Annonce

Overenskomst 2014: Skal tommelfingeren op eller ned?

DI og CO-industri har indgået en ny 3-årig overenskomst. Men lever overenskomsten op til alle forventningerne? Hvad er det bedste? Og hvad kunne være bedre?
I weekenden blev DI og CO-industri enige om en ny 3-årig overenskomst for 240.000 ansatte inden for industrien. Forliget viser, at parterne er ”forsigtigt optimistiske”, og at de håber på, at krisen er ved at være ovre.

Siden aftalen blev indgået er den blevet debatteret ivrigt på arbejdspladserne og blandt postens tillidsrepræsentanter. Og mens parterne nævner de mange forbedringer, særligt mulighederne for efteruddannelse og bedre muligheder for at hindre misbrug af vikarer, så peger flere af de tillidsrepræsentanter, som jeg kender, på den mådeholdne regulering af mindstelønnen.

Som fællestillidsrepræsentant i Post Danmark og repræsentant for mere end 600 ufaglærte har jeg ventet den ny overenskomst med spænding i håbet om, at særligt mulighederne for uddannelse blev forbedret samt sikring af reallønnen.

Gennem de sidste 3 år har mere end 200 kollegaer forladt min arbejdsplads. Mange fyret på grund af arbejdsmangel. For flere kollegaers vedkommende har fyringen betydet, at de måtte forlade deres hjem, og mange er stadig uden arbejde. Ufaglærte har været særligt udsat for længerevarende arbejdsløshed, da arbejdsmarkedet stiller stadigt større krav om uddannelse.

Uddannelse til fyrede kollegaer og forbedrede muligheder for lærlinge
Arbejdsgiverne har dog lyttet til vores ønsker, og særligt på uddannelsesområdet er der mange gode ting i den ny overenskomst. En af de vigtigste forbedringer er muligheden for efteruddannelse i forbindelse med en fyring. Fremadrettet vil det være muligt at afholde op til fem ugers uddannelse i opsigelsesperioden via Industriens kompentenceudviklingsfond (IKUF). Herved sikres den enkelte ansatte altså muligheden for at få andet arbejde, hvis man skulle blive fyret.

Derudover har man reduceret anciennitetskravet for brugen af IKUF. Du har altså ret til uddannelse via IKUF allerede efter 6 måneders ansættelse, og denne gang tæller man også skifteholdsarbejde med. Det er begge dele forbedringer, der forhåbentlig kan være med til at få flere, særligt ufaglærte, til at tage efteruddannelse.

Stop for misbrug af vikarer
Tillidsrepræsentanterne på landets industriarbejdspladser har også fået et nyt våben i kampen mod misbruget af vikarer. De kan kræve indsigt i, hvilke løn- og ansættelsesvilkår den enkelte virksomhed har aftalt mellem arbejdsgiveren og vikarbureau. Det styrker de tillidsvalgtes mulighed for at sikre, at vikarer ikke misbruges.

Det kan være begyndelse til enden på det stigende vikarmisbrug, der har pågået på flere virksomheder. Misbrug, der har presset de mange til at tie med krav om ordentlige løn og arbejdsforhold samt omgå overenskomstens løn- og arbejdstidsbestemmelser.

Et misbrug som jeg kun kender alt for godt. I vinteren sidste år blev mere end 30 kollegaer fyret på posten med en begrundelse om arbejdsmangel for blot at blive erstattet af vikarer. Det skabte stor utilfredshed blandt kollegaerne, men mange tiede og bukkede ryggen i frygt for, at også de ville få en fyreseddel.

Afstemningen venter
Et element i overenskomsten, der ikke er meget omtalt, men som bør nævnes, er, at der er enighed om at ligestille forældre af samme køn, altså homoseksuelle, således at de har samme rettigheder som andre forældre. I disse dage med Vinter-OL, der afholdes i Putins homofobiske Rusland, kan dette ikke fremhæves nok.

Meningerne om en overenskomst er altid delte. Nogle vil have mere, andre synes, at der er prioriteret forkert, mens mange er glade, bare deres rettigheder sikres. Særligt i en tid med krise.

Jeg synes, at det fremlagte resultat viser, at krisen endnu ikke er drevet over, men at der måske er lys for enden af tunnelen. Men krise eller ej, så har parterne indgået en aftale, der sikrer bedre muligheder for efteruddannelse.

Jeg synes, at det samlede resultat er tilfredsstillende og parterne skal have ros for at have fundet hinanden, i en tid hvor det ellers kunne være svært. Desværre er tiderne ikke til de store resultater og lønfest - hvor meget jeg end gerne så det anderledes.

I sidste ende så vender jeg dog tommelfingeren opad.

Morten Søndergaard (f. 1975) er fællestillidsmand for 3F’erne på Københavns Postcenter.


Flere artikler om emnet