Oppe på 6. sal. I Udenrigsministeriet. I hjørnet længst ud mod Knippelsbro og Christianborg. Der sad indtil i går en mand, hvis efternavn der ind imellem sammenlignes med Kennedy. Nogen kalder ligefrem hans familie for en klan. Han er 45 år gammel. Tidligere forsvarsminister. Nu tidligere handels- og europaminister. Og nuværende sundhedsminister.

Nick Hækkerup sagde for godt tre uger siden ja til et interview med Netavisen Pio om socialdemokratisme, familiehistorie og partihistorie. Ingen vidste på det tidspunkt, at Nick Hækkerup tre uger senere skulle blive sundhedsminister.

”Den er skide god den der,” siger Nick Hækkerup og peger ned på de printede papirer, hvor hans egne ord pryder siderne. Det er en kronik, trykt i Politiken den 1. maj 2010 under overskriften ”S er nu middelklassens parti”.

Nick Hækkerup udtaler ordene sikkert, som en håndværker der ved, at det han har lavet, er godt kram. Og selvom meget har ændret sig i dansk politik, ja, endda i det danske samfund siden 2010, så gælder overskriften stadig:

”Dem, som jeg er socialdemokrat for, det er de helt almindelige hårdtarbejdende mennesker. Dem som passer deres arbejde, tager sig af deres børn, og typisk også finder tid til at være frivillig i fodboldklubben. Dem som knokler. De er rygraden og hjertet i det danske samfund.”

Middelklassen skaber sammenhængskraften
Den Store Danske Encyklopædi beskriver middelklassen, som de store grupper i befolkningen, der hverken tilhører overklassen eller arbejderklassen og tilføjer, at mange teoretikere og politikere mener, at en stor middelklasse er en garanti mod samfundsomvæltninger.

Det mener Nick Hækkerup også. Ifølge ham er det middelklassen, der skaber sammenhængskraften i samfundet og løfter dem, der har brug for det, ud af dårligdom. Det kan overklassen ikke. De er for grådige – og for ligeglade. I kronikken fra 2010 skrev Nick Hækkerup:

”Hvor velmenende og gode mennesker der end findes i overklassen, er det i høj grad her, grådigheden trives: Den opfattelse, at dem, der i forvejen har mest, også skal have mere. Og det er her, man møder den opfattelse, at mennesker, der er kommet på afveje, er eneansvarlige for egen skæbne.”

I 2014 mener Nick Hækkerup, at situationen har ændret sig:

”Jeg synes, at vi er på vej til at gøre op med grådigheden. Det tror jeg ligger i noget af det, Socialdemokraterne værdimæssigt gør ved at sige: hvad er det, vi har respekt for? Og hvem er det, vi er her for? Det med bare at være sin egen lykkes smed, er ikke noget, vi kan, skal eller vil understøtte.”

Man skal være socialdemokrat i min familie
”Hvorfor blev du socialdemokrat?”

Nick Hækkerups særlige rådgiver Søren Lippert, som også sidder med ved bordet, spærrer øjnene op og puster ud. Det er vist ikke et spørgsmål, der lige findes et entydigt svar på. Ud over det indlysende:

”Man skal være socialdemokrat i min familie. Ellers bliver du smidt ud,” siger Nick Hækkerup.

Der har været ”Hækkerupper” i dansk politik, siden før den første grundlov blev skrevet i 1849. Men første gang Folketinget oplevede en Hækkerup, der var socialdemokrat, var i 1920. Det var oldefaren Hans Kristen Hækkerup. Senere kom farfaren Per Hækkerup, som blandt andet var udenrigsminister under Jens Otto Krag.

Per Hækkerup, Nick Hækkerups farfar, var efter datidens forhold meget aktiv og mediebevidst som udenrigsminister. Han opnåede en del popularitet ved sin robuste, folkelige optræden, der af og til kunne slå over i det grovkornede. Kilde: www.denstoredanske.dk

Bagefter blev det så far Klaus Hækkerups tur. Han var i Folketinget fra 1988-2011 og onklen, den nyligt afdøde Hans Hækkerup, var forsvarsminister under Poul Nyrup i 1990’erne. I dag er det Nick Hækkerup selv, der - sammen med broren Ole Hækkerup, som er gift med justitsminister Karen Hækkerup - holder familiens fane højt.

