Den amerikanske drøm lever bedst i Danmark

Drømmen om at klare sig godt i livet, uanset hvad man kommer fra, er nemmest at realisere i Danmark. Nyt studie viser, at det er den solidariske velfærdstat, som er mulighedernes land.
Uanset opvækst eller baggrund har alle mulighed for at blive til noget, hvis bare de er villige til at gøre nok for det. Det er kort sagt, hvad den amerikanske drøm går ud på.

Men ironisk nok er den amerikanske drøm utrolig svær at udleve i USA. Faktisk er Danmark og resten af de nordiske lande blandt de bedste i verden til at skabe lige muligheder for alle til at udfolde deres talent.  Uanset opvækst eller forældres rigdom. Desto bedre et land kan dyrke dets såkaldte talentmasse, desto mere veluddannede, innovative og rige bliver borgerne også. Det kræver en høj grad af social mobilitet i samfundet.

Social mobilitet betyder, at i et samfund, hvor alle har fuldstændigt lige muligheder, har rengøringsdamens søn lige så stor chance for at blive bankdirektør, som bankdirektørens egen søn har. Og en måde at måle det på kan være ved at kigge på den såkaldte indkomstelasticitet mellem generationer.

Har du for eksempel en indkomstelasticitet på 0, så har du et samfund, hvor din fars indkomst ingen betydning har for, hvor meget du selv kommer til at tjene, set i forhold til din skolekammerat, hvis far der tjener det dobbelte. Lande, hvor der reelt er lige muligheder for alle har derfor en score så tæt som muligt på 0.

Et nyt studie viser med denne metode, at det faktisk står sløjt til med den liberalistiske, amerikanske drøm i USA. Faktisk lever drømmen allerbedst i velfærdsstaten Danmark. Danmark kommer nemlig helt ned på en score på 0,15. Hvilket vil sige, at hvis man sammenligner sønnen af en bankdirektør med sønnen af en rengøringsdame - hvor bankdirektøren har tjent 100 procent mere end rengøringsdamen – ja, så kommer bankdirektørens søn faktisk kun til at tjene 15 procent mere end rengøringsdamens søn.

Løngabet fortsætter altså ikke lige så drastisk ned gennem generationerne i Danmark. Til sammenligning vil indkomstforskellen i USA mellem bankdirektørens søn og rengøringsdamens søn derimod være hele 47 procent.

Studiets forfatter, professor ved universitetet i Ottawa Miles Corak, konkluderer, at forklaringen findes i de nordiske velfærdsstaters fokus på uddannelse, barsel og andre ydelser, som sikrer, at forældre uanset indkomst kan give deres børn en god start på livet og en ærlig chance for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Det måske vigtigste værktøj til at bryde den sociale arv er uddannelse, og i den amerikanske model er det kun muligt, hvis ens forældres har en tilstrækkelig tyk tegnebog i baglommen. Det er tydeligvis ikke vejen til et lige eller rigt samfund. For mange talentfulde børn får simpelthen ikke chancen for at udfolde sig.

Så når Venstre og Liberal Alliance vil gøre os frie og rige ved at udsulte velfærdsstaten og forgylde bankdirektørerne, så glemmer de, hvad der er Danmarks største konkurrencefordel og kilde til frihed: fællesskab og solidaritet. Uden det vil de børn der vinder i livets lotteri, være dem med velhavende forældre. Og ikke dem som har evnerne og viljen.


Flere artikler om emnet

Annonce