Mandag den 11. februar kunne man læse følgende i Berlingske:

”Kampen om, hvem der kan slå sig op som ytringsfrihedens største forkæmper, har fuldstændig overskygget debatten om respekt. Når ytringsfrihed udelukkende handler om rettigheder og ikke om de medfølgende pligter, skævvrides debatten i en grad, der ikke er befordrende for vores demokrati og vores demokratiske udvikling. Ytringsfrihed har aldrig været, og må aldrig blive, et wildcard til hæmningsløst at anvende nedladende ukvemsord om andre mennesker.”

Ordene tilhører retsordfører Trine Bramsen og integrationsordfører Mette Reissmann. De to socialdemokratiske folketingsmedlemmer har haft debatindlægget længe undervejs. De er kort sagt bekymret over, at ytringsfriheden er blevet så altdominerede, at respekten for andre lider nederlag:

”Vi oplever, at debattører mødes af en automatpilot af nedgørelse af ideologi eller argumenter. Ofte virker det til, at nysgerrigheden efter at lytte til modstanderens argumenter er helt overtaget af retten til at komme med en hurtig og nedladende kommentar,” skriver Trine Bramsen i en mail fra Indien til Netavisen Pio.

Det lyder simpelt, men så alligevel ikke
Indlægget fra Trine Bramsen og Mette Reissmann er ikke det første i debatten om, hvordan vi taler til hinanden. I sin nytårstale sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt således:

”Jeg synes, at tonen er blevet mere hård de senere år. Både fra borgere, i medier og på nettet. Ordene er blevet mere rå. Det skal vi lave om på sammen. Vi skal vise større respekt for hinanden.”

Og også professor i retorik ved Københavns Universitet, Christian E. Kock, har talt for, at det er nødvendigt at opstille adfærdsregler i den offentlige debat. Men hvad mener Trine Bramsen selv?

”Det handler om noget så simpelt - og så alligevel ikke - som ordentlighed i debatten. At man lige tænker en ekstra gang over modstanderens ståsted og bevæggrunde, før man sender sin kække eller nedladende kommentar afsted."

Endvidere skriver Trine Bramsen i sin mail:

”Det har vi alle et ansvar for sker. Kun på den måde kan vi få et stærkere fokus på de holdningsbåret argumenter, som er grundpillerne i vores demokrati. Vi kan og bør gå forrest som demokratisk valgte.”

Vi skal starte med os selv
I takt med debatten om ytringsfrihed og retten til at sige, hvad der passer en, er det også blevet luftet, at man skal afskaffe blasfemi- og racismeparagraffen. Begge paragraffer har til formål at sikre individer mod krænkende og forhånende kommentarer om ens religion eller hudfarve.

Især har formanden for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard udtalt kritik. Han mener, at paragrafferne hæmmer ytringsfriheden. Men for Trine Bramsen og Mette Reissmann er paragrafferne ikke det største problem i den demokratiske debat:

”Stadigt flere politiske partier argumenterer for, at ytringsfriheden forbedres med ophævelsen af henholdsvis blasfemiparagraffen og racismeparagraffen. Man må nødvendigvis spørge, hvad det er for ord eller holdninger, der ikke i dag kan udtrykkes som følge af de to paragraffer, der har til formål at undgå krænkelser?” Skriver de i Berlingske.

Og i sin mail til Netavisen Pio uddyber Trine Bramsen. Det er ikke lovgivning eller fjernelse af paragraffer, der er løsningen:

”Det er i bund og grund svært at lovgive om god opdragelse og anstændighed. Det tror vi heller ikke på er løsningen. Så når vi rejser debatten er det for at få refleksioner i gang. Vi må bare erkende, at vi politikere heller ikke altid selv er for gode til at fokusere på indholdet i modstanderens argumentation. Det gælder også os selv. Og det er jo altid det stærkeste at starte med selv at tænke over sin adfærd.”