte. Også selvom en praktiserende læge og ofte en speciallæge allerede har behandlet og vurderet den pågældende indgående.

Og personligt har jeg overværet, at skadestuen sender en pårørende med symptomer på blodpropper i hjernen - genkendelige fra tidligere akut indlæggelse - videre til hans praktiserende læge, som ser tegnene og returnerer patienten til skadestuen. Her reagerer medarbejderne nu pludseligt årvågent og imødekommende; båret af en frygt for at have begået livsafgørende fejl.

System og regler om alt er ikke vejen frem
Desværre er det kun to eksempler blandt mange på, at den offentlige sektor er endt på et vildspor tynget af systemer og regler, der bare vokser og vokser. Synspunktet om, at jo sværere det er at få - mindst mulig - offentlig hjælp, jo færre udgifter og jo lavere skat vil staten have, dominerer den økonomiske politik. Også selvom kommuner, regioner og stat løser samfundets vigtige, ”bløde” opgaver.

Vildsporet blokerer for, at offentligt ansattes kerneopgaver bliver løst på en måde, der opfylder formålet med velfærdssamfundet. Abstrakte og akademiske tanker, der ser flotte ud i handleplaner og regelsæt, fungerer ikke i virkeligheden i mødet mellem borgeren og de offentlige medarbejdere.

Mød borgeren menneske til menneske
I stedet for at være gemt bag regler og systemer må vi give den offentligt ansatte mulighed for at møde borgeren menneske til menneske. Med alt det, de selv kan og er. Det vil sige med deres faglige kompetence og en grundlæggende værdi om at gøre det bedst muligt for den borger, der har brug for hjælp i den konkrete situation.

Den faglige kompetence består naturligvis af den erfaring og viden, der gælder på det enkelte fagområde, men også af et kendskab til regler og den offentlige sektor som helhed. Det gør medarbejderen i stand til at vælge den løsning, der dækker netop borgerens behov bedst muligt. Også selvom den måske ikke svarer til den normale løsning, standarden lægger op til.

Win-win-win for borgere, medarbejdere og samfund
Hvis det sker, vil de kommunale, regionale og statslige medarbejdere få mere arbejdsglæde, flere faglige udfordringer og større ansvar. De vil føle ejerskab til de opgaver, de løser, og få en langt bedre kontakt til de borgere, de hjælper.

Klarer de offentlige ansatte den øgede tillid, selvstændighed og ansvar, vil måden at løse opgaver på være enklere og mere effektiv. Og arbejdsglæden øges. Og da der samtidig kan blive brug for et mindre administrativt og juridisk system, kan det vise sig, at en frigørelse af medarbejderne også økonomisk vil indebære færre udgifter.

Politikerne må derfor have modet til afgørende at ændre kursen, så styringen af selv den mindste detalje i den offentlige sektor bliver lagt på hylden.

Den politiske ledelse må vise vejen og lade være med at kræve, at staten, kommunerne og regionerne skal regulerer alt for deres medarbejdere, men at langt mere ledelse - reelt - skal være baseret på værdier og rammer.

Indlægget er skrevet af Per Andersen, som er medlem af Socialdemokraterne i Randers og uddannet journalist og civiløkonom.