EU: Working poor er et større problem end arbejdsløshed

Vi skal ikke kun kigge på antallet af job, men også kvaliteten, hvis EU skal undgå øget fattigdom. Rigtigt, mener S-kandidat Jeppe Kofod. Mens Bendt Bendtsen(C) mener, at konkurrencen med Asien er vigtigere.
De har et arbejde, men alligevel er de nødt til at bevæge sig ned til den lokale kirke i håb om at få udleveret noget gratis mad. Deres lønninger er nemlig så lave, at de reelt ikke kan klare sig. De er det, man kalder working poor eller på dansk arbejdende fattige.

Fænomenet stammer særligt fra USA. Men i løbet af de seneste år er working poor også blevet et problem i Europa. Særligt England og Tyskland. Og nu råber EU’s ungarske beskæftigelseskommissær László Andor vagt i gevær:

"Vi er nødt til ikke blot at fokusere på jobskabelse, men også på jobkvaliteten for at opnå en bæredygtig genopretning, der ikke kun mindsker arbejdsløsheden, men også fattigdommen."

Lønmodtagerne skal have et god liv
Udmeldingen kommer efter, at EU har offentliggjort deres årlige rapport ”Employment and Social Developments in Europe Review 2013”. Den slår fast, at en af de mest markante sociale konsekvenser af den økonomiske krise er, at den europæiske befolkning i den erhvervsaktive alder oplever væsentligt større fattigdom.

Endvidere står der, at en reduktion af arbejdsløsheden muligvis ikke vil være nok til at rette op på den alvorlige situation. Det skyldes lønpolarisering, som er en konsekvens af flere og flere deltidsjob.

Socialdemokraternes spidskandidat til Europaparlamentet Jeppe Kofod er enig i, at kvaliteten af jobbene er lige så vigtig som mængden af dem:

”Folk skal kunne leve af deres løn. Det handler om at sikre lønmodtagerne og ikke kun cheferne et godt liv, og derfor må vi også gøre op med de tyske modeller, hvor vikarer arbejder til meget få euro i timen.”

Jeppe Kofod mener, at EU skal gøre et meget større arbejde for, at lokale aftaler bliver håndhævet, og at man skal være fælles om at sætte hårdt ind mod løndumping. For eksempel ved at indføre kædeansvar, som man ser i flere danske kommuner.

Kommissæren kan lægge sig
Men for den konservative europaparlamentariker Bendt Bendtsen er beskæftigelsesområdet ikke et anliggende, som Europaparlamentet skal arbejde med:

”Jeg vil ikke blande mig i, hvordan man bestemmer lønningerne i Sydeuropa. Og kommissær László kan lægge sig, hvis han tror, at vi skal lovgive om en beskæftigelsesindsats i hele Europa.”

Bendt Bendtsen slår dog fast, at han anser ungdomsarbejdsløsheden i Europa, som et af de største problemer, der er lige nu. Han mener derfor, at det er vigtigt, at de unge mennesker sikres gode uddannelser, så der er nogle til at overtage de europæiske job, når den store generation af ældre snart går på pension. Men uddannelserne skal ikke finansieres af nye skatter og afgifter:

”Europa skal genvinde konkurrencekraften, og jeg mener, at det er det private arbejdsmarked, som skal drive væksten. Vi skal kunne konkurrere med Asien. Det hjælper ikke, at vores produkter er for dyre.”

Brodne kar i erhvervslivet er fagbevægelsens ansvar
Ifølge EU’s rapport er der som følge af krisen blevet mere ulighed i Europa. Dem, der i forvejen havde meget, har fået mere, og forskellen mellem rig og fattig er derfor blevet større. Det bekymrer Jeppe Kofod:

”Det betyder jo, at hvis det kun er de rigeste som får kagen, så bliver fattigdommen større. Ordentlige lønforhold for alle skaber velstand for alle, og det vil jeg arbejde for i Europaparlamentet.”

Jeppe Kofod mener, at krisen er blevet og til stadighed bliver udnyttet af glubske firmaer. Det er derfor vigtigt, at der bliver ryddet op. Og det er en fælles opgave for både politikerne og arbejdsmarkedets parter. Men den konservative Bendt Bendtsen holder fast i, at politikerne ikke skal blande sig. Arbejdsmarkedets parter skal selv finde en løsning:

”Det er arbejdsmarkedets parter, som skal beslutte, hvad vilkårene på arbejdsmarkedet er. Og ja, der er måske nok nogle brodne kar i erhvervslivet, men så må fagbevægelsen komme i gang.”

Bendt Bendtsen frygter ikke, at "working poor" vil blive et større problem i Europa:

”Man kan altid have sine bekymringer, for eksempel med Tyskland, men omvendt kan borgerne jo stadig få sociale ydelser fra staten,” siger han.

FAKTA:
Det er tredje gang, at EU laver rapporten ”Employment and Social Developments in Europe”.

Ud over at beskrive den øgede fattigdom, slår rapporten også fast, at mennesker har nemmere ved at komme i arbejde i de lande, hvor beskæftigelsessystemerne yder understøttelse. For eksempel som i Danmark.

Polen og Bulgarien bliver fremhævet som skræmmeeksempler på lande med dårlige offentlige ydelser, hvor arbejdsløse har ekstra svært ved at komme i job.


Flere artikler om emnet

Annonce