DONG sælges alt for billigt

Staten sætter prisen på DONG for lavt og giver Goldman Sachs alt for mange rettigheder.
”DONG aktier sælges til højestbydende. Indflydelse og vetorettigheder efter eget ønske følger gratis med.”

Nogenlunde sådan lød den salgsopstilling, som Finansministeriet præsenterede for de mulige købere af DONG-aktierne. Man gjorde det fra starten klart overfor køberne, at man ville se bort fra deres krav om indflydelse, hvis bare kravene ikke direkte kunne omregnes til kroner og øre. Finansministeren selv udtrykker det anderledes, men meningen er den samme.

Finansminister Bjarne Corydon sagde på et samråd i finansudvalget i slutningen af januar følgende: ”Den tredje og den sidste kategori, den indeholder andre og mere kvalitative parametre som f.eks. krav til udvidet mindretalsbeskyttelse. Og der kan være grund til at nævne i den her forbindelse, at de statsstøtteregler, vi arbejder efter, tilsiger, at det er de finansielle parametre, der må tages udgangspunkt i. Meget forenklet, så betyder det, at staten kun kan acceptere et tilbud, der finansielt er dårligere end et andet, hvis staten kan sandsynliggøre at en forskel i at f.eks. krav til mindretalsbeskyttelse har en sådan værdi, at det kan begrunde at acceptere det finansielt dårligste tilbud. Og det kan selvsagt være vanskeligt at sandsynliggøre i praksis.”

”Alt andet lige” så favorisere Finansministeriet på den måde en bestemt type købere, nemlig dem som kan og vil udnytte deres indflydelse i DONG til at skaffe ekstra værdi - ikke til DONG, men til sig selv. Goldman Sachs evner om nogen, at udnytte deres indflydelse for egen vinding - Det er det de gør, med en dygtighed og kynisme som vi ellers ikke kender til herhjemme. Goldman Sachs købte rettigheder på DONG. Ingen rettighederne, ingen interesse.

Et er, at Finansministeriet ikke kan finde ud af at regne på de "mere kvalitative parametre". Men hvorfor dog ligge sig fladt ned overfor Goldman Sachs krav til vetorettigheder? I den endelige aftale har Goldman Sachs fået indført vetorettigheder der går langt ud over, hvad der med rimelighed kan kaldes mindretalsbeskyttelse. De er så overdrevne og samtidig så åbenlyse, at de kun kan være nedskrevet af finansfolk, der vidste, at de havde frit spil.

Mens Finansministeriet valgte at vende det blinde øje til, holdt Goldman Sachs skarpt fokus på deres rettigheder og fik udformet købsaftalen til deres fordel. Og vær ikke i tvivl. I dag har Goldman Sachs kontrollen over DONG, og de vil bruge den - Tiden vil vise os andre hvordan.

Søren Stig Abildgaard (f. 1971) er maskin- og energiingeniør og medlem af Socialdemokratiets energi- og miljøudvalg.


Kommentarer fra Facebook