Men ud over familiehistorien havde fattigfirserne og Poul Schlüter også en betydning for Nick Hækkerups socialdemokratiske valg:

”Da krisen kom i 80’erne, så var dét, jeg undrede mig allermest over, den borgerlige ligegyldighed, der var i forhold til tvangsauktioner og familier, som måtte flytte fra hus og hjem. Mange af mine jævnaldrende kunne ikke få læreplads. De fik simpelthen at vide, der ikke var brug for dem…”

Nick Hækkerup holder en lille pause. Det spørgsmål, som der til at starte med virkede umuligt at svare på, giver lige pludselig sig selv:

”Det gik op for mig, hvor meget et fælleskab kan give, når det er der. Og jeg oplevede, at det ikke er givet på forhånd, at der står et fællesskab klar til at hjælpe, når man har brug for det. Det er et politisk valg.”  

Børnene skal også kunne realisere deres drømme
I forsøget på at finde ud af, hvad det vil sige at være socialdemokrat, har Netavisen Pio blandt andre også talt med Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen. Også han talte om 70’ernes stærke værdier og det fællesskab, der var engang, men vi skal ikke tilbage til fortiden, forsikrer Nick Hækkerup:

”Nej, jeg ønsker ikke en situation, hvor kvinderne er i køkkenet og mændene er familiens patriark, men når jeg kigger på mine egne børn, så det da mit ønske og ambition, at også de skal få lov til at leve i et samfund, hvor de har mulighed for at realisere deres drømme. Hvor de kan få den uddannelse, de gerne vil have, og hvor der fortsat er lige og fri adgang til sundhedssystemet.”

Det handler altså om at træde frem og bruge de værktøjer man har til at løse aktuelle opgaver. Det får pludselig Nick Hækkerup til at fortælle om tidligere minister Erling Olsen.

For Erling Olsen lavede engang den øvelse at læse alle socialdemokratiske partiprogrammer fra start til slut igennem for at analysere dem og finde den røde tråd:

”Der var tre ting, som gik igen i programmerne, og er man enig i de tre ting, så er man socialdemokrat: alle mennesker har et ansvar over for hinanden, ansvaret over for de svageste er særlig stærkt, og der er nogle værdier, som ikke kan gøres op i kroner og øre, men som til stadighed skal forsvares og bevares.”

Nødvendige reformer har gjort ondt
Men ville farfar Per Hækkerup være socialdemokrat på samme måde, som Nick Hækkerup er det i dag, hvis han levede? Nej, mener Nick Hækkerup:

”Selvfølgelig var han socialdemokrat på en anden måde. Vi har de tre værdier, vi står for, men vi har også hele tiden det, vi aktuelt står i. Og det som man så gør - det som er ens politik - det er, at man tager det, man står for og lægger sammen med det, man står i, og derfra  finder ud af, hvad man skal gøre.”

Derfor er det også nogle helt andre ting, Socialdemokraterne gør i dag, end det de gjorde for 100 eller 40 år siden, siger Nick Hækkerup.

Men hvis Socialdemokraterne og Nick Hækkerup virkelig er middelklassens parti, som ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgør 42 procent af befolkningen, hvorfor er der så ifølge meningsmålingerne kun omkring 20 procent, der vil stemme på partiet?

”En væsentlig del af forklaringen er, at der blevet truffet en lang række beslutninger, som for den store helhed er det rigtige, men som for den enkelte kan gøre ondt. Og det er rigtig vigtigt, at vi bliver ved med at have de lange briller på i forhold til økonomien, og at vi kan alle de fine tal, men vi er her jo ikke for at få ros i Børsen. Vi er her fordi, der forhåbentlig er nogle mennesker derude, som kan se og skal kunne se, at det vi gør, det gør vi for deres skyld.”

”Men hvis vælgerne ikke vil have fælleskabet, men hellere vil dyrke individet, hvad gør I så? I kan jo ikke tvinge fællesskabet ned i halsen på dem.”

”Ja, det svar, man næsten altid giver, er jo, at så må vi blive endnu bedre til at fortælle vores sag,” siger Nick Hækkerup. Han mener, at i sidste ende så er det ikke politikerne, men danskerne der afgør fremtiden:

”Der, hvor det virkelige fundament bliver lagt, er jo, når den enkelte socialdemokrat til middagsbordet eller gymnasiefesten tør stå ved, at man er socialdemokrat. At man kender værdien i vores projekt så meget, at man - når der er en eller anden jackass med et Liberal Alliance-synspunkt om, at vi bare skal sætte skatten ned, så bliver vi alle sammen rigere - godt tør sige: det passer jo ikke.”

Interviewet med Nick Hækkerup er lavet den 9. januar 2014, mens han stadig var handels- og europaminister.

Netavisen Pio vil igennem en række portrætinterviews forsøge at finde ud, hvad det vil sige at være socialdemokrat. Interviewet med Nick Hækkerup er nummer syv i rækken.

Læs her tidligere interview med:
Jesper Petersen
Mette Gjerskov
Knud Heinesen
Claus Jensen
Jacob Bundsgaard
Thomas Gyldal Petersen