Er jeg virkelig så meget mindre værd?

Det årlige tilskud til handelsskoleelever er 17.000 kroner lavere end det der gives til elever i det almene gymnasium. Er vi virkelig så meget mindre værd, spørger handelsskoleelevernes formand.
Ovenstående spørgsmål er jeg nok ikke den eneste handelselev, der stiller sig selv en gang imellem, da vi bliver markant underprioriteret i forhold til mine medstuderende på de almene STX-gymnasier. Kan det virkelige være rigtigt, at jeg er mindre værd end dem?

Som taxameterreformen er skruet sammen nu får handelsskolerne op til 17.000 kr. mindre pr. elev årligt, end de almene gymnasier gør. Sort på hvidt står det altså: Jeg er ca. 21 % mindre værd end mine venner, der går på alment gymnasium!

Det er da lige til en seriøs omgang mindreværdsfølelser.

Det er heller ikke umiddelbart noget der underbygger regeringens ambition om bedre og mere attraktive handelsskoler, som allerede i regeringsgrundlaget fra 2011 blev lovet et ’løft’. Indtil videre har det førnævnte ’løft’ resulteret i, at erhvervsskolerne i finansloven for 2014 er blevet skåret 100 millioner yderligere.

Senest har Undervisningsminister Christine Antorini (S) udskudt taxameterændringer et år frem i tiden – et faktum man må stille sig lidt uforstående overfor, når det jo er lige nu at regeringen tager fat på erhvervsskolerne med den forekommende Erhvervsuddannelsesreform.

Handelsskolerne lider
Der er trængselstid på handelsskolerne, der sidste år havde et underskud på 500 millioner. Med andre ord er det rigtig svært at få det hele til at hænge sammen ude på skolerne. Når kravene til handelsskolerne samtidig øges, er det svært at se sammenhængen med de nye besparelser i 2014.

Argumentet man hører igen og igen fra regeringen, når der skal debatteres taxamatertilskud, er at de ekstra ressourcer, som de almene gymnasier får, går til naturvidenskabelige lokaler og højere løn til lærerne.

Det ser dog ikke ud til at de almene gymnasier har økonomiske kvaler, da der sidste år blev præsenteret et overskud på 200 millioner.

Hvis regeringens ’uddannelser i verdensklasse’ også indbefatter erhvervsskolerne, kræver det altså, at der tilføres de nødvendige ressourcer, så erhvervsskolerne fortsat kan udvikle sig, og klæde eleverne på til den globaliserede og dynamiske virkelighed, som man sætter eleverne ud i.

Er ord bare ord, eller medfører de handling?
Flosklen om at akademikere egenhændigt kan drive det danske samfund fremad, er efterhånden godt og grundigt aflivet, og det er bredt anerkendt, at vi har brug for, at erhvervsskolerne uddanner unge i verdensklasse, så vores produktion kan blive konkurrencedygtig.

Og hvis regeringens ’uddannelser i verdensklasse’ også indbefatter erhvervsskolerne, kræver det altså, at der tilføres de nødvendige ressourcer, så erhvervsskolerne fortsat kan udvikle sig, og klæde eleverne på til den globaliserede og dynamiske virkelighed, som man sætter eleverne ud i.

Jeg håber derfor inderligt, at taxameterreformen (når den nu engang kommer) viser at ord ikke bare er ord, og at der faktisk er handling bag dem. Handlinger der viser at erhvervsskolerne faktisk betyder noget for det de danske politikere. Handlinger der ser fremad, og tilfører ressourcer til et uddannelsesområde, som i mange år er blevet overset. Handlinger der viser, at kontorassistenter er lige så meget værd som forskere.

Zacharias Polonius (f. 1991) er formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.


Flere artikler om emnet

Annonce