Unge amerikanske fodboldspillere vil i fagforening

Unge amerikanske sportsfolk på de amerikanske universiteter kæmper for retten til at organisere sig i fagforening.
Er sportsfolk på amerikanske universiteter medarbejdere eller studerende og har de ret til en fagforening. Det debatterer man lige nu i USA.

Den eneste måde tingene vil blive forandret på, er hvis spillerne har en fagforening.

Kampen stå imellem en gruppe amerikanske footballspillere, der på den ene side mener, at de er medarbejdere og de dermed underlagt arbejdsmarkedets regler om arbejdsmiljø, sundhedsforsikringer og ikke mindst ret til løn og på den anden side, det nationale atletikforbund for universiteter, NCAA, som mener, at de er studerende og dermed ikke er underlagt arbejdsmarkedets love og regler.

I spidsen for forsøget med at blive organiseret og dermed på at blive anerkendt som medarbejdere står Kain Colter, der til dagligt er psykologistuderede på Northwestern University i Chicago.

“Vi tager ikke det her skridt på grund af dårlig behandling af Northwestern,” sagde Colter til et pressemøde ifølge tv-kanalen ESPN. ”Vi elsker Northwestern. Skolen spiller bare efter reglerne som forbundet, NCAA, har lavet. Vi er interesserede i at forsøge at hjælpe alle spillere – hvad enten det er på USC, Stanford, Oklahoma State, allevegne. Det handler om at beskytte dem og fremtidige generationer,”

”Lige nu er NCAA som et diktatur. Ingen repræsenterer os i forhandlinger. Og den eneste måde tingene vil blive forandret på, er hvis spillerne har en fagforening.”

Kain Colter har siden 2010 været quarterback, altså spilfordeler og omdrejningspunkt, på skolens amerikanske footballhold, Northwestern Wildcats, der hvert spiller foran op imod 40.000 betalende fans og modtager millioner af dollars i tv-penge og sponsoraftaler. Og i hvert fald nok til, at universitetet kan betale holdets cheftræner Pat Fitzgerald 2,2 millioner dollars (godt 12 millioner kroner) om året i løn.

En oversigt viste for nyligt, at cheftrænere på universiteter i 27 ud af 50 amerikanske stater er den højest lønnede offentligt ansatte. Og at Pat Fitzgeralds 12 millioner kroner ikke er hverken unormalt eller specielt højt.  Således får Nick Saban, der er cheftræner for Alabama, årligt 5,5 millioner dollars (godt 30 millioner kroner) for at træne amatører.

Sport er en stor forretning
I modsætning til herhjemme, hvor studenteridræt er en fritidsfornøjelse for alle involverede parter, er college football og college basketball i USA kæmpe forretninger for alle involverede, altså bortset fra spillerne, som bortset fra at få deres uddannelse betalt, er rene amatører. Således er der blandt andet tre landsdækkende tv-kanaler, Fox College Sports, CBS Sports Network og ESPNU som udelukkende viser kampe fra college og betaler astronomiske beløb for rettighederne til at gøre det.

Forbundet mener imidlertid, at forsøget på at organisere spillerne i en fagforening underminerer selv formålet med at gå på college, nemlig at de studerende skal have en uddannelse og at det i øvrigt er frivilligt om man vil deltage i sport.

 ”Mange ”student athletes” får betalt scholarships og mange andre fordele for deres deltagelse. Der er intet arbejdsgiverforhold imellem NCAA, de tilknyttede institutioner (universiteterne, red.) og de studerende idrætsfolk,” skriver Donald Remy, der er juridisk chef for NCAA,  i en pressemeddelelse, hvor han udtrykker fortrøstning om, at det føderale arbejdsmarkedsagentur, National Labor Relations Board, afviser de studerendes krav.

Opbakning fra fagforeninger
De unge football-spilleres forsøg på at danne en fagforening bliver imidlertid bakket op af de professionelle amerikanske footballspilleres egen fagforening, NFLPA, og direktør DeMaurice Smith, der på den amerikanske tv-kanal CBS sagde, at en kollektiv aftale var den ”bedste måde for collegespillere at beskytte deres rettigheder på.”

De unge studerende har desuden fået rådgivning fra blandt andet det amerikanske metalarbejderforbund, United Steelworker, der også offentligt bakker de unge idrætsfolk op.

”Alt for mange idrætsfolk som genererer store summer til deres universiteter kæmper stadig med at betale for basale nødvendigheder og for mange lever i frygt for at mister deres scholarship som følge af skader eller uheld,” siger Leo W. Gerard, der er forbundsformand for United Steelworkers i en pressemeddelelse.

”De her studerende fortjener en forsikring om, at når de afsætter uger, måneder og år af deres liv for en højere læreanstalt, så vil de ikke blive hængt til tørre uden den samme basale beskyttelse som alle vi andre forventer af de institutioner vi tjener.”

NCAA og universiteterne frygter naturligvis for en udvikling, hvor sportsfolkene bliver anerkendt som medarbejdere og opnår forhandlingsret. Det kan nemlig meget vel betyde, at spillerne kræver økonomisk kompensation for deres arbejde. Og sker det, så står universiteterne til at skulle aflevere nogle af de mange millioner videre til de unge idrætsfolk, penge som i dag sendes videre til universiteternes trænere og ledere.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook