Socialdemokraterne i Sverige har været i opposition siden 2006. I 2010 skete det umulige – i hvert fald i Socialdemokraternes øjne – en borgerlig regering blev genvalgt. Det var aldrig set før i svensk historie. Men Fredrik Reinfeldts "Allians för Sverige", en koalition af fire borgerlige partier, tiltalte svenskerne, og den socialdemokratiske statsministerkandidat, Mona Sahlin, fik et historisk dårligt resultat.

Siden da har Socialdemokraterna skiftet leder to gange. Først blev Håkan Juholt valgt som formand, men måtte dog gå af efter kun ti måneder på posten på grund af en boligskandale. Efter Juholt valgte man – helt uden fortilfælde – at hente formanden for det svenske metalarbejderforbund, Stefan Löfven, ind som partiformand.

Han har vist sig at kunne løfte partiet, selv om han ikke engang sidder i den svenske rigsdag, og partiet ligger nu stabilt mellem 32 og 35 procent. Metaltrætheden har også indfundet sig i Reinfeldts borgerlige firepartiregering, og mange svenskere har også fået nok af skattelettelser og nedprioritering af velfærden. Den rød-grønne opposition har en pæn føring i meningsmålingerne.

Skolen er vigtigst
Når de svensker vælgere bliver spurgt til det vigtigste politiske spørgsmål frem mod valget, svarer 43 procent skolen. Efter skolepolitikken kommer arbejdsløshed og sundhed, og det rammer perfekt ned i Socialdemokraternas kampagne.

Efter nytår har partiet lanceret en storstilet ideologisk kampagne om grundskolen. Partiet vil med kampagnen samle et skolenetværk af mennesker, som vil udbrede diskussionen om en bedre folkeskole, og "som præcis som os mener, at investeringer i skolen er vigtigere end flere skattesænkninger" (se billede). Kampagnen hedder "Det är allvar nu" (Det er alvor nu). Baggrunden for kampagnen skyldes blandt andet, at Sverige er styrtdykket i OECD's målinger på skoleområdet.

Socialdemokratarne mener, at der skal være færre elever i de yngste klasser og flere speciallærere og -pædagoger. Der skal investeres i lærerne, som også skal have færre administrative byrder og bedre karrieremuligheder. En kampagne som i høj grad henvender sig til lærerne.

Og så skal der sættes en stopper for "vinst i välfärden" – profit i velfærden. I Sverige er private aktører i den grad kommet ind på skoleområdet, og aktieselskaber tjener penge på at drive privatskoler, hvilket har skabt en social skævvridning, hvor de dygtige elever og eleverne med velhavende forældre i højere grad går på privatskole end i den kommunale skole.

Fælles front mod social dumping
I november fremlagde Socialdemokraterne en tipunktsplan sammen med svensk LO, der skal sikre et ordnet arbejdsmarked. Planen indeholder blandt andet forslag om kædeansvar, regulering af vikariater og overenskomstmæssig løn til udenlandsk arbejdskraft.

Planen er også et forsøg på at imødekomme de mange mandlige lønmodtagere, som har tænkt sig at stemme på Dansk Folkepartis svenske modstykke, Sverigedemokraterna, der ved sidste valg formåede at komme over spærregrænsen. Svenskerne kæmper altså på arbejdsmarkedet med mange af de samme problemer og udfordringer, som vi gør herhjemme. Det vil Socialdemokraterna levere løsninger på.

Sæt medarbejderne fri
I november havde Löfven et længere et debatindlæg i den svenske avis Dagens Nyheter, hvor han fokuserer på de ansatte i den offentlige sektor. Medarbejderne og deres faglighed skal sættes fri, og regeringen skal ikke detailstyre deres arbejde, er hovedbudskabet.

"Velfærden har brug for flere ressourcer – men også et nyt regelværk. Hvis jeg får mandatet til at danne regering i 2014, vil der blive gjort et omfattende reformarbejde for at skabe orden i velfærden. Profitinteresser skal aldrig tillades at være styrende. (...) Men ressourcer og regelværk er ikke nok. Der kræves også en ny styring. Mange faggrupper i velfærden slår i dag alarm om, at deres arbejde er blevet kidnappet af økonomiske erstatningsmodeller, administration og detailregulering. Markedseksperimenter er blevet gennemført i virksomheder, som intet har med markeder at gøre. Teorierne om New Public Management, som var tiltænkt at effektivisere velfærden, har i mange situationer i stedet bureaukratiseret den." 

Med fokus på investeringer i skolen, jobskabelse og kamp mod social dumping i stedet for endeløse skattefradrag skal det den 14. september vise sig, om Socialdemokratarne formår at komme ud af ørkenvandringen efter otte år i opposition.

Hvis partiet holder skansen i målingerne og bliver ved med at levere svar på svenskernes bekymringer om en dårligere skole og velfærd generelt, hedder Sveriges næste statsminister meget vel Stefan Löfven.

Jakob Esmann (f. 1993) er stud.mag. i tysk ved Aarhus Universitet og præsident for Ungdommens Nordiske Råd. Han er også medlem af DSU’s forretningsudvalg og fungerer som journalist på DSU’s medlemsblad DSU’eren